Skimmelsvampe skal identificeres med kunstig intelligens
18.3.2020 11:47:54 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Hurtigere og mere sikker identifikation af skimmelsvampe er målet for Teknologisk Instituts specialister, som lige nu arbejder på at få kunstig intelligens/Deep Learning til at genkende skimmelsvampe.
Ulf Thrane arbejder til daglig på Teknologisk Institut, hvor arbejdet med skimmelsvampe har været aktuelt i mere end 25 år. Instituttet udfører årligt over 3.000 tests og identifikationer af svampe for private og virksomheder. Et vigtigt arbejde, for skimmelsvamp kan give dårligt indeklima og plager årligt mange danskere i hjemmet, på skoler og arbejdspladsen.
- I dag bliver identifikation af skimmelsvampe udført med mikroskopering på indleverede materialer og aftryk fra bygninger. Ofte er det nødvendigt at dyrke skimmelsvampene fra sporer, før de kan identificeres. Det kræver flere års erfaring at kunne identificere de enkelte skimmelsvampearter korrekt. Da identifikationen udføres ud fra visuelle karakteristika, der er unikke for de enkelte svampearter, forventer vi, at Deep Learning kan bruges til identifikation af skimmelsvampe. Fordelen vil være hurtigere og billigere identifikation for kunderne, forklarer Ulf Thrane.
Omfavn den fagre nye verden
På Teknologisk Institut er Build 4.0 og implementering af nye teknologier hverdagskost og der er allerede flere erfaringer med brug af forskellige former for kunstig Intelligens til bl.a. genkendelse af revner i beton-elementer på bygninger og som kontrol i slagteriernes produktionsled.
At anvende kunstig intelligens og Deep Learning til at identificere skimmelsvampe er en del af en større indsats i resultatkontrakten Build 4.0, støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
- Teknologien er på vej ind i bygge- og anlægsbranchen. Og vi kan med fordel omfavne den nye hverdag og bruge teknologierne, hvor de skaber værdi. Vi har allerede gennemført de første indledende forsøg med at teste Deep Learning software på skimmelsvampe og resultaterne er lovende, siger Ulf Thrane.
Han understreger, at selvom vi tager teknologierne til os, er vi langt fra, at computere og teknologier vil erstatte mennesker – hverken i dag eller på sigt.
- Erfarne medarbejdere vil fortsat være essentielle til kontinuerligt at træne og kontrollere den kunstige intelligens og resultaterne. Måske vil konsulenterne med tiden kunne have et mobilt mikroskop med på inspektion/besigtigelser og kunne give et svar umiddelbart, så udbedring af skaderne kan starte med det samme, hvilket vil være en fordel, så en byggeproces påvirkes minimalt. En både billigere og hurtigere løsning vil skabe stor værdi i en travl byggebranche, siger Ulf Thrane og tilføjer, at Teknologisk Institut sideløbende med udvikling af kunstig intelligens/Deep Learning til visuel genkendelse og identifikation af skimmelsvampe, også arbejder med DNA-teknologier til detektion og identifikation af skimmelsvampe.
Fakta: Forstå begreberne
Kunstig Intelligens (AI: Artificial Intelligence) er det overordnede begreb for at få maskiner og software til at ”tænke” selv altså analysere og respondere ud fra inputtet fra sensorer.
Machine Learning bygger som oftest på en stor mængde historisk data, som en algoritme benytter til at analysere de nye data-input den får med. Derigennem giver algoritmen et respons på den nye data fra sensorer på baggrund af den historiske data.
Deep Learning går skridtet videre fra Machine Learning ved, at her bliver alle nye input gemt i algoritmens bagkatalog. Med et konstant voksende lager af tidligere data og erfaringer kan algoritmen hele tiden træne sig selv og blive mere og mere præcis i analyserne og dermed nedsætte fejlraten på den respons, den giver. Lidt som vi mennesker bliver bedre og bedre til at håndtere en situation, jo oftere vi har mødt den.
Nøgleord
Kontakter
Forretningsleder Ulf Thrane, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1489, mail: ult@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Biokul i letklinkerblokke skal reducere CO₂-aftrykket i dansk byggeri6.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal teste, om biokul kan erstatte letklinker og reducere CO₂-udledningen med op til 100.000 ton om året i et af Danmarks mest brugte byggematerialer.
Lockheed Martin satser på dansk forskning: Nyt kompetencecenter skal styrke militære flys driftssikkerhed6.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kompetencecenter på Teknologisk Institut opbygger dansk kapacitet inden for avanceret materialeteknologi til forsvar og sikkerhed. Første konkrete projekt er med Flyvevåbnets C-130J Hercules-fly, og målet er at forlænge levetiden og få en bedre forståelse af slidrelaterede muligheder. Projektet tager udgangspunkt i den dansk-amerikanske modkøbsaftale og skal skabe danske arbejdspladser mod et internationalt marked.
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


