Danske Spil A/S

Siger Dronningen Corona-virus eller håndsprit? Danske Spil åbner for odds på nytårstalen

Del
Nu kan du spille på, hvad Dronningen måske kommer til at sige i sin tale til danskerne nytårsaften
Foto Getty Images
Foto Getty Images

Siger Dronningen Corona-virus eller håndsprit? Danske Spil åbner for odds på nytårstalen

Den 31. december holder Dronning Margrethe traditionen tro sin nytårstale. For sjette år i træk sætter Danske Spil odds på, hvad Hendes Majestæt Dronningen siger i talen. Opgaven i år har været speciel for oddssætter Peter Emmike, som i de seneste år har arbejdet med oddssætning af talen.

- Det er altid en sjov og anderledes opgave at arbejde med nytårstalen. Det har dog været ekstra specielt i år på den måde, at 2020 – som de fleste nok vil være enige med mig i – har været både begivenhedsrigt og besynderligt, så der har været usædvanligt mange nøgleord og -temaer at forholde sig til, siger oddssætteren.

En anden ting, der har gjort opgaven helt særlig, er, at Dronningen allerede én gang i år har talt til danskerne. Det gjorde Hendes Majestæt i forbindelse med udbruddet af Corona-virus i det danske samfund.

- Den tale handlede jo meget om krisen lige på det tidspunkt, hvor det var helt nyt. Men epidemien varede jo ved, så jeg tror, at nytårstalen kommer til at omfavne mange af de samme temaer som dengang, oplyser Peter Emmike og fortsætter:

- Vi vurderer, at det er meget sandsynligt, at Hendes Majestæt Dronningen kommer til at tale om virus og de konsekvenser, virussen har haft for os alle. Ord som ’Corona-virus’, ’pandemi’ og ’afstand’ har været nøgleord i løbet af året, så derfor er der forholdsvis lave odds på netop de ord.

Fødselsdag og Befrielse kan være outsidere
Mens omtalen af Corona ikke kan undgås, så er der også andre temaer, som meget vel kan blive taget op af Dronningen.

- Det kunne godt tænkes, at Hendes Majestæt vil bruge lidt tid på at takke for opmærksomheden ved 80-års fødselsdagen, som hun fejrede i april. Vi har derfor sat ordet ’fødselsdag’ til odds 1,25 og ’80-års fødselsdag’ til odds 2,50, siger Peter Emmike.

- Derudover tror vi også, at ”Befrielsen” har en pæn chance for at blive omtalt. Den markerede vi 75-året for den 4. maj. Vi har derfor odds 3,00 på ’Befrielsen’, lyder det.

Vanen tro skal der også være plads til ord, som ligger noget uden for de rammer, Dronningen normalt berører. Eksempelvis giver Danske Spil odds 10,00 på ordet ’Druk’, som har været et af årets største film. Fodboldfans har derudover skreget på ’flere fans på stadion’ i store dele af efteråret. Den frase giver odds 500,00 – samme odds som Netflix-serien ’Tiger King’ og Sigurd Barretts lidt overraskende virale hit ’Pilfingerdansen’.

Lige nu tæller oddsudbuddet lige i underkanten af 300 ord, men det tal vil formentlig vokse henover de næste uger op til talen, siger Peter Emmike.

Se ord og odds på Dronningens nytårstale lige her:

https://danskespil.dk/oddset/sports/competition/11747/underholdning/danmark/danmark-dronningens-nytrstale/matches

Billeder

Foto Getty Images
Foto Getty Images
Download

Information om Danske Spil A/S

Danske Spil A/S
Danske Spil A/S
Korsdalsvej 135
2605 Brøndby

Pressetelefonen: 30 85 17 85https://danskespil.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye