Skærpet opmærksomhed hos dele af Bo & Aktivitet og Hjernecenter Syd i Aabenraa Kommune
11.12.2020 13:11:06 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
I tæt samarbejde med sundhedsmyndighedernes smitteopsporing har Aabenraa Kommune iværksat de nødvendige tiltag på dele af Bo & Aktivitet samt Hjernecenter Syd. Det sker, fordi en medarbejder, som har været på arbejde begge steder, er konstateret smittet med COVID-19.
- Vi tager alle de nødvendige forholdsregler. Vi får testet de relevante borgere og medarbejdere, og vi aflyser i den kommende tid de aktiviteter, der foregår uden for botilbuddene samt andre skærpede retningslinjer. Samtidig har vi hjemsendt de medarbejdere, som er defineret som nærkontakter til den smittede, siger social- og sundhedsdirektør i Aabenraa Kommune, Karen Storgaard Larsen.
Medarbejderne på de to arbejdspladser bærer værnemidler, og der samarbejdes tæt med relevante sundhedsmyndigheder. En podeenhed er med til at sikre, at flest muligt kan blive testet hurtigst muligt.
- Vi har orienteret alle pårørende til borgere på de to bosteder om situationen og de tiltag, der er blevet iværksat. Vi følger situationen tæt, lige som vi løbende følger med i, hvordan den generelle smittesituation ser ud i Aabenraa Kommune. Lige som i resten af landet udvikler den sig også i disse dage, siger Karen Storgaard Larsen.
Kontakter
Social- og sundhedsdirektør, Karen Storgaard Larsen, tlf.: 30 68 85 91; e-mail: kslar@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune og Røde Kors aftaler beredskabssamarbejde22.10.2026 14:21:10 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 22. oktober har Aabenraa Kommune og Røde Kors underskrevet en samarbejdsaftale, der skal styrke det lokale beredskab.
Virksomheder kan nu søge CSR-mærke Aabenraa 202715.10.2026 11:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan virksomheder i Aabenraa Kommune igen søge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa. Ansøgningsperioden for 2027 løber fra 15. oktober til og med 15. december 2026.
Ny ejerstrategi sætter retning for Aabenraa Havns udvikling8.10.2026 09:28:05 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune har onsdag 7. oktober godkendt en ny ejerstrategi for Aabenraa Havn. Strategien sætter den overordnede retning for havnens udvikling med fokus på blandt andet forsyningssikkerhed, grøn omstilling, byudvikling, klimatilpasning og fortsat udvikling af Aabenraa Havn som en strategisk vigtig erhvervshavn.
Thomas Andresen modtager Dannebrogordenens Ridderkors efter 16 år i Byrådet7.10.2026 18:10:30 CEST | Pressemeddelelse
Byrådsmødet onsdag 7. oktober fik en særlig begyndelse, da Thomas Andresen blev hædret for sin mangeårige indsats i kommunalpolitik. Efter 16 års tjeneste i Aabenraa Kommunes Byråd blev han tildelt Dannebrogordenens Ridderkors.
CIRCULAR 2035 skal sætte Aabenraa Kommune på det grønne verdenskort29.9.2026 13:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Brint, Power-to-X og fremtidens grønne industri er i centrum, når Aabenraa Kommune for første gang afholder CIRCULAR 2035. Konferencen samler topledere, investorer og eksperter fra Danmark, Tyskland og resten af Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
