Danmarks Idrætsforbund

Skadede veteraner fra DIF Soldaterprojekt i mål på Kastellet

Del
Statsminister Lars Løkke Rasmussen var med i feltet, da 45 skadede krigsveteraner fra DIF Soldaterprojekt ramte Kastellet efter ni etaper på cykel landet rundet.

Godt 700 kilometer og ni etaper fra Frederikshavn mod København har skabt fokus på, at idræt, motion og fællesskaber kan være vejen frem for mennesker, der er ramt af store psykiske udfordringer i livet.

På Flagdagen for Danmarks udsendte ramte DIF Soldaterprojekts store cykelevent ’Ride4Rehab’ Kastellet i København med 45 veteraner i feltet, der alle lider af PTSD i forskellige grader.

”Det har været en fuldstændig fantastisk og vanvittig tur. Der er blevet grin og grædt. Det har være rørende – ja alle følelser har været i spil,” siger veteran Geert Girtsø fra Roskilde. Han fortsætter:

”Det har været super fedt at være sammen med andre veteraner i sådan et sportsprojekt som det her, og jeg må sige, at den slags projekter her virker, når man skal forsøge at forbedre hverdagen for folk som jeg selv, der har det svært med PTSD,” siger Geert Girtsø.

¨Ride4Rehab har gennem hele turen haft besøg af flere politikere, sportsfolk og andre mediepersonligheder, som har bakket op om veteranerne. På løbets sidste etape cyklede statsminister Lars Løkke Rasmussen med.

Statsministeren udtaler:

”Det er et fantastisk projekt. Idrætten kan noget. Den kan bringe mennesker sammen, og cyklen kan noget helt ekstraordinært, fordi den er et godt terapeutisk værktøj. Når du sidder derude og er i øjenhøjde med folk ….og iført lycra, så bliver man lige.”

Morten Mølholm Hansen, direktør i DIF, ser også tilbage på det store cykelevent Ride4Rehab med stor tilfredshed.

”Vi opfandt for syv år siden DIF Soldaterprojekt, fordi vi synes, vi skylder veteranerne en masse og fordi vi har en stor tro på, at fysisk aktivitet og fællesskaber gennem idrætten virker. Vi er meget stolte af de resultater, vi har haft i DIF Soldaterprojekt. Vi er selvfølgelig også meget tilfredse med Ride4Rehab, som vi meget håber kan fortsætte i de kommende år.”

Yderligere information

Morten Mølholm Hansen, direktør i DIF, 21 66 37 74
Geert Girtsø, veteran, 27 19 19 01

Fotos fra Ride4Rehab på etaperne samt fra dagens afslutning med Lars Løkke Rasmussen kan hentes gratis her: https://www.skyfish.com/p/dif/1285875
Kreditér venligst: DIF Soldaterprojekt

Kontakter

Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye