Teknologisk Institut

Sikkerheden skal øges for samarbejdende robotter

Del
Teknologisk Institut opretter nyt laboratorium for robotsikkerhed, som skal sikre arbejdsmiljøet i fremtidens produktion.
Foto: Teknologisk Institut
Foto: Teknologisk Institut

Teknologisk Institut åbner et nyt laboratorie, der skal hjælpe virksomheder med at sikre deres medarbejdere og samtidig optimalt udnytte mulighederne med samarbejdende robotter. Robotter er i hastig fart begyndt at bevæge sig ud fra bag sikkerhedshegnet i de danske produktionsvirksomheder, og derved kommer maskinerne til at arbejde tæt sammen med mennesker af kød og blod.

- Implementering af en sikker, kollaborativ robot kræver mere end bare at tage en robot op af kassen og sætte den direkte ind i produktionen. Vi er derfor opsat på at lære danske virksomheder, hvilke skridt der skal tages for at kunne designe, implementere, risikovurdere og verificere sikkerheden af en kollaborativ robot, så ydeevnen er høj, men så man samtidig kan forebygge arbejdsulykker, siger centerchef Kurt Nielsen fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

Laboratoriet vil være et internationalt tilbud med en række relevante tests og services til både danske og udenlandske kunder. Resultatet vil være, at produktionsvirksomheder bedre kan høste fordelene ved de kollaborative robotter i deres produktion og at robotproducenter kan lancere nye løsninger, der effektivt og sikkert kan arbejde tæt sammen med mennesker.

En kollaborativ robot er normalt konstrueret med sensorer, som stopper robotten, hvis fx armen rammer et menneske. Men virksomhederne skal typisk montere forskellige typer af værktøj for enden af armen, og her vil det være nødvendigt at vurdere og sikre arbejdsmiljøet for de medarbejdere, som skal arbejde tæt sammen med robotten.

- Her er det ikke altid nok med et kvalificeret skøn over sikkerheden. Vi har udstyret, faciliteterne og de internationale samarbejder, der kan teste, præcist måle, godkende og sikre optimal drift af de nye robotter, som der kommer mange af i den nærmeste fremtid, siger projektleder Thomas Almdal fra Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut kommer bl.a. til at anvende state-of-the-art måleudstyr til nøjagtig måling af kraft og tryk i forhold til en række kritiske grænseværdier for menneskers smertetærskel for forskellige kropsdele.

- Produktionsvirksomheder vil således kunne få en helt nøjagtig måling af sikkerheden på en given robot og derfor undgå at indføre sikkerhedsforanstaltninger i blinde, som f.eks. kan betyde unødvendigt lange cyklustider, påpeger Thomas Almdal.

Til at starte med lancerer Teknologisk Institut kurser og tests inden for kollaborative industrirobotter samt rådgivning inden for certificering af personlige plejerobotter. Fremadrettet vil der også blive lanceret laboratorieydelser inden for sikkerhed for de typer af servicerobotter og droner, som kommer til at arbejde i tæt kontakt med mennesker.

Læs mere her: https://www.teknologisk.dk/38195

Kontakter

Projektleder Thomas Almdal, 7220 1555, thal@teknologisk.dk

Billeder

Foto: Teknologisk Institut
Foto: Teknologisk Institut
Download
Download
Download
Download

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 - eller kommunikation@teknologisk.dk

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye