Skiferie: Ting, du vil ønske at have vidst

Norge og Sverige: Det er lovpligtigt med vinterdæk i Norge og Sverige 1. december – 31. marts. Det er ikke nok at have snekæder med. Som bilist risikerer man, at bilens kaskoforsikring ikke dækker, hvis sommerdækkene er skyld i uheldet.
Italien: Har de strengeste sikkerhedsregler i Europa. Husk ansvarsforsikringen skal med på pisterne i Italien – man skal kunne dokumentere, at man er ansvarsforsikret. Ellers vanker der bøde og fratagelse af liftkort. Reglerne gælder også for kælk og snowboard.
Ansvarsforsikringen er en del af din indboforsikring. Tal med dit forsikringsselskab om at få certifikat eller police på engelsk, der kan tages med enten i papir eller på telefonen. Ansvarsforsikring kan også købes på stedet.
Frankrig: Rygning er forbudt i bilen, hvis der er børn og unge under 18 med. Formelt set er det obligatorisk at medbringe en alkotester i bilen i Frankrig. Reglen håndhæves dog ikke strengt.
Europa: Husk refleksvest i bilen ned igennem Europa. Tjek om din rejseforsikring dækker skiferie, eller om du skal tilkøbe dækningen. Husk også det blå EU-sygesikringskort.
Men glem ikke, at det blå kort ikke dækker hjemtransport, behandling på privatklinik og egenbetaling. Det er klogt at supplere det blå kort med en rejseforsikring.
- Man kan få sig en slem økonomisk mavepuster, hvis man efter et uheld skal hjem med et ambulancefly og ikke selv har en rejseforsikring. Her dækker det blå sygesikringskort nemlig ikke, siger forsikringsekspert Anne Garde Slothuus fra Forsikringsoplysningen.
- Mange tror også, det ikke betyder noget med en dansk indboforsikring på en skiferie under fremmede himmelstrøg. Men det gør det. For indboforsikringen indeholder også en meget vigtig ansvarsforsikring. Og uden den kan man ikke få økonomisk hjælp, hvis man er involveret i uheld på pisten, hvor andre skiløbere kommer til skade, siger Anne Garde Slothuus.
Hun opfordrer også stærkt til, at man sætter sig ind i de 10 FIS-regler. Reglerne beskriver ansvarlig adfærd på pisten for skiløbere og snowboardere. Man risikerer erstatningsansvar, hvis man skader andre ved at bryde reglerne.
Og en sidste ting, der ikke kun gælder skituren: Lej aldrig en ting med motor, før du har sikret dig, at ejeren mindst har en ansvarsforsikring på køretøjet. Ellers hænger man selv på regningen.
Kontakter
Pressetelefon 41 91 91 01
Billeder
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Guldborgsund øverst på top ti med flest skybrudsskader28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune topper listen over de danske kommuner, der i forhold til antal indbyggere har været hårdest ramt af skybrudsskader. Det viser den nyeste opgørelse fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Dragør og Tårnby står højt på listen over flest skybrudsskader28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De to hovedstadskommuner Dragør og Tårnby er nummer to og tre på top ti over danske kommuner med flest skybrudsskader i forhold til antal indbyggere. Det viser en ny opgørelse fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Flere kan nu samle deres pensioner25.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har mere end én pensionsopsparing. Nogle bevidst - andre ikke. Men nu bliver det nemmere at samle sine pensioner.
F&P roser øget tempo i kystsikring24.10.2025 13:42:14 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget sætter nu ekstra fart på arbejdet med at kystsikre Danmark og på at forebygge oversvømmelse. Det får ros fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, for klimaforandringer giver stadigt vildere vejr, lyder det fra F&P.
F&P: Regeringen og Konservative har indgået en finanslov i klimasikringens tegn23.10.2025 13:13:14 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om finansloven for 2026 giver regeringen og Konservative et vigtigt og tiltrængt løft til klimatilpasningen af Danmark, hvor der er akut behov for flere investeringer, hvis Danmark skal stå rustet til det vilde vejr. Forsikring & Pension (F&P) glæder sig over aftalen og det markante klimasikringsaftryk, som Konservative i høj grad har sat på finansloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


