Sjælden klitnatur kommer frem i rampelyset

I slutscenen til Bille Augusts filmatisering af Henrik Pontoppidans Lykke-Per kan man se de to hovedpersoner Peter Andreas og Jakobe i det storslåede vestjyske landskab ved Husby Klitplantage. Hvad man ikke ser i filmen, er den helt spektakulære parabelklit. Den har form som et kæmpemæssigt vestvendt U med halvanden kilometer lange arme, der rækker ud mod havet.

Ligesom Lykke-Per er parabelklitten klar til at komme frem i rampelyset efter, at Naturstyrelsen har gennemført en årelang rydning af over hundrede hektar skov og buske i området. Det er sket for for at gøre plads til den oprindelige klithede, der er en både sjælden og truet naturtype på europæisk plan. Det betyder, at lyngen og andre dværgbuske har fået plads til at brede sig og sjældne ynglefugle som traner og tinksmed har fået flere pytter at slå sig ned ved.

- Hvis det er 10 år siden, at man har besøgt den vestlige del af Husby Klitplantage, vil man måske have svært ved at genkende stedet. Hvor der engang var store grove krat af især bjergfyr og klitfyr, er der nu et åbent landskab med pletter af sand og våde områder. En indsats der på sigt vil skabe flere levesteder og gavne yngleforholdene for en række padder, insekter, fugle og planter og allerede nu betyder, at man kan nyde synet af den store parabelklit i landskabet, siger Thomas Borup Svendsen, skovrider i Naturstyrelsen.

Bjergfyren blev i sin tid plantet for at bremse sandflugten. Problemet har bare været, at den grove busk har klaret sig lidt for godt i Husby Kliplantage. Den smider mange frø og breder sig i klitheden. Det overskygger de oprindelige danske urter og buske, der med rydningen nu får lys og luft til langsomt at brede sig.

Rod bliver til svampemad
Naturstyrelsen har suppleret rydningen af træer og buske med en hydrologisk indsats, hvor styrelsen har skrabet jorden væk og lavet fordybninger i de lavereliggende områder for at få mere fugtige partier. De vil i perioder af året være fyldt med vand og tørrer ud på andre tidspunkter. Det skaber blandt andet ynglesteder for den sjældne strandtudse og fødegrundlag for tranen.

- Målet har været at genoprette den oprindelige klithede og skabe større naturlig variation. Vejen dertil har betydet, at området til tider har set rodet ud, men der har været en mening med rodet. Vi har blandt andet ladet grene og småtræer ligge for at øge biodiversiteten i skoven. De fældede træer er blevet til føde for svampe og insekter, som så igen giver mad til fugle og andre dyr, siger Thomas Borup Svendsen.

Rydningen i Husby Klitplantage er gennemført med støtte fra både EU Life REDCOHA og landdistriktsmidler fra Landbrugsstyrelsen. Foruden rydningen af træer er der afprøvet og udviklet metoder til bekæmpelse af den invasive art rynket rose.

Læs mere om alle elementer i projektet: https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/life-saarbar-natur-langs-vestkysten/

Få inspiration til udflugtsmål i Husby Klitplantage: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/husby-klitplantage/