Sjællandske kommuner går foran med stop for sprøjtegift
29.1.2020 09:00:00 CET | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
For at se dette indhold fra www.dn.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Frederikssund og Greve har netop annonceret, at de nu vælger at sætte en stopper for brugen af sprøjtegift på kommunens arealer. Senest er Odense, Rudersdal og Frederiksberg kommet med på listen over kommuner, som har tilmeldt sig kampagnen Giftfri Have, som Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi står bag.
I Frederikssund er det byrådet, som har besluttet at tilmelde kommunens 5,6 kvadratkilometer til Giftfri Have. Det bliver onsdag annonceret til et offentligt møde med deltagelse af borgmesteren John Schmidt Andersen (V) og præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
- Det er vigtigt – både af hensyn til biodiversiteten og sikkerheden for vores grundvand – at vi ikke bruger pesticider. Samtidig ligger initiativet i fin forlængelse af Frederikssund Kommunes nyligt vedtagne klimastrategi, fortæller Tina Tving Stauning, der er formand for Teknisk Udvalg i Frederikssund Kommune.
Greve Kommune har også valgt at droppe sprøjtegiften og opfordrer borgerne til at stoppen for brugen af sprøjtegifte i de private haver.
- Vi håber, at vi kan inspirere flere haveejere til at holde op med at bruge round up i rosenbedene, ligesom vi rigtig gerne vil opfordre til, at man ikke bruger gift til at tage ukrudtet mellem fliserne," siger Mortan Martinsson, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Greve.
Odense Kommune er med 39,8 kvadratkilometer, den danske kommune, der har tilmeldt flest kvadratmeter.
- Det er godt for dyr, mennesker, plantelivet og grundvandet, og jeg er rigtig glad for, at Odense er kommet med i projektet. Jeg vil også gerne anerkende de mange private Odense-borgere, som har tilmeldt deres have, sagde by- og kulturrådmand, Jane Jegind, (V) da kommunen blev tilmeldt projektet.
DN savner handling fra regeringen
Imens kommunerne går foran, tøver miljøminister Lea Wermelin med at indføre et forbud mod brug af sprøjtegift på de offentlige arealer. Regeringen havde ellers lagt op til at støtte et sprøjteforbud, men valgte alligevel ikke at støtte forslaget, da det blev behandlet i folketingssalen.
Ifølge ministeren, fordi et sådant forbud vil være i strid med EU-reglerne, og hvis et forbud skal gennemføres, kan det være nødvendigt at undtage visse offentlige arealer fra et sprøjteforbud. Det gælder eksempelvis arealer langs jernbaner og Forsvarets arealer.
Både Tyskland og Holland har ellers inden for EU-reglerne indført et sprøjteforbud på de offentlige arealer. Hos Danmarks Naturfredningsforening håber præsident Maria Reumert Gjerding, at regeringen snart kommer med et forslag.
- Vi har som samfund en forpligtelse til at passe på vores grundvand og natur, og vi ved, at sprøjtegifte udgør en trussel. Derfor er det også vigtigt, at det offentlige går foran og stopper brugen af sprøjtegifte. Når vores nabolande kan, burde det også kunne lade sig gøre i Danmark, siger præsidenten og opfordrer regeringen til hurtigst muligt at fremlægge et forslag.
Til gengæld glæder det præsidenten, at flere og flere kommuner og private borgere selv gør noget ved at reducere mængden af sprøjtegifte i naturen:
- Vi oplever en stor opbakning til et forbud. Og når folketinget og regeringen tøver, er det glædeligt, at flere og flere kommuner og private borgere nu kommer med på vognen og gør deres arealer frie for sprøjtegifte. Det er også med til at sende et stærkt signal til regeringen om, at der skal være slut med sprøjtegiftene.
FAKTA: Frederikssund og Greve Kommune med i Giftfri Have
- Onsdag den 29. januar markeres det i Langes Magasin 15.30 i Frederikssund, at kommunen nu er med i initiativet Giftfri Haver. Læs mere
- Greve Kommune har netop også meldt ud, at de har tilmeldt kommunens arealer til Giftfri Have.
- Giftfri Haver er et initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening og foreningen Praktisk Økologi. Formålet er at undgå brugen af sprøjtegift i private haver samt på offentlige arealer.
- Omkring 21.000 private haver i Danmark er tilmeldt. Derudover har flere vandforsyninger, virksomheder og nu 15 kommuner registreret deres arealer som giftfrie.
- Tilsammen dækker Giftfri Have et areal på mere end 22.915hektar på Danmarkskortet. Det svarer til 36 giftfrie kvadratmeter per dansker. Projektet startede i 2015.
Vær med
Har du en have, hvor du ikke bruger sprøjtegift? Så kan du melde dig til på www.giftfri-have.dk.
Se om din kommune er med i Giftfri Have: www.giftfri-have.dk/stot-giftfri-have/kommuner-med-giftfrie-arealer/
Nøgleord
Kontakter
Emil NielsenPressechef
Tlf:31193246emil@dn.dkInformation om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Vandselskaber og DN om nyt lovforslag: Vigtigt skridt mod beskyttelse af drikkevandet9.9.2026 13:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeriet har i dag sendt forslag til et nationalt sprøjteforbud i høring. Lovforslaget er et vigtigt skridt mod effektiv beskyttelse af drikkevandet, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, Danske Vandværker og DANVA.
DN: Rigsrevisionens havbrugsrapport afslører myndighedssvigt af meget alvorlige dimensioner7.9.2026 13:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Alle 19 danske havbrug drives på forældede tilladelser fra 1990’erne, mens sager om nye miljøgodkendelser og placeringstilladelser trækker i langdrag. Danmarks Naturfredningsforening kræver nu, at politikerne rydder op.
DN: Dybt alvorligt, at kontrollen med pesticider er så mangelfuld7.9.2026 13:17:09 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen retter i dag en alvorlig kritik af myndighedernes kontrol med landbrugets brug af pesticider. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bør kontrollen strammes gevaldigt op, hvis den skal beskytte mennesker og miljø.
DN: Ny kvælstoflov kickstarter opgør med iltsvind og fiskedød3.9.2026 13:07:22 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening roser et bredt flertal i Folketinget for at tage ansvar for det danske havmiljø, og vedtage en ny lov der skal reducere landbrugets udledning af kvælstof fra gylle og gødning.
Efter varm sommer: Historisk mange danske kystvande ramt af iltsvind31.8.2026 06:17:33 CEST | Pressemeddelelse
De nyeste iltsvindsmålinger viser, at flere danske kystvande har været ramt af iltsvind i 2026 i forhold til samme tid de sidste to år, hvor iltsvindet var historisk slemt. Strammere krav til landbrugets kvælstofforurening er helt afgørende, mener Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
