Skal din by løbe med titlen som Årets Landsby 2023?
17.5.2023 12:06:38 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Send en ansøgning inden d. 14. juni kl. 12 for at komme i betragtning til Årets Landsby 2023. I år uddeles prisen under temaet ”En landsby, der står sammen gennem energikrisen.”

Den aktuelle energikrise har sat de danske landsbyer under pres og sammen med behovet for en grøn omstilling af hele vores samfund, afkræver det nye, lokale løsninger, som kan ruste landsbyerne til fremtiden. Heldigvis har lokalsamfund landet over vist, at de evner at agere på trods og står sammen, når krisen hvirvler vores velkendte livsvilkår op i luften.
Årets Landsby hylder i 2023 de landsbysamfund, som har gjort en særlig indsats for at stå sammen om at bringe landsbyerne styrket og grønnere gennem energikrisen med afsæt i lokalsamfundet og den omkringliggende natur. Det kan være påbegyndte initiativer som nye fælles lokale varmeløsninger, andre former for energiløsninger, en ny transportløsning, understøttende indsatser målrettet lokale erhverv, foreningsliv og lokale medborgere, som bliver presset af energikrisen eller en lokal kampagne for energibesparelse.
Særligt håber komitéen at få eksempler frem, som indtænker naturen i landsbyernes udvikling. For landdistrikternes natur er både en væsentlig del af den grønne omstilling og noget af det, som gør landsbyer over hele landet attraktive. Konkrete eksempler kunne være, hvordan energiløsninger spiller sammen med oplevelser i naturen, herunder brugen af og adgangen til naturen, biodiversitet eller lokal fødevareforsyning.
Med andre ord: I år skal vi have de løsninger, som skal fremtidssikre de danske landsbyer, frem i lyset, så de kan inspirere lokalsamfund landet over til handling.
På spil er æren samt en check på 50.000 kroner til vinderlandsbyen, mens 2. og 3. pladsen hver honoreres med 25.000 kroner. Derudover vil vinderlandsbyen fejres med en kåringsfest d. 23. september 2023.
Find mere information om krav og vilkår for at blive Årets Landsby 2023 her.
Fakta om Årets Landsby
Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 27. gang. Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Nøgleord
Kontakter
Anne-Mette LadegaardKonsulentLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:53850136aml@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
SF vil løfte landdistrikterne med nyt udspil: Ros fra Landdistrikternes Fællesråd4.3.2026 15:01:49 CET | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser SF’s nye landdistriktsudspil for at dreje på nogle vigtige håndtag og fremhæver udspillets initiativer for at fremme bosætning og landsbyfornyelse, grønne renoveringer og styrkelse af landsbyskoler og daginstitutioner.
Nyt S-forslag om boliglån i landdistrikterne får opbakning af Landdistrikternes Fællesråd1.3.2026 13:14:10 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil forbedre adgangen til boligfinansiering i landdistrikterne ved at styrke ordningen for statsgaranti på boliglån og skærpe tilsynet med bankernes udlån. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
Formand kommer med advarsel ved valgstart: Danmark risikerer at knække mellem land og by26.2.2026 15:46:46 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er netop skudt i gang, og det er i en tid, hvor man ser historisk store uligheder mellem land og by. Det bør være et centralt emne i valgkampen, hvordan man vil sikre et land i geografisk balance, mener Landdistrikternes Fællesråd.
De tre finalister til Årets Ø 2026 er fundet!26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Baagø, Læsø og Mandø er udvalgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2026. Med prisen følger en præmie på 50.000 kr. og en fejringsfest for hele øen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

