Kræftens Bekæmpelse

Sjællænderne har ofte fuldkorn på menuen

Del
Fuldkorn forebygger tarmkræft. Det slår forskerne fast med syvtommersøm i en ny stor rapport, der samler den nyeste viden om, hvordan vores livsstil påvirker risikoen for tarmkræft. På Sjælland er fuldkorn ofte på menuen men der stor forskel på, hvor ofte.
I Danmark anbefales det at spise 75 g fuldkorn om dagen. Billedet viser et eksempel på, hvor meget du skal spise for at nå den mængde. Foto: Fuldkornspartnerskabet.
I Danmark anbefales det at spise 75 g fuldkorn om dagen. Billedet viser et eksempel på, hvor meget du skal spise for at nå den mængde. Foto: Fuldkornspartnerskabet.

Det er forskning fra Kræftens Bekæmpelse, der har medvirket til, at en international rapport nu med sikkerhed slår fast, at fuldkorn forebygger tarmkræft. Nu fortsætter forskningen for at finde svar på, hvordan fuldkorn kan forebygge den hyppige kræftsygdom. Det er en af grundene til, at 50.000 danskere netop nu bliver inviteret til at deltage i Kræftens Bekæmpelses store befolkningsundersøgelse ’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ hvor forskerne blandt andet ser nærmere på, hvorfor fuldkorn er så godt for os.

Brevet med invitationen til at deltage i forskningen dumper også ind ad brevsprækken hos mange indbyggere i Region Sjælland. og her er der ekstra meget viden for forskerne at hente.

De foreløbige resultater fra ’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ viser nemlig, at der er stor forskel på hvor meget fuldkorn man spiser, afhængig af hvor i Region Sjælland man bor. Danskerne spiser i dag dobbelt så meget fuldkorn som for ti år siden, svarende til et gennemsnit på 58 gram fuldkorn pr. dag.

Det gennemsnit lever de midtsjællandske indbyggere fra Næstved og Sorø fint op til. Her ligger gennemsnittet på omkring 60 gram fuldkorn om dagen.

Bor man til gengæld i området omkring Kalundborg eller i Odsherred, er der en god chance for at man spiser mindre fuldkorn end gennemsnittet – her spiser man nemlig i gennemsnit mellem 50-55 gram fuldkorn om dagen.

Højdespringerne i Region Sjælland er Lejre, Vordingborg, Roskilde, Sorø, Slagelse samt Stevns, hvor indbyggerne i gennemsnit spiser omkring 60-65 gram fuldkorn om dagen, og dermed er tættere på de 75 gram fuldkorn om dagen som Fødevarestyrelsen anbefaler som minimum.

Forskerne håber derfor at mange af de inviterede sjællændere takker ja:

– Indtil videre mangler vi svar fra en del, der er inviteret til at deltage i undersøgelsen. Så hvis der er nogle, der har et brev fra os liggende derhjemme, håber vi de har lyst til at være med, siger Kristina Elin Nielsen Petersen. Hun er projektkoordinator ved det studiecenter i København, hvor undersøgelserne foregår.

Deltagerne i ’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ svarer på et spørgeskema og får foretaget en række målinger som kan hjælpe kræftforskningen mange år frem. Hvis man vil, kan man efter undersøgelserne se resultaterne i form af et mini-livsstilstjek, hvor man blandt andet kan se sin fedt- og muskelmasse og se, hvor meget fuldkorn man spiser.

Kontakter

Cecilie Kyrø, postdoc hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, tlf: 3525 7915, e-mail: ceciliek@cancer.dk

Mette Vinter Weber, kommunikationsrådgiver hos Kræftens Bekæmpelse, tlf: 2895 2828, e-mail: mvw@cancer.dk

Billeder

I Danmark anbefales det at spise 75 g fuldkorn om dagen. Billedet viser et eksempel på, hvor meget du skal spise for at nå den mængde. Foto: Fuldkornspartnerskabet.
I Danmark anbefales det at spise 75 g fuldkorn om dagen. Billedet viser et eksempel på, hvor meget du skal spise for at nå den mængde. Foto: Fuldkornspartnerskabet.
Download

Har du fået dette brev så er du inviteret til at deltage i Kost, kræft og Helbred - Næste Generationer.
Har du fået dette brev så er du inviteret til at deltage i Kost, kræft og Helbred - Næste Generationer.
Download
På Danmarkskortet kan man se det gennemsnitlige fuldkornsindtag beregnet ud fra de foreløbige resultater fra Kost, kræft og helbred - Næste generationer
På Danmarkskortet kan man se det gennemsnitlige fuldkornsindtag beregnet ud fra de foreløbige resultater fra Kost, kræft og helbred - Næste generationer
Download

Links

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Forskningen fortsætter med støtte fra Knæk Cancer

Det er en rapport fra organisationen World Research Fund International, som sammenfatter international forskning baseret på i alt 29 mio. mennesker verden over, Her beskriver eksperter de vigtigste livsstilsbetingede årsager til tarmkræft, og her bliver det for første gang slået helt fast, at man kan mindske risikoen for at få tarmkræft ved at spise fuldkorn.

En vigtig kilde til konklusionen om, at fuldkorn forbygger tarmkræft, er forskning fra Kræftens Bekæmpelses store befolkningsundersøgelse ’Kost, kræft og helbred’. En undersøgelse, som fortsætter i ’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ hvor børn og børnebørn af de oprindelige deltagere bliver inviteret, og hvor også mange sjællændereer inviteret til at deltage.

’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ er støttet af danskerne gennem Knæk Cancer med 15 mio. kr.

Hvert år får flere end 4.600 danskere konstateret tyktarms- eller endetarmskræft.

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye