Simon Neergaard-Holm, direktør i SkillsDenmark, fylder 60 år.
27.8.2020 09:00:00 CEST | SkillsDenmark | Pressemeddelelse

Simon Neergaard-Holm er cand.jur. fra Københavns Universitet og arbejdede i flere år i advokatbranchen inden han i midten af 90´erne skiftede til organisationsverdenen, først som sekretariatschef i Teknisk Skoleforening, hvor han opbyggede sin viden om erhvervsuddannelserne og de stærke danske traditioner for et godt håndværk.
I 2001 skiftede Simon Neergaard-Holm til Dansk Arbejdsgiverforening (DA) med erhvervsuddannelser og praktikpladser som arbejdsområde. I de følgende 15 år varetog han de private arbejdsgiveres interesse på dette beskæftigelsesområde og deltog i flere reformer af de faglige uddannelser og løsning af praktikpladsudfordringerne.
I samme periode var han medforfatter til publikation om erhvervsuddannelser, herunder en kommenteret udgave af lov om erhvervsuddannelser.
Simon Neergaard-Holm var efterfølgende sekretariatschef i EVU (El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat), inden han i 2018 tiltrådte stillingen som direktør i SkillsDenmark.
I SkillsDenmark arbejder Simon Neergaard-Holm - sammen med en stab af 6 medarbejdere - for at øge rekrutteringen til erhvervsuddannelserne og udvikle de unge faglærtes talent gennem konkurrencer. Det sker gennem afholdelse af det årlige DM i Skills samt udsendelse af Skills-landsholdet til de internationale mesterskaber EuroSkills og WorldSkills.
Fodbold, især landsholdfodbold i et historisk og nostalgisk lys er Simon Neergaard-Holms store interesse. Han har skrevet og berettet om fodboldlandsholdet i perioden 1960-1979, hvor Danmark altid tabte de vigtige kampe. Han har landets største samling af kampprogrammer med landsholdet og har kortlagt landsholdets kampe på Danmarks Radio i de dage, hvor fodbold foregik i sort-hvide billeder på en landskanal.
Kælderen hjemme i privaten, som Simon deler med sin ægtefælle Vibeke og to teenagebørn ligner mest et fodboldmuseum med et utal af bøger, trøjer, plakater og andet fodboldnostalgisk habengut.
SkillsDenmark afholder reception for Simon Neergaard-Holm den 04. september 2020 kl. 14.00-16.00. Deltagelse kun ved tilmelding.
Nøgleord
Billeder
Information om SkillsDenmark
Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Bronzemedalje til Danmark ved WorldSkills Shanghai 202627.9.2026 16:20:40 CEST | Pressemeddelelse
Linnea Lind Lehner vinder en bronzemedalje ved WorldSkills Shanghai 2026 i konkurrencen for tjenere. Dertil vinder Danmark hele 12 ”Medals for Excellence”.
Skillslandsholdet rejser til Kina for at kæmpe for medaljer til Danmark18.9.2026 07:54:42 CEST | Pressemeddelelse
15 unge fagtalenter rejser til Shanghai for at repræsentere Danmark ved WorldSkills 2026 - VM for faglærte. De skal måle sig med mere end 1.400 konkurrenter fra over 70 lande.
Fem unge fra hovedstadsområdet skal til VM for faglærte i Shanghai7.9.2026 15:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra København, Frederiksberg, Ishøj og Frederikssund tager fem unge af sted for at konkurrere mod mere end 1.400 faglærte fra over 70 lande.
Landsdelens eneste: Tømrer fra Væggerløse skal til VM for faglærte i Shanghai7.9.2026 14:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Lars Corneliussen er den eneste fra Lolland-Falster på Skillslandsholdet. Han skal i slutningen af september konkurrere mod mere end 1.400 unge fra over 70 lande.
Flisemurer fra Gislinge og bygningsstruktør fra Slagelse skal til VM for faglærte i Shanghai7.9.2026 14:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Tjalfe Kaster Mortensen og Tue Nikolai Buhl Larsen er på Skillslandsholdet og stiller op ved WorldSkills 2026 i Shanghai
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

