Skærpelse: Udenrigsministeriet fraråder nu alle unødvendige rejser
Fra i dag og en måned frem frarådes alle ikke-nødvendige rejser i hele verden. Det vil sige fra fredag den 13. marts og til og med påskeferien, mandag den 13. april.
Sådan lyder meldingen fra Udenrigsministeriet, der dermed har ændret den samlede rejsevejledning for hele verden til minimum orange.
”Danskernes tryghed og sikkerhed er regeringens førsteprioritet. Derfor skærer vi nu igennem og fraråder alle ikke-nødvendige rejser i hele verden. Budskabet til danskerne er både klart, enkelt og alvorligt. Man skal lade være med at rejse ud medmindre det er absolut nødvendigt. Er man allerede i udlandet som rejsende, bør man rejse hjem hurtigst muligt,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Beslutningen om at fraråde ikke-nødvendige rejser til hele verden bygger på flere ting:
- Strenge rejserestriktioner i andre lande, i en række tilfælde indført med kort varsel. Både i forhold til lokal transport, men også for ind- og udrejse. Rejsende kan derfor ikke længere være sikre på, om de kan rejse frit, skal i karantæne ved indrejse eller får svært ved at rejse retur til Danmark.
- Der er fortsat stigning i antallet af smittede i flere lande og desuden er der risiko for, at danskere kan være med til at sprede smitten ud i verden.
- Flere populære rejsedestinationer, især uden for Europa, kan have et svagere sundhedssystem end det danske.
Hvad betyder orange for mig?
Hvis du lige nu befinder dig i udlandet som rejsende og ønsker at komme hjem betyder den ændrede rejsevejledning:
- Udenrigsministeriet opfordrer dig til at tage hjem med det samme.
- Du skal kontakte dit rejseselskab og forsikringsselskab, hvis du har spørgsmål om, hvordan du kommer hjem.
- Hvis udrejse ikke viser sig mulig, kan du kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcentral hele døgnet (bbb@um.dk eller +4533921112)
- Du bør tjekke de lokale restriktioner i det land, du befinder dig i.
- Du opfordres til at tilmelde dig Danskerlisten via www.um.dk eller via appen Rejseklar. Danskerlisten er den hurtigste måde for Udenrigsministeriet at sende dig information om det land, du befinder dig.
Ændringen betyder ikke, at de danske grænser bliver lukket for danskere eller andre der bor i Danmark, der er på vej hjem fra ferie eller andet udlandsophold.
Hvis du har planer om at skulle ud at rejse i perioden indtil 13. april, så skal du være bevidst om de risici, det indebærer. Restriktionerne kan lokalt ændre sig med meget kort varsel. Der er en risiko for, at flere lande sætter tilrejsende i karantæne ved ankomst eller for, at man medvirker til at sprede smitten.
”Vi har alle et ansvar for fællesskabet, og vi må alle gøre vores for, at vi kommer bedst muligt igennem en svær global situation. Der er ingen tvivl om, at danskerne generelt tager situationen alvorligt og aktivt opsøger information om hvordan de bør forholde sig. Det er udtryk for præcis dét samfundssind og den ansvarlighed der er brug for nu. Og dét er der god grund til at rose danskerne for,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Kontakter
For yderligere presse:
Udenrigsministeriets pressevagt:
pressevagten@um.dk eller +45 61 97 92 47
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tager på rundrejse til Norge, Storbritannien og Sverige18.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerheden i Arktis er på dagsordenen, når udenrigsministeren besøger tre nære allierede.
Invitation til at indsende interessetilkendegivelse – Børnenes U-landskalender 202715.1.2026 10:28:47 CET | Pressemeddelelse
*** Invitation til indsendelse af interessetilkendegivelse udsendes hermed på ny idet en teknisk fejl har betydet, at det fulde materiale ikke var udgivet i første udsendelse. Der er ikke ændret i det oprindelige materiale – blot tilføjet minimumskrav, vurderingskriterier og baggrund om krav til organisationen samt en forlængelse af fristen for indsendelse af interessetilkendegivelse. ***
Danmark indkalder den iranske chargé d’affaires til samtale i Udenrigsministeriet13.1.2026 14:19:05 CET | Pressemeddelelse
Irans øverste diplomatiske repræsentant i Danmark har i dag været til samtale i Udenrigsministeriet oven på talrige overgreb mod civilbefolkningen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn13.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 13. januar 2026 kl. 10.15.
Dansk eksport i november 20259.1.2026 15:30:18 CET | Pressemeddelelse
I november 2025 steg Danmarks samlede eksport 0,7 pct. i forhold til oktober. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 4,9 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
