SIRI rykker ind i Borgerservice i Aabenraa Kommune
29.4.2019 10:51:32 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Oprettelsen af Familieretshuset på Storetorv i Aabenraa har betydet, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, er flyttet ind hos Borgerservice i Aabenraa Kommune.
SIRI behandler ansøgninger om opholdstilladelser til udlændinge fra lande uden for EU og EU-ophold til udlændinge, der for eksempel skal arbejde og studere i Danmark. Derudover er det SIRI’s opgave at understøtte kommunerne i at integrere udlændinge på arbejdsmarkedet.
- At SIRI er flyttet sammen med Borgerservice falder fint i tråd med vores vækststrategi og vores ønske om at være til service og hjælp for arbejdsgivere og arbejdstagere i Aabenraa Kommune. Vi er en erhvervsvenlig kommune, og når SIRI fysisk befinder sig på rådhuset, så er det vores håb, at vi kan udvikle vores samarbejde og i øvrigt smidiggøre sagsbehandlingen på området mest muligt, siger borgmester Thomas Andresen.
Når man møder op hos SIRI i Aabenraa, kan man for eksempel som udenlandsk arbejdstager eller studerende få ordnet størstedelen af det papirarbejde, der skal på plads. For udenlandske arbejdstagere fra lande uden for EU vil det også snart blive muligt at få optaget biometri (fingeraftryk og ansigtsfoto), og der vil også med tiden blive indført tidsbestilling på alle SIRI´s områder, så internationale borgere kan få en endnu hurtigere betjening, når de ankommer. Dertil kommer naturligvis øvrige borgerservicefunktioner, hvad enten det er NemID, sundhedskort, lægeskift eller lignende.
Også EU-borgere, der skal opholde sig i Danmark for egne midler eller som er medfølgende familiemedlemmer til for eksempel arbejdstagere, vil kunne blive serviceret.
- Kombineret med borgerservice er SIRI med til at gøre det lettere for både arbejdsgivere, der ansætter udenlandsk arbejdskraft, og medarbejdere, der kommer til Danmark for at arbejde. Fremover kan man nemlig på et og samme sted få ordnet de fleste af de administrative forhold, som er nødvendige, når en ny medarbejder fra udlandet skal påbegynde sit nye arbejdsliv i Danmark. Samtidig er det unikt for kommunerne i Sønderjylland, at SIRI nu ligger hos borgerservice i Aabenraa, siger Søren Lorenzen, stabs- og arbejdsmarkedsdirektør i Aabenraa Kommune.
SIRI har enheder fem forskellige steder i Danmark. Ud over Aabenraa er SIRI også at finde i København, Odense, Aalborg og Aarhus.Hos SIRI glæder man sig også over, at man er rykket ind i Aabenraa Kommune. Samarbejdet mellem styrelsen og kommunen skal komme borgere og virksomheder i landsdelen til gode.
- Vi er meget taknemmelige for, at vi har fået mulighed for at etablere os hos borgerservice i Aabenraa Kommune. Det giver os et optimalt udgangspunkt for vores arbejde. Det er vigtigt, at internationale borgere, der for eksempel kommer til Danmark for at arbejde, får en god start på deres ophold her, og det vil vi gerne bidrage til med en god helhedsorienteret service, siger Louise Vinther Torrendrup, souschef i Borgerservice i SIRI.
Kontakter
SIRI vejledningslinje tlf.: 72 14 20 04
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kalder igen unge til ringridning – denne gang med fællesspisning20.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag under Ringriderfesten inviterer Aabenraa Kalder unge mellem 25 og 35 år til en særlig VIP-fest, hvor gensyn, netværk og oplevelser smelter sammen i uformelle rammer.
Potentiale for at udvikle hotelmarkedet i Aabenraa Kommune15.4.2026 10:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Hotel- og overnatningsmarkedet i Aabenraa Kommune er i positiv udvikling med voksende efterspørgsel og et tydeligt potentiale for investeringer i hoteller i kommunen. Det viser en undersøgelse, som TN Hospitality Advisor har gennemført for Aabenraa Kommune.
Aabenraa Kommune og Museum Sønderjylland etablerer et stort kunst- og søfartsmuseum midt i Aabenraa8.4.2026 11:24:11 CEST | Pressemeddelelse
For at realisere visionen om et moderne museum på internationalt niveau har Byrådet i Aabenraa Kommune købt den tidligere VUC-bygning Glødelampen. I de kommende år vil kommunen sammen med Museum Sønderjylland udvikle projektet, der bliver byens og regionens nye kulturelle fyrtårn. Det nye museum skal huse blivende og skiftende udstillinger med den internationalt anerkendte Aabenraa-kunstner Franciska Clausens mere end 2500 værker og fortælle om den globale søfart, der udgik fra Aabenraa i 1700- og 1800-tallet.
Klar til næste skridt i trepartssamarbejdet: 2026 bliver året, hvor arbejdet med at omsætte omlægningsplanen begynder26.3.2026 13:37:09 CET | Pressemeddelelse
Lokal Trepart Vidå‑Kruså har nu afholdt årets første møde og er officielt konstitueret. Samarbejdet mellem landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen Sønderjylland og kommunerne Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa fortsætter med samme brede opbakning som hidtil.
Aabenraa Kommune fortsætter med at skabe Det Gode Liv26.3.2026 10:10:02 CET | Pressemeddelelse
Et enstemmigt Byråd har onsdag aften vedtaget Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi – Det Gode Liv 2039. Strategien forfølger muligheder, der udspringer af Aabenraa Kommunes førerposition i den grønne omstilling, ambitioner om at blive en endnu bedre bosætningskommune og ikke mindst fortsat udnyttelse af vores infrastruktur og placering som Danmarks port til Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
