Skærpede krav til tolke i København kan give et løft til hele landet

Københavns Kommune går forrest og skaber præcedens, når de i deres kommende udbud på tolkeområdet skærper kravene til både tolkenes kompetencer og løn.
Sådan lyder budskabet fra Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole på bagkant af, at Københavns Kommune tirsdag besluttede at stille skærpede krav til uddannelse og certificering af tolke samt til tolkenes løn, når de fremover indgår aftaler med tolkebureauer.
Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole er i samarbejde klar til at levere de nødvendige uddannelser og certificeringer, hvis det besluttes politisk.
”Det har været kendt i årevis, at kvaliteten af fremmedsprogstolkning inden for blandt andet sundhed, retsvæsen, integrations-, arbejdsmarkeds- og socialområdet er mangelfuld. Derfor har Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole på opdrag fra den daværende regering allerede i 2021 leveret en model for, hvordan de nødvendige uddannelser, prøver og certificeringer kan skrues sammen. Vi er med andre ord klar til at løse opgaven, hvis politikerne giver grønt lys” siger ledelsesrådgiver ved Københavns Universitet, Jens Erik Mogensen.
Baggrunden for tiltaget i Københavns Kommune er, at de ønsker et løft på tolkeområdet, der er præget af manglende kvalitetssikring af tolkenes kompetencer og ydelser. Det har de senere år i hele landet bl.a. ført til aflyste eller forsinkede retssager, aflyste læge- og hospitalsbesøg samt forringede indsatser med eksempelvis arbejdsformidling og socialsager. Rigsrevisionen har tidligere påpeget, at den manglende kvalitetssikring giver udfordringer på rets-, asyl- og sundhedsområdet.
Kommunen henviser direkte til, at der i dag ikke eksisterer en samlet kvalitetssikring af tolkes arbejde i form af en national tolkeuddannelse.
"De skærpede krav fra Københavns Kommune vil forhåbentlig være den løftestang som gør, at ikke bare København, men også staten og landets øvrige kommuner giver tolkeområdet et tiltrængt løft. Det vil forbedre retssikkerheden og borgerbetjeningen, og det vil øge effektiviteten inden for blandt andet retsvæsen og sundhed, hvis der fremover stilles krav til uddannelse og certificering af tolke”, siger Tove Hvid Persson, der er direktør for videreuddannelse på Københavns Professionshøjskole.
Professionshøjskolen udbyder allerede i dag nogle akademimoduler i tolkning.
De to institutioner udarbejdede i efteråret 2021 på bestilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet en model for, hvordan en national dansk tolkeordning – efter norsk forbillede – kan udformes. På trods af anerkendelse af problemerne på tolkeområdet, er den dog endnu ikke politisk færdigbehandlet. En politisk beslutning om at oprette tolkeordningen vil være en forudsætning for at løfte opgaven – herunder for Københavns Kommune – tilfredsstillende.
Kontakter
Tove Hvid Persson
Direktør | Videreuddannelse
Københavns Professionshøjskole
4189 7483
thp@kp.dk
Jens Erik Mogensen
Ledelsesrådgiver, PhD
Københavns Universitet
28 75 84 06
jem@hum.ku.dk
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkMaj JuniJournalist
Tlf:41898145maju@kp.dkBilleder

Information om Københavns Professionshøjskole
Fakta om Københavns Professionshøjskole
- Har cirka 21.000 studerende.
- Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.000 studerende, største læreruddannelse med ca. 3.500 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.000 studerende.
- Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
- Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
- Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
- Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Helsingør, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Årets Underviser: Husk at udfordre læringsrummet20.5.2025 09:16:58 CEST | Nyhed
Lektor Gry Segoli fra Videreuddannelsen får Årets Undervisningspris 2025 på Københavns Professionshøjskole – bl.a. for sin evne til at få alle sanser i spil i undervisningen. Og så elsker hun at sende sine studerende i aldringsdragten.
Trivselskonference: Er børn og unges trivsel alles sag?12.5.2025 13:23:03 CEST | Presseinvitation
Trivselsarbejde er grundlæggende i velfærdsprofessionelles arbejde med børn og unge. Trivselskonferencen på KP giver et indblik i Trivselskommissionens rapport og oplæg, der udforsker, hvordan dens anbefalinger kan styrke arbejdet med trivsel, mistrivsel og myndiggørelse. Bl.a. med keynote fra Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen og Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Niels Steensen Grundskole og Gymnasium
KP opretter særlige kommunale hold for meritpædagoger6.5.2025 08:40:08 CEST | Pressemeddelelse
Flere kommuner er begyndt at henvende sig til Københavns Professionshøjskole for at høre, om der kan laves målrettet undervisning til netop deres pædagogmedhjælpere
Reform: Tiltrængt kvalitetsløft af vores vigtige professionsuddannelser26.3.2025 13:45:59 CET | Pressemeddelelse
Den nye reform af professionsuddannelserne giver bedre muligheder for holddeling og feedback – og styrker relationen mellem underviser og studerende. Og så glæder KP-rektor Anne Vang Rasmussen sig over det store fokus på livslang læring
KP-lektor vinder naturfagspris20.3.2025 11:11:19 CET | Nyhed
Lektor og biolog Birgitte Damgaard tildeles Novo Nordisk Fondens pris til Naturfagsundervisere på Pædagoguddannelsen for hendes særlige indsats for at engagere og motivere fremtidens pædagoger inden for natur, udeliv og science
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum