Skatere er klar til første spadestik i Sydlejren
De ihærdige ildsjæle i Foreningen Projekt Furesø Skatepark har sammen med Furesø Kommune holdt liv i drømmen om en skatepark i Sydlejren. Nu er placeringen på plads, og 20. juni går projektet endelig i jorden

Vil man være god på et skateboard, løbehjul eller rulleskøjter, er der kun én vej frem: Vedholdenhed, for et trick lykkes meget sjældent i første forsøg.
Med den samme vedholdenhed har kræfterne bag Projekt Furesø Skatepark og Furesø Kommune nu fundet både midlerne og placeringen til Furesøs nye, cirka 1.700 kvadratmeter store skatepark i Sydlejren.
Det fortæller Furesø Kommunes borgmester, Ole Bondo Christensen (A).
"Det er virkelig en milepæl, vi nu sætter på Flyvestationen. Det er resultatet af frivillige kræfters helt utrættelige slid for at opnå noget til vores fællesskab her i Furesø. Furesø Skatepark har sat fokus på alle dem, der søger en anden type fællesskaber, end vi kan tilbyde i de etablerede idrætsforeninger. Jeg glæder mig meget til at se det liv, som gadeidrætten får på Flyvestationen" siger han.
"Samtidig er det en milepæl for det store projekt med at udvikle et nyt byområde i Sydlejren. De sidste boliger står snart færdige. Dermed er vi helt i mål med den helhedsplan for byudvikling, vi har haft for Sydlejren siden 2015, hvor en kultur- og fritidsakse omkring hangar 2 og 3 var ét af de bærende elementer. Det er her, bydelens fritidsliv skal folde sig ud," tilføjer Ole Bondo Christensen.
Skateparkens nye placering på Flyvestationens rulleareal ud for Hangar 3 blev præsenteret på et informationsmøde onsdag aften, hvor omkring 30 lokale var mødt frem. Her kunne Furesø Kommunes medarbejdere fortælle, at den nye placering imødekommer mange af de synspunkter om blandt andet støj og afstand til naboerne, der kom frem på et borgermøde i oktober 2021. Samtidig er økonomien også på plads, efter at Projekt Furesø Skatepark har skaffet fondsmidler til parken, fortæller Rasmus Bogø fra Furesø Skatepark.
"En god skatepark er bygget op om forskellige forhindringer og udfordringer, men der skal også være et godt flow. Vi har haft begge dele i de snart mange år, vi har arbejdet på projektet. Masser af bump og udfordringer, blandt andet da fondene lukkede ned på grund af corona. Men også en fremdrift, fordi vi har mødt masser af velvilje, som fik os til at tro på projektet," siger han.
Sammen med Eddi Meier, Jesper Skau Tørning, Frank Severin Hansen og Jesper Jørgensen har Rasmus Bogø siden 2017 holdt en lang række møder med Furesø Kommune, fonde og foreninger for at skaffe de nødvendige midler til skateparken.
Afsættet var 53.000 kroner fra en støttekoncert med Nik og Jay. Siden gav fondsansøgninger til Realdanias 'Underværker'-pulje og Den A.P. Møllerske Støttefond henholdsvis en million kroner og 310.000 kr. og projektet med et budget på 3 millioner kroner begyndte at se realistisk ud. Rigtig mange borgere viste mere end god vilje, da foreningen startede en crowdfunding, hvor også Rema 1000 Jonstrup, Værløse Optik og Jonstrup '89 gav flotte beløb. Med de sidste 112.850 kroner på plads kunne Furesø Kommune stå ved sit løfte om at finansiere den anden halvdel.
Dermed er økonomien nu på plads til det projekt, Foreningen Furesø Skatepark kalder Danmarks smukkeste skatepark. Den 20 juni kl. 15.30 -16.30 er alle interesserede inviteret til første spadestik på rullearealet foran Hangar 3.
"Placeringen her på rullebanen på Flyvestationen er helt speciel. Med den frie himmel over os bliver det et udflugtsmål, som vil tiltrække børn, unge og familier fra nær og fjern, samtidig med at vi mærker den lokale efterspørgsel og opbakning hver gang, vi inviterer til et arrangement. Så nu glæder vi os bare til at følge byggeriet af parken henover sommeren," jubler Rasmus Bogø.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkOle Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Rasmus BogøFuresø Skatepark
Kontaktperson
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Billeder

Information om Furesø Kommune
Presseinvitation til 1. spadestik:
Pressen er meget velkommen ved 1. spadestik, der holdes den 20/6 kl. 15:30-16:30 på forsiden af Hangar 3, Perimetervej, 3500 Værløse.
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø skal ud i en stor sparerunde12.8.2022 10:02:53 CEST | Pressemeddelelse
De økonomiske rammer fra staten dækker langt fra de stigende udgifter i landets kommuner i de kommende år. Derfor skal alle kommuner ud i vanskelige sparerunder. Furesø skal samlet finde 50 mio. kr. i besparelser for 2023 ud af et samlet budget på 2,5 mia. kr.
Nyt projekt: Naturen er et vigtigt redskab i psykiatrien11.8.2022 08:48:34 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har sagt ja tak til en invitation fra SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed og Naturstyrelsen. De skal klæde medarbejderne på til at lave flere aktiviteter i naturen for psykisk sårbare. Projektet har fået navnet ”Adgang til sol og vind, giver frisk SIND”.
Indstil kandidater til årets integrationspris29.7.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en, som gør en særlig indsats for integrationen i Furesø Kommune? Så kan du igen indstille kandidater til integrationsprisen frem til den 24. august 2022.
Nyt affaldsregulativ skal øge genbruget i Furesø11.7.2022 09:46:07 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog onsdag det nye Regulativ for husholdningsaffald. Regulativet sætter rammerne for, hvad borgere og grundejere skal gøre med affald fra husholdninger – herunder sortering af affaldet og placering af affaldsbeholderne.
Forældrene: Både tilfredshed og forslag til forbedringer i Furesøs dagtilbud5.7.2022 14:31:40 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune får gode resultater i brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum