Globenewswire

Skjern Bank A/S

Del

Ordinær generalforsamling i Skjern Bank A/S

Ordinær generalforsamling i Skjern Bank A/S

Skjern Bank A/S afholder ordinær generalforsamling. Grundet gældende restriktioner for forsamlinger i forbindelse med COVID-19 bliver generalforsamlingen afholdt som en fuldstændig elektronisk generalforsamling uden fysisk deltagelse, mandag den 1. marts 2021 kl. 19.00 og deltagelse sker via en generalforsamlingsportal, som kan tilgås via www.skjernbank.dk.

Dagsorden   

1. Bestyrelsens beretning om bankens drift og aktiviteter i det forløbne år

2. Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse

3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til
    den godkendte årsrapport

4. Præsentation og vejledende afstemning om vederlagsrapporten for 2020

5. Fremlæggelse af bankens vederlagspolitik 2021 til godkendelse

6. Valg af medlemmer til repræsentantskabet
               Efter tur afgår:
               Poul Thomsen
               Jens Bruun
               Bjørn Jepsen
               Ebbe Storgaard Bendixen
               Jesper Ramskov

               Repræsentantskab og bestyrelse foreslår genvalg af:
               Poul Thomsen
               Jens Bruun
               Bjørn Jepsen
               Ebbe Storgaard Bendixen
               Jesper Ramskov

               Repræsentantskab og bestyrelse foreslår nyvalg af:
               Virksomhedsejer, Ole Blach Hansen, Gørding

Repræsentantskab og bestyrelse har ved indstilling til genvalg og nyvalg lagt vægt på at sikre et bredt kompetencegrundlag i repræsentantskabet, herunder i relation til erhvervserfaring, alder, geografi etc.

7. Valg af revisorer
               Repræsentantskab og bestyrelse foreslår nyvalg af EY Godkendt Revisionspartnerselskab, Værkmestergade 25, 8000 Aarhus. Forslaget er i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling. Revisionsudvalget er ikke blevet påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjepart, som begrænser generalforsamlingens valg til visse revisorer eller revisionsfirmaer.

8. Eventuelle forslag fra repræsentantskab, bestyrelse eller aktionærer
8a.           Forslag fra bankens repræsentantskab og bestyrelse om at ændre vedtægternes § 7 som følge af en generel opdatering af dagsordenen for den ordinære generalforsamling, således at denne bestemmelse fremtidig får følgende ordlyd:

              
              
               §7

  1. Bestyrelsens beretning om bankens drift og aktiviteter i det forløbne år
  2. Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse
  3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
  4. Præsentation og vejledende afstemning om vederlagsrapporten
  5. Fremlæggelse af bankens vederlagspolitik til godkendelse
  6. Valg af medlemmer til repræsentantskabet
  7. Valg af revisorer
  8. Eventuelle forslag fra repræsentantskab, bestyrelse eller aktionærer
  9. Eventuelt

8b.           Forslag fra bankens repræsentantskab og bestyrelse om, at generalfor-
           samlingen forlænger den eksisterende bemyndigelse til bankens bestyrelse til at
           erhverve egne aktier i tiden frem til bankens næste ordinære generalforsamling,
               således at bankens bestyrelse indtil næste ordinære generalforsamling kan lade banken erhverve egne aktier svarende til 10 % af den pålydende værdi af bankens aktiekapital på bemyndigelsestidspunktet, dog således at bankens beholdning af egne aktier ikke må overstige 10 % af den nominelle aktiekapital, forudsat at prisen for aktierne på erhvervelsestidspunktet ikke afviger med mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet senest noterede slutkøbekurs.

8c.           Forslag fra bankens repræsentantskab og bestyrelse om, at bestyrelsen eller den, som bestyrelsen måtte sætte i sit sted, bemyndiges til at anmelde de på generalforsamlingen vedtagne beslutninger til registrering samt til at foretage sådanne ændringer i de til Erhvervsstyrelsen indleverede dokumenter, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve eller finde hensigtsmæssigt i forbindelse med registrering af de på generalforsamlingen vedtagne beslutninger. 

9. Eventuelt

Dokumenter
Indkaldelsen, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter der skal fremlægges på generalforsamlingen, som er dagsordenen og de fuldstændige forslag, den reviderede årsrapport, vederlagsrapport for 2020, vederlagspolitik for 2021, processen for nyvalg af revisorer samt formularer til brug for afgivelse af brevstemme eller fuldmagt vil være tilgængelig på bankens hjemmeside, www.skjernbank.dk senest fredag den 5. februar 2021.
Desuden vil notat om afvikling af elektronisk generalforsamling herunder notat med tekniske krav være tilgængelig på bankens hjemmeside, www.skjernbank.dk.

Aktiekapital og stemmeret
Bankens aktiekapital udgør nominel kr. 192.800.000,- fordelt i aktier af nominel kr.
20,00 eller multipla heraf.
Hvert aktiebeløb på til og med nominelt 1.000 kr. giver 1 stemme, og derefter giver hver
påbegyndt nominelt 1.000 kr. aktie yderligere 1 stemme. Ingen aktionær kan afgive
stemme for mere end 5 % af den til enhver tid værende nominelle aktiekapital.

Registreringsdato
For at kunne deltage i generalforsamlingen og udøve stemmeretten på en aktie, skal
aktionæren senest på registreringsdatoen, der er mandag den 22. februar 2021 kl.
23.59, være registreret i bankens ejerbog eller banken skal inden samme frist have
modtaget dokumentation for ejerforholdet med henblik på indførelse i bankens ejerbog.

Adgangskort
For at kunne deltage i generalforsamlingen med stemmeret, skal aktionærerne, eventuelle fuldmagtshavere og eventuelle rådgivere have tilmeldt sig generalforsamlingen på www.skjernbank.dk via et link til VP Investor Services A/S eller telefonisk på 43 58 88 66.

Sidste frist for tilmelding til generalforsamlingen med stemmeret er fredag den 26. februar 2021 kl. 12.00.

Brevstemme
Brevstemme kan afgives elektronisk på www.skjernbank.dk via et link til VP Investor Services A/S eller printes fra www.skjernbank.dk og sendes til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S eller indscannet pr. e-mail til vpinvestor@vp.dk

Bemærk at såvel elektronisk stemme som brevstemme skal være modtaget af VP Investor Services A/S senest fredag den 26. februar 2021 kl. 12.00.

Fuldmagt
Fuldmagt kan enten gives elektronisk på www.skjernbank.dk via et link til VP Investor Services A/S eller fuldmagtsblanket kan printes fra www.skjernbank.dk og sendes til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S eller indscannet pr. e-mail til vpinvestor@vp.dk

Bemærk at såvel elektronisk som fysisk fuldmagt skal være VP Investor Services A/S i hænde senest fredag den 26. februar 2021 kl. 12.00.

En fuldmagt til medlemmer af Skjern Banks bestyrelse eller direktion kan alene gives til en bestemt generalforsamling med en dagsorden, der er kendt på det tidspunkt, hvor fuldmagten gives.

Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer kan stille skriftlige spørgsmål til bankens ledelse om dagsordenens punkter før generalforsamlingen. Spørgsmål skal sendes til Skjern Bank A/S att. bestyrelsen, Banktorvet 3, 6900 Skjern eller pr. e-mail til post@skjernbank.dk. og skal være banken i hænde senest fredag den 26. februar 2021 kl. 12.00. Spørgsmålene vil så vidt muligt blive besvaret på mail inden generalforsamlingen. Spørgsmål og svar vil blive fremlagt på den elektroniske generalforsamling.

Muligheden for at stille skriftlige spørgsmål til ledelsen forud for generalforsamlingen, begrænser naturligvis ikke adgangen til på sædvanligvis at stille spørgsmål under generalforsamlingen via generalforsamlingsportalen, men der opfordres dog til at eventuelle spørgsmål stilles skriftligt senest fredag den 26. februar 2021 kl. 12.00 for at lette afviklingen af den elektroniske generalforsamling.  

Persondata
For nærmere information om, hvordan Skjern Bank indsamler og behandler personoplysninger, henvises til bankens hjemmeside, hvor bankens politik for behandling af personoplysninger samt information om beskyttelse af persondata er tilgængeligt.
https://www.skjernbank.dk/banken/ombanken/reglerogbetingelser/persondatapolitik
Venlig hilsen

Skjern Bank A/S
På bestyrelsens vegne
Hans Ladekjær Jeppesen
Formand

Vedhæftet fil


Information om Globenewswire

Globenewswire
Globenewswire
Denmark & Iceland


+45 89 88 2046http://globenewswire.com
DK