Skal din by løbe med titlen som Årets Landsby 2023?
Send en ansøgning inden d. 14. juni kl. 12 for at komme i betragtning til Årets Landsby 2023. I år uddeles prisen under temaet ”En landsby, der står sammen gennem energikrisen.”
Den aktuelle energikrise har sat de danske landsbyer under pres og sammen med behovet for en grøn omstilling af hele vores samfund, afkræver det nye, lokale løsninger, som kan ruste landsbyerne til fremtiden. Heldigvis har lokalsamfund landet over vist, at de evner at agere på trods og står sammen, når krisen hvirvler vores velkendte livsvilkår op i luften.
Årets Landsby hylder i 2023 de landsbysamfund, som har gjort en særlig indsats for at stå sammen om at bringe landsbyerne styrket og grønnere gennem energikrisen med afsæt i lokalsamfundet og den omkringliggende natur. Det kan være påbegyndte initiativer som nye fælles lokale varmeløsninger, andre former for energiløsninger, en ny transportløsning, understøttende indsatser målrettet lokale erhverv, foreningsliv og lokale medborgere, som bliver presset af energikrisen eller en lokal kampagne for energibesparelse.
Særligt håber komitéen at få eksempler frem, som indtænker naturen i landsbyernes udvikling. For landdistrikternes natur er både en væsentlig del af den grønne omstilling og noget af det, som gør landsbyer over hele landet attraktive. Konkrete eksempler kunne være, hvordan energiløsninger spiller sammen med oplevelser i naturen, herunder brugen af og adgangen til naturen, biodiversitet eller lokal fødevareforsyning.
Med andre ord: I år skal vi have de løsninger, som skal fremtidssikre de danske landsbyer, frem i lyset, så de kan inspirere lokalsamfund landet over til handling.
På spil er æren samt en check på 50.000 kroner til vinderlandsbyen, mens 2. og 3. pladsen hver honoreres med 25.000 kroner. Derudover vil vinderlandsbyen fejres med en kåringsfest d. 23. september 2023.
Find mere information om krav og vilkår for at blive Årets Landsby 2023 her.
Fakta om Årets Landsby
Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 27. gang. Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Nøgleord
Kontakter
Anne-Mette LadegaardKonsulentLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:53850136aml@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
Nye sundhedsfællesskaber på vej i landsbyer over hele landet27.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Asaa, Nørager, Nysted, Bisserup, landsbylaugene Broagerland og Bagenkop. Her vil borgere i de kommende to år sætte ekstra fokus på sundheden og hjælpe flere ind i lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum