Silkeborg er blevet en bedre erhvervskommune

Virksomhederne i Silkeborg kan mærke, at der er sket noget med trafikken. I DI’s undersøgelse af kommunernes erhvervsklima svarer de i Silkeborg, at infrastrukturen er blevet bedre. Det giver Silkeborg en 23. plads blandt 96 kommuner, når det gælder infrastrukturen i og omkring kommunen. Det er en fremgang på 16 pladser siden sidste års undersøgelse.

Samlet set lander Silkeborg på en 51. plads blandt 96 kommuner, når alle erhvervsvilkår er talt sammen. Det er en fremgang på fire pladser siden sidste år.

- Vores virksomheder kan i den grad mærke, at Silkeborgmotorvejen blev åbnet sidste år. De svarede i sidste års undersøgelse, at bedre forhold i trafikken havde den ubetinget største betydning for, om de kunne vækste eller ej det kommende år. For det betyder noget for vores konkurrenceevne, at varer, medarbejdere og kunder ikke spilder tid i trafikken. Så det er lovende, at der nu er kommet en bedre adgang til og fra vores område, siger formand for DI Silkeborg Peter Stampe.

Niveauet for skatter og afgifter er også gode, vurderer virksomhederne.

- Jeg tror, at mange virksomheder endnu engang gerne vil kvittere for, at byrådet i 2015 valgte at afskaffe dækningsafgiften. Silkeborg er en vækstkommune, og skal det fortsætte, skal det være attraktivt at bygge til, og attraktivt for nye virksomheder at slå sig ned her. Det skal ikke være sådan, at Silkeborg taber i konkurrencen om virksomhederne, fordi det samlet set vil være dyrere at producere fra Silkeborg. Som alle ved, har flere virksomheder allerede besluttet at flytte til Silkeborg Kommune, og at andre overvejer det samme, siger Peter Stampe.

Et område, hvor virksomhederne oplever en ringere service end sidste år, er kommunens behandling af virksomhedernes bygge- og miljøsager. Silkeborg ligger på en 61. plads blandt landets kommuner, når det gælder sagsbehandlingen.

- Jeg er sikker på, at Silkeborg forbedrer sin placering til næste år. I 2016 har flere virksomheder oplevet, at deres behandlingsproces ikke har været optimal, men det er der nu ændret på. Den vigtigste forudsætning for at skabe et bedre erhvervsklima er, at kommunen lytter til virksomhederne. Og det synes jeg i den grad, at politikerne og kommunen har gjort i denne situation. Vi er generelt meget ofte i dialog med især borgmesteren og erhvervsafdelingen og har en rigtig god kontakt, siger Peter Stampe.

FACTS OM LE 2017

- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2017, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er ottende år i træk, at DI laver undersøgelsen.

- 7.600 virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen i 2017. De har bl.a. vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur, kommunernes image mv.

- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

- 96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner Læsø og Fanø deltager ikke.

Følg Dansk Industri på: