Skarver hører overraskende godt

Mange akvatiske dyr som frøer og skildpadder tilbringer en stor del af deres liv under vand. De har tilpasset sig dette liv på forskellige måder: en af dem er at de har udviklet en fremragende hørelse under vand.

Nu viser et nyt studie, at det samme gælder den dykkende fugl, skarven.

Det er overraskende, fordi skarverne tilbringer det meste af deres tid oven vande.

- Det er første gang, at vi ser så omfattende tilpasninger af høresansen hos et dyr, der ikke tilbringer det meste af tiden under vand, siger biolog Jakob Christensen-Dalsgaard, Syddansk Universitet.

Menneskelig støj er et problem for havlevende dyr.

Forskere er gennem de senere år blevet mere og mere opmærksomme på levevilkårene for de mange dyr, der lever i, på eller ved havet.

Havet er nemlig ikke længere det rolige habitat, som det engang var. Freden forstyrres oftere og oftere af menneskeskabt støj som for eksempel skibstrafik, fiskeri og vindmøllebyggerier - og denne støj kan udgøre en trussel mod havets dyr.

- Vi har brug for mere viden om, hvordan havets dyr påvirkes af denne støj - forringer det deres hørelse eller deres evne til at jage og fiske? Vi har holdt øje med hvalerne i nogen tid nu, men vi ved ikke meget om dykkerfuglene. Der er mange sårbare dyrearter, der lever eller fouragerer til søs, som kan være negativt påvirket af støjen, siger Jakob Christensen-Dalsgaard.

Lytter de efter fisk?

- Selvom skarven ikke er et vandlevende dyr, besøger den ofte havet, så det giver mening, at den har tilpasset sine ører til at kunne høre under vand, siger Jakob Christensen-Dalsgaard om det nye studie.

Skarven tilbringer ca. 30 sekunder ad gangen, når den dykker ned for at fiske. Andre dykkende fugle – og dem er der ca. 150 arter af – tilbringer op til flere minutter under vand, når de jager fisk og blæksprutter.

At finde bytte under vand stiller store krav til fuglenes sanseapparat, og de fleste af dem ser lige så dårligt under vand som mennesker. De er derfor afhængige af andre sanser, mener forskerne.

Vi ved meget lidt om fugles hørelse under vandet

Bortset fra nogle få adfærdsundersøgelser ved vi ikke ret meget of fugles hørelse under vand.

Tidligere har forskere fra SDU dokumenteret, at skarver og æselpingviner reagerer på lyde under vand, men dette er den første fysiologiske undersøgelse af en fugls undervandshørelse.

Forskerne dokumenter i undersøgelsen, at skarvens øre er blevet specialiseret til at kunne høre hørelse under vandet.

Hvad gjorde forskerne?

Forskerne arbejdede med bedøvede fugle i denne undersøgelse. De studerede bl.a., hvordan fuglenes sanseapparat reagerede på luftbåren og vandbåren lyd; fx om lydene aktiverede neurologiske reaktioner. Dette blev målt ved hjælp af elektroder.

Tærsklen for hørelse i vand og luft viste sig at være ens og havde næsten samme følsomhed over for lydtryk i de to medier, vand og luft.

Dette er overraskende, fordi identiske lydtryk i vand og luft betyder, at tærsklens lydintensitet (den energi, der udsendes af lydbølgen) er meget lavere i vand. Øret er altså mere følsomt for vandbåren end for luftbåren lyd.

Prisen: Stivere og tungere trommehinder

- Vi fandt anatomiske ændringer i ørestrukturen, der er anderledes end i landlevende fugle. Disse ændringer er formentlig årsagen til den gode lyd-følsomhed under vand. Tilpasningerne kan også give bedre beskyttelse af trommehinderne mod vandtrykket, siger Jakob Christensen-Dalsgaard.

Men der er - som altid i naturen – en pris for disse fordele:

- Skarvens hørelse i luften er ikke så følsom som mange andre fugles. Deres trommehinder er stivere og tungere.

Hvordan har øret tilpasset sig?

Skarvens trommehinde reagerer med store vibrationer, når den udsættes for lyd under vand, så følsomheden er sandsynligvis formidlet af trommehinden og mellemøret.

Disse vibrationer og skarv-ørets øvrige anatomiske træk minder om de træk, der findes hos skildpadder og frøer, der har specialisereret deres hørelse under vandet.

Dataene antyder, at disse tre fjernt beslægtede arter hver især har udviklet modifikationer af øret, som minder om hinanden. Lignende modifikationer kan måske findes i andre dykkende fugle, mener forskerne.