Skærpede besøgsrestriktioner på Region Hovedstadens hospitaler
Region Hovedstaden har d. 15. september 2020 modtaget et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om straks at indføre restriktioner på antal besøgende på regionens hospitaler. Det betyder, at du kun må få besøg af én af dine nærmeste pårørende, ligesom du højst må tage én ledsager med, hvis du f.eks. skal til undersøgelse eller ambulant behandling. For børn og unge gælder det dog, at de gerne må tage to pårørende med.
Ved kritisk sygdom er det muligt at få besøg af mere end én pårørende.
Styrelsen for Patientsikkerhed understreger, at alle besøg så vidt muligt skal foregå udendørs.
Lokal vurdering
Restriktionerne tages i brug for at forhindre trængsel og unødig smittespredning af corona-virus. Du kan altid tage fat i den lokale afdeling på hospitalet, hvis du er i tvivl om, hvem du må tage med eller få besøg af. Det er alene den enkelte afdeling, der vurderer, om en patients tilstand er kritisk nok til at vedkommende må få besøg af flere end én pårørende.
- Situationen med coronasmitte i Hovedstadsområdet er desværre ganske alvorlig,og derfor kommer der restriktioner på besøg for hospitalerne nu. Vi har en særlig opgave i at holde smitte med corona ude af vores hospitaler, så både patienter og medarbejdere kan føle sig trygge ved undersøgelser og behandlinger fremover. Jeg har stor forståelse for, at det er svært ikke at kunne få besøg frit, når man er indlagt, men lige nu har vi et fælles ansvar for at mindske smittespredningen mest muligt. Jeg håber dog snart vi kan åbne vores hospitaler igen, da pårørende udgør en vigtig ressource i behandlingen, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Løbende justeringer
De nye restriktioner træder i kraft med det samme og gælder indtil videre. Restriktionerne vil blive tilpasset løbende i takt med, at smittetrykket ændrer sig, og kan således både lempes eller strammes yderligere.
Se hele påbuddet fra Styrelsen for Patientsikkerhed i vedhæftede pdf.
Yderligere oplysninger:
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), via pressevagten, tlf.: 70 20 95 88
Vedhæftede filer
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Ekstra tryghed i nattelivet: København er klar til julefrokostsæsonen3.11.2025 11:34:31 CET | Pressemeddelelse
Fra J-dag den 7. november og i weekender resten af året vil man kunne få akut hjælp nær Rådhuspladsen i København. Region Hovedstadens Akutberedskab sætter nemlig igen i år den mobile behandlingsplads op. Samtidig er også Københavns Politi, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab klar til at sikre et trygt natteliv for hovedstadens julegæster med ekstra betjente, flere Natteværter og samaritter i gadebilledet.
Ekstra tryghed i nattelivet: København er klar til julefrokostsæsonen3.11.2025 11:29:33 CET | Pressemeddelelse
Fra J-dag den 7. november og i weekender resten af året vil man kunne få akut hjælp nær Rådhuspladsen i København. Region Hovedstadens Akutberedskab sætter nemlig igen i år den mobile behandlingsplads op. Samtidig er også Københavns Politi, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab klar til at sikre et trygt natteliv for hovedstadens julegæster med ekstra betjente, flere Natteværter og samaritter i gadebilledet.
Forbedret busdrift giver 270.000 flere passagerer på ét år30.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et år med 10-minutters drift på buslinje 22 har fået over en kvart million flere passagerer til at tage bussen mellem Hvidovre og Glostrup. Det er næsten dobbelt så mange som forventet.
Regionen styrker indsatsen mod lange ventetider i børne- og ungepsykiatrien29.10.2025 12:58:43 CET | Pressemeddelelse
Med nye initiativer vil Region Hovedstaden skrue op for indsatsen mod lange ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien – blandt andet ved at inddrage voksenpsykiatere, lægesekretærer og de praktiserende læger.
Region Hovedstaden baner vejen for mere samarbejde med civilsamfundet i Region Østdanmark29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan hospitaler og andre af regionens tilbud bedst spille sammen med de mange gode kræfter i civilsamfundet? Det spørgsmål danner kernen i en ny vision for samarbejdet med civilsamfundet, som Region Hovedstadens regionsråd har vedtaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
