'Skibby på frierfødder' - siger hun ja?

De romantiske følelser i Jesper Skibby og hans kæreste Mettes forhold er forsvundet efter, at de har været sammen i mange år. Dagene går, og hverdagen er fyldt op med huslige pligter, tid foran fjernsynet og arbejde, uden meget plads til kys, kram og kærlige komplimenter.
Parret ved godt, at de er blevet nogle sofakartofler, og at de er nødt til at gøre en aktiv indsats for at få sparket romantikken tilbage i parforholdet, hvis de for alvor skal kunne nyde hinandens selskab, når datteren flyver fra reden. Derfor beslutter de sig for at tilbringe mere kvalitetstid sammen - og arbejde med deres forhold. Udover at kigge indad opsøger de alternativ hjælp udefra, blandt andet går Mette til trommehealing, og Jesper tager dem til øjenlægen i kærlighedens navn. Desuden skriver de hver især en liste med ønsker, om hvad de skal foretage sig sammen for at få gnisten tilbage. Listen afslører, at parret har hver deres idé om, hvad romantik er - men de tager begge ja-hatten på og springer ud i det i kærlighedens navn.
- Vi har nu været et par i over 17 år, og undervejs har vi gennemlevet mange livsforandringer og kriser. Men vi har altid valgt at blive sammen. Vores store kærlighed er vores datter Elisabeth, men vi må indrømme, at vi er røget i forældrefælden. Vi er gradvist gledet fra hinanden som kærester og har glemt at dyrke kærligheden, fortæller Mette Røpke, der er kærester med Jesper Skibby. Hun fortsætter:
- Med programmet ønsker vi at vise, at jagten på kærligheden er svær og kræver, at man gør en indsats. Vi vil gerne være med til at bryde et tabu og sige højt, at tingene i et parforhold kan være svære, og at der skal kæmpes. Man kan godt ændre de roller, man er groet fast i. Forhåbentlig kan seerne blive inspireret til at kigge på deres egne forhold og kærlighedsliv, siger Mette Røpke.
Tændes gnisten, vil han fri til hende
Da Jesper og Mette begynder at sætte fokus på deres parforhold, får det dem også - især Mette - til at stoppe op og kigge på den hverdag, de har skabt sammen i løbet af årene. I sin karriere som cykelrytter var Jesper vant til, at ting som måltider, sengetider og aftaler i kalenderen blev ordnet for ham. Da Mette kom ind i hans liv, overtog hun dén styring. Det betyder, at Mette i dag ordner alt det huslige, mens Jesper hverken ved, hvordan man laver mad eller tænder vaskemaskinen. At være mor for sin kæreste sparker ikke ligefrem gang i romantikken, og derfor drømmer Mette om, at Jesper tager mere ansvar i hjemmet.
Undervejs i processen gør Jesper sig tanker om, hvordan livet som en gift mand vil være. Han ved, at hvis romantikken mellem ham og Mette blusser op igen, vil han fri til hende. Efter et halvt års arbejde med fokus på parforholdet, beslutter Jesper, at tiden er inde. Han får designet en forlovelsesring til Mette og falder på knæ for hende. Men siger hun ja?
Aldrig for sent at skærpe romantikken
‘Skibby på frierfødder’ er en serie om det modne parforhold, familieliv og kærlighed - fyldt med sjove og rørende øjeblikke. Vi følger den folkekære, tidligere cykelrytters vej til fornyet kærlighed med kæresten Mette i håbet om, at forholdet bliver styrket så meget, at hun siger ja, når Jesper falder på knæ for hende.
- Vi glæder os til at lukke danskerne ind i Jespers forunderlige verden og følge hans oprigtige ønske om at puste nyt liv i parforholdet med kæresten Mette. Det er aldrig for sent at skærpe romantikken, men det kræver en indsats, og det må Jesper sande fra allerførste minut. Serien er et dejligt, hudløst ærligt kig ind i os mennesker, og det der betyder allermest - nemlig kærligheden og vores relationer til hinanden. Det bliver ikke nemt, men både rørende og morsomt, når vi følger Jespers frieri helt tæt på, siger Mads Volck, Redaktør på TV 2 CHARLIE og TV 2 PLAY
Nøgleord
Kontakter
Mette KlittenPR-konsulent
Fiktion og underholdning
Martin WeinreichTekstforfatter
Sport og film
Billeder

Links
Information om TV 2 Danmark
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store, digitale ambitioner og en mangeårig, stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 PLAY, TV2.DK og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Dorthe Bjerregaard-Knudsen indtræder i TV 2 Danmarks bestyrelse – Naja Nielsen takker af15.4.2025 14:16:50 CEST | Pressemeddelelse
Kulturministeren har indstillet Dorthe Bjerregaard-Knudsen til TV 2 Danmarks bestyrelse. Hun afløser Naja Nielsen, der har valgt at udtræde af bestyrelsen i forbindelse med jobskifte til svenske SVT.
'Streaming i Danmark': Danskernes streamingforbrug er igen tårnhøjt i første kvartal10.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Streamingrapportens vigtigste pointer Danskernes streamingforbrug tangerer rekorden for det højeste gennemsnitlige antal minutter for et kvartal På tværs af distributionsformer når 34 programmer fra TV 2 og DR over 1 million seere i første kvartal 2025 og opnår status som såkaldte millionprogrammer De store nyhedsdagsordener sætter et tydeligt aftryk i streamingforbruget - forbruget af streamede nyheder på tværs af TV 2 og DR vokser med seks procent. På TV 2 Play er forbruget af nyheder vokset med otte procent siden første kvartal 2024, ligesom der ses et løft på TV2.dk og TV 2s apps, som i gennemsnit bruges dagligt af 1,35 millioner danskere Flere nye indholdskort blandt kvartalets mest sete programmer Foruden herrernes håndbold-EM, der er en af kvartalets helt store seermagneter, samles danskerne blandt andet om dokumentarer, boligprogrammer, underholdning og fiktion. På tværs af distributionsformer når 34 programmer fra TV 2 og DR over 1 million seere i første kvartal 2025 og opnår
TV 2 udvider sin fodboldpakke med Kvindeligaen27.3.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Den bedste danske fodboldrække for kvinder kan fra næste sæson ses på TV 2s sportskanaler og TV 2 Play. Kvindedivisionsforeningen og TV 2 har lavet en seksårig tv- og streamingaftale frem til 2031.
Dagsordensættende indhold og digitalt drevet vækst: TV 2 Danmark leverer solidt i 202426.3.2025 14:45:10 CET | Pressemeddelelse
I 2024 var 9 ud af 10 danskere hver uge i kontakt med TV 2 Danmark og delte de store begivenheder med hinanden, der har præget verdensbilledet og hverdagen: Året blev skudt i gang med et tronskifte, da Dronningen abdicerede. Dokumentarserien ’Den sorte svane’ afslørede samfundsundergravende kriminalitet og en tæt forbindelse mellem den danske under- og oververden. De danske håndboldherrer vandt OL-guld. Europa var fortsat præget af krigen mellem Ukraine og Rusland, og Trump genvandt præsidentembedet i USA.
Ny TV 2-dokumentar afdækker festkultur med stoffer og alkohol i Livgarden19.3.2025 08:01:05 CET | Pressemeddelelse
Hos Den Kongelige Livgarde findes en kultur med byture, alkohol og euforiserende stoffer, fortæller tidligere gardere i ny dokumentar. Forsvaret understreger, det er ulovligt at møde ind på en vagt og være påvirket af noget som helst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum