Sjællænder vinder 10 millioner kroner i Lotto
22.1.2023 08:30:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Årets tredje Lotto-trækning bød på endnu en heldig vinder, der nu er blevet mangemillionær efter at have ramt de syv helt rigtige tal. Den heldige dansker kan derfor nyde morgenkaffen lidt mere denne søndag, og der er med garanti også råd til en basse.
Vinderen bor i en mindre kommune nord for København og spillede med over mobilen. Udover at have vundet den helt store gevinst var der en yderligere gevinst på 116 kroner. Det fulde beløb, som vinderen kan se frem til at få ind på sin konto, er dermed 10.000.116 skattefrie kroner.
Dette var dog ikke aftenens eneste vinder, da der som vanligt også skulle findes to vindere af Millionærgarantien.
Tre nye millionærer lørdag aften
For ligesom hver eneste lørdag aften året rundt skulle der også i går aftes trækkes lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker.
Aftenens to vindere af Millionærgarantien:
- Den første, heldige millionvinder spillede med via sit PLUS-abonnement og er fra det sydlige Amager.
- Den anden vinder købte sin kupon i Spar i Ejstrupholm i Midtjylland og havde yderligere en gevinst på 60 kroner. Den samlede gevinst lyder derfor på 1.000.060 kroner.
”Det er altid dejligt at se så mange vindere af vores lotterier – også selvom vi er vant til det, da der hver evig eneste uge kommer flere, nye millionærer til. Det kan være en stor omvæltning fra den ene dag til den anden at få millioner af kroner ind på kontoen, og derfor gør vi meget ud af at give specialiseret rådgivning til dem, der er så heldige. Det gør vi for at sikre, at vinderne får taget godt hul på den nye tilværelse som millionær eller endda multimillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men vi ønsker dem alle et stort tillykke.
Vindertal Lotto, 21. januar
3, 4, 7, 17, 24, 30, 31
Tillægstal Lotto, 21. januar
11
Lotto:
- Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
- Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.
- Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skulle bare hente en pakke i kiosken - vandt 10,8 millioner i Eurojackpot18.3.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
En tur i supermarkedet tog en voldsom drejning for en kvinde fra Fredericia. Hun skulle nemlig også lige have tjekket sin kupon fra Eurojackpot: Og så vandt hun næsten 11 millioner.
Danske Spil før valget: Danskerne tror på en regering med Mette F og Løkke – men uden Troels Lund17.3.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
På Oddset kan man spille på udfaldet af Folketingsvalget. Hver tredje af kunderne hos Danske Spil tror på en regering med Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne.
Danske Spils kunder tror på landsholdscomeback til Zanka16.3.2026 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
FC Københavns Mathias ’Zanka’ Jørgensen er suverænt den spiller, som flest Danske Spil-kunder spiller på til at blive udtaget til landsholdets vigtige playoffkampe senere på måneden. Danske Spils oddssætter er dog stadig skeptisk.
Vild weekend - Danske Spil uddeler otte milliongevinster16.3.2026 09:31:54 CET | Pressemeddelelse
Der var store gevinster i både Lotto og Klasselotteriet i weekenden: I alt otte danskere blev millionærer lørdag og søndag - flest i Jylland, men der landede også et par millioner ved hovedstaden.
Danske Spil: Danskerne tror på Oscar til dansk dokumentar15.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk dokumentarfilm er med helt fremme i opløbet til en Oscar, og ifølge Danske Spils kunder tager den statuetten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

