Sjællandsk erhvervsskole er nu godkendt til forsyningsoperatøruddannelsen

Stadig flere søger ind på forsyningsoperatøruddannelsen, og for at imødekomme den voksende interesse for uddannelsen, har ZBC i Slagelse nu fået mulighed for at udbyde uddannelsen med start i august 2023.
Hidtil har uddannelsen til forsyningsoperatør alene været udbudt på Skive College, der ved de seneste to optag har fordoblet antallet af elever. Sidste år udvidede Skive College kapaciteten med flere hold, større lærerstab og udbyggede deres faciliteter. Og nu bliver uddannelsen også mere tilgængelig for de sjællandske elever og virksomheder.
- Det er skønt, at vi nu har fået styrket kapaciteten på denne erhvervsuddannelse, som er så central for den grønne omstilling. En række virksomheder har ønsket at få et udbud på Sjælland for at forbedre optaget til uddannelsen, siger Christine Bernt Henriksen, chefkonsulent i DI og formand for Udviklingsudvalg for Energi og Forsyning, og tilføjer:
- Og det er meget positivt, at Skive College også udvider, så vi kan efterkomme behovet for flere faglærte til et erhverv, som er så centralt i den grønne omstilling, siger Christine Bernt Henriksen.
Sikrer fremtidens elnet
Forsyningsoperatøren har kompetencer inden for højvoltdelen af elforsyningsnettet, som fx kan være at sikre omdannelsen af strøm fra vindmøller til privat elforbrug. Forsyningsoperatøren er derfor med til at sikre Danmarks fremtidige elnet og den grønne omstilling.
- Med den stigende efterspørgsel for medarbejdere i energibranchen, er det glædeligt, at vi igen kan tilbyde vores medlemmer forsyningsoperatøruddannelsen på Sjælland, samtidig med at Skive College også har større behov for at udbyde uddannelsen, siger John Hansen medlem af industrigruppen i 3F og næstformand i Udviklingsudvalg for Energi og Forsyning.
På erhvervsuddannelsen til forsyningsoperatør lærer lærlingen at opbygge, vedligeholde og fremtidssikre elnettet. Uddannelsen varer typisk to år, hvor lærlingen skiftevis er på virksomheden og i skole. Lærlingen får under uddannelsen som minimum lærlingeløn, og der ydes tilskud til virksomhederne, når lærlingen er i skole.
Nøgleord
Kontakter
Thomas JensenUddannelseskonsulent
Tlf:33 77 91 89Tlf:20 31 97 90tje@iu.dkBilleder

Information om Industriens Uddannelser
Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Noah fra Skæring elsker at konkurrere og at omstille sig. Han er klar til EuroSkills1.7.2025 12:50:29 CEST | Pressemeddelelse
Noah Borup Thayssen er 21 år og industritekniker. Til september skal han forsvare Danmarks farver til EuroSkills i Herning. Han glæder sig mest til det, de fleste andre frygter: at opleve presset.
Frida fra Fredericia er god til at få idéer. Så god, at hun nu skal til EuroSkills25.6.2025 10:58:53 CEST | Pressemeddelelse
Når Frida får en opgave, skriver hun alle idéer ned, også de skøre og mærkelige. ”I starten handler det om at give plads til det hele,” siger hun. Fridas metode er velafprøvet. Til EuroSkills er hendes mål at stole på sine evner.
Ny hæderspris hylder lærlinge i industrien19.6.2025 13:16:24 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri og 3F Industri lancerer nu en helt ny hæderspris, der hylder lærlinge i industrien. Den nye hæderspris skal sætte fokus på nogle af industriens særligt dygtige lærlinge. Den uddeles første gang i maj 2026.
William fra Østerbro blev automatiktekniker på anbefaling fra en ven. Snart dyster han til EuroSkills17.6.2025 12:31:37 CEST | Pressemeddelelse
24-årige William Rasmus Prior arbejdede som kviktestpoder under corona, da en af hans kammerater tippede ham om uddannelsen til automatiktekniker. For William var uddannelsen ukendt, men interessen for faget har siden vokset sig stor, og nu stiller han op til EuroSkills i Herning i kategorien Robotics System Integration sammen med sin holdmakker Frederik. Sammen har de aftalt at gå efter en podieplads.
Malthe lavede sin første 3D-printer i 7. klasse. I dag er han elektriker og vil tage sin faglighed til nye højder ved EuroSkills13.6.2025 10:57:48 CEST | Pressemeddelelse
Når dørene bliver slået op til EuroSkills 2025 i Herning, er det første gang, Danmark er med i konkurrencen Industry 4.0. Malthe Naundrup Nielsen glæder sig til at bevise, at Danmark også kan være med, hvor det gælder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum