”Vi har advaret imod at gribe ind i den danske model og bare at tromle lovforslaget om afskaffelsen af store bededag igennem. Vi har i et høringssvar påpeget, hvor mange problemer det skaber, hvis man nedlægger en helligdag, og samtidig ser stort på aftalerne på arbejdsmarkedet. Vi har indtrængende bedt om at blive indkaldt til en trepartsforhandling for at afbøde for de værste konsekvenser af en sådan lov. Men vi er på groveste vis blevet ignoreret, og mangler stadig at få svar på, hvordan regeringen vil løse de problemer, den skaber. Det er ganske enkelt en skændsel.”

Så klar er kritikken fra FOAs forbundsformand Mona Striib forud for dagens tredjebehandling af regeringens lovforslag om at sløjfe store bededag. Mødet i salen begynder kl. 13, og gør de folkevalgte for regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – samt de radikale - alvor af at stemme for lovforslaget, er bededagen afskaffet allerede fra næste år.

For mange lønmodtagere betyder det ikke kun en mistet helligdag til restitution og tid med familien. Det betyder også, at de mister indkomst. Omkring 50 millioner i tillæg går ansatte som social- og sundhedsassistenter på plejecentre, pædagogiske assistenter på botilbud, kantineansatte på sygehuse og alle mulige andre, som normalt tager en vagt på store bededag glip af hvert år. For regeringen vil kun kompensere lønmodtagerne lønmæssigt for en almindelig arbejdsdag.

”Det er rent ud sagt tyveri af tillæg, som de ansatte har forhandlet sig frem til, og betalt for ved overenskomstbordet,” siger Mona Striib.

Oprindeligt blev afskaffelsen af store bededag opfundet for at skaffe penge til finansiering af en styrkelse af forsvaret.

”Dén metode, at en regering skal kunne gå på strandhugst i overenskomsterne for at finde penge til finansiering af et projekt, bliver vi nødt til at sige klart nej til,” siger FOA-formanden.

”Så er det bare ekstra absurd og helt kafkask, når landets fremmeste økonomer på stribe endda afviser, at afskaffelsen af bededagen skulle have en varig økonomisk effekt. Tværtimod kan lovforslaget komme til at koste arbejdspladser,” siger Mona Striib.

Lovforslaget går også lodret imod befolkningens ønske, hvilket fremgår af nok danmarkshistoriens største underskriftsindsamling.

”475.000 danskere har med deres underskrift forsøgt at råbe regeringen op, og skrevet under på, at de er imod afskaffelsen af store bededag. 7 ud af 10 danskere er imod lovforslaget. Hvordan regeringen kan få sig selv til at sidde så massiv en modstand fra folket overhørig, er mig en gåde,” siger Mona Striib.

”Det er muligt, jeg bliver skuffet. Men jeg håber til det sidste, at de folkevalgte efterkommer vælgernes ønske, og stemmer imod lovforslaget. Sker det ikke bliver i dag en skammens dag,” siger Mona Striib.