'Skibby på frierfødder' - siger hun ja?
![Den tidligere cykelrytter Jesper Skibby og hans kæreste Mette vil have romantikken tilbage i deres liv. Se med i 'Skibby på frierfødder'. (Foto: Per Arnesen / TV 2)](/data/images/00623/51c11a9a-1e90-417d-9c02-8c5a4d7f49f1-w_720.jpg)
De romantiske følelser i Jesper Skibby og hans kæreste Mettes forhold er forsvundet efter, at de har været sammen i mange år. Dagene går, og hverdagen er fyldt op med huslige pligter, tid foran fjernsynet og arbejde, uden meget plads til kys, kram og kærlige komplimenter.
Parret ved godt, at de er blevet nogle sofakartofler, og at de er nødt til at gøre en aktiv indsats for at få sparket romantikken tilbage i parforholdet, hvis de for alvor skal kunne nyde hinandens selskab, når datteren flyver fra reden. Derfor beslutter de sig for at tilbringe mere kvalitetstid sammen - og arbejde med deres forhold. Udover at kigge indad opsøger de alternativ hjælp udefra, blandt andet går Mette til trommehealing, og Jesper tager dem til øjenlægen i kærlighedens navn. Desuden skriver de hver især en liste med ønsker, om hvad de skal foretage sig sammen for at få gnisten tilbage. Listen afslører, at parret har hver deres idé om, hvad romantik er - men de tager begge ja-hatten på og springer ud i det i kærlighedens navn.
- Vi har nu været et par i over 17 år, og undervejs har vi gennemlevet mange livsforandringer og kriser. Men vi har altid valgt at blive sammen. Vores store kærlighed er vores datter Elisabeth, men vi må indrømme, at vi er røget i forældrefælden. Vi er gradvist gledet fra hinanden som kærester og har glemt at dyrke kærligheden, fortæller Mette Røpke, der er kærester med Jesper Skibby. Hun fortsætter:
- Med programmet ønsker vi at vise, at jagten på kærligheden er svær og kræver, at man gør en indsats. Vi vil gerne være med til at bryde et tabu og sige højt, at tingene i et parforhold kan være svære, og at der skal kæmpes. Man kan godt ændre de roller, man er groet fast i. Forhåbentlig kan seerne blive inspireret til at kigge på deres egne forhold og kærlighedsliv, siger Mette Røpke.
Tændes gnisten, vil han fri til hende
Da Jesper og Mette begynder at sætte fokus på deres parforhold, får det dem også - især Mette - til at stoppe op og kigge på den hverdag, de har skabt sammen i løbet af årene. I sin karriere som cykelrytter var Jesper vant til, at ting som måltider, sengetider og aftaler i kalenderen blev ordnet for ham. Da Mette kom ind i hans liv, overtog hun dén styring. Det betyder, at Mette i dag ordner alt det huslige, mens Jesper hverken ved, hvordan man laver mad eller tænder vaskemaskinen. At være mor for sin kæreste sparker ikke ligefrem gang i romantikken, og derfor drømmer Mette om, at Jesper tager mere ansvar i hjemmet.
Undervejs i processen gør Jesper sig tanker om, hvordan livet som en gift mand vil være. Han ved, at hvis romantikken mellem ham og Mette blusser op igen, vil han fri til hende. Efter et halvt års arbejde med fokus på parforholdet, beslutter Jesper, at tiden er inde. Han får designet en forlovelsesring til Mette og falder på knæ for hende. Men siger hun ja?
Aldrig for sent at skærpe romantikken
‘Skibby på frierfødder’ er en serie om det modne parforhold, familieliv og kærlighed - fyldt med sjove og rørende øjeblikke. Vi følger den folkekære, tidligere cykelrytters vej til fornyet kærlighed med kæresten Mette i håbet om, at forholdet bliver styrket så meget, at hun siger ja, når Jesper falder på knæ for hende.
- Vi glæder os til at lukke danskerne ind i Jespers forunderlige verden og følge hans oprigtige ønske om at puste nyt liv i parforholdet med kæresten Mette. Det er aldrig for sent at skærpe romantikken, men det kræver en indsats, og det må Jesper sande fra allerførste minut. Serien er et dejligt, hudløst ærligt kig ind i os mennesker, og det der betyder allermest - nemlig kærligheden og vores relationer til hinanden. Det bliver ikke nemt, men både rørende og morsomt, når vi følger Jespers frieri helt tæt på, siger Mads Volck, Redaktør på TV 2 CHARLIE og TV 2 PLAY
Nøgleord
Kontakter
Mette KlittenPR-konsulent
Fiktion og underholdning
Martin WeinreichTekstforfatter
Sport og film
Billeder
![Den tidligere cykelrytter Jesper Skibby og hans kæreste Mette vil have romantikken tilbage i deres liv. Se med i 'Skibby på frierfødder'. (Foto: Per Arnesen / TV 2)](/data/images/00623/51c11a9a-1e90-417d-9c02-8c5a4d7f49f1-w_240.jpg)
Links
Information om TV 2 Danmark
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store, digitale ambitioner og en mangeårig, stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 PLAY, TV2.DK og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
'Stop før | stregen': Nyt initiativ skal bekæmpe hadtale og diskriminerende adfærd13.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
TV 2, Divisionsforeningen og Spillerforeningen siger fra over for hadtale og diskriminerende adfærd med initiativet 'Stop før | stregen', som bliver søsat i forbindelse med forårspremieren i 3F Superliga.
Realityprogrammet 'Shaolin' er tilbage med ni nye deltagere30.1.2025 10:58:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver skruet op for fysikken i anden sæson af realityprogrammet 'Shaolin', hvor ni kendte danskere kaster sig ud i en berigende rejse i et tempel i Sydkorea. Der er premiere mandag 24. februar på TV 2 Play og TV 2.
TV 2, TV 2 Norge og TV4 Sverige søger nye bidrag til stor, skandinavisk dramaserie28.1.2025 14:45:00 CET | Pressemeddelelse
Første store projekt i den skandinaviske alliance bliver det historiske drama 'Blåt blod'.
'Klovn' har aldrig været vigtigere28.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Optagelserne til sæson 10 er i gang.
TV 2 News rydder fladen for Trumps indsættelse som præsident15.1.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
TV 2 News er med hele vejen, når Donald Trump officielt bliver taget i ed som USA's 47. præsident. Cecilie Beck og Poul-Erik Skammelsen er værter på den store transmission 'Magtskifte i USA: Trump i Det Hvide Hus', mens Lotte Mejlhede og Miriam Zesler er på plads i Washington D.C. mandag 20. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum