Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Sidste udkald: Har du en idé, der kan udvikle Københavns natteliv?

Del
Nu er det sidste chance for at søge om midler fra Københavns Kommunes Nattelivspulje. Puljen giver midler til projekter, der fortsat kan udvikle Nattelivet i København - til gavn for både gæster og naboer til nattelivet. Ansøgningsfristen er mandag den 12. september 2022.

Gennem Nattelivspuljen kan der søges om medfinansiering til projekter og særlige indsatser i Københavns natteliv.

Så hvis du, din forening eller virksomhed har en idé et projekt eller tiltag, der fx kan styrke et kulturbåret natteliv, bekæmpe diskrimination og grænseoverskridende adfærd eller nedbringe gener fra nattelivet, så søg om midler fra Københavns Kommunes Nattelivspulje og vær med til at sikre en positiv udvikling af det københavnske natteliv.

Tidligere i 2022 blev der fx bevilget midler til Københavns Frie Promotere og Sex & Samfund. Bevillingen gik til udarbejdelsen af en rapport, der skulle kortlægge og undersøge diskriminerende og grænseoverskridende adfærd i det Københavns Natteliv. Rapportens konklusioner skal anvendes til at udarbejde værktøjer og initiativer til ændring af adfærden i nattelivet.

Sådan ansøger du
Hent ansøgningsskemaet og få mere information om nattelivspuljen og ansøgningskrav på:

Nattelivspuljen | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Ansøgningsfristen er mandag den 12. september 2022.


Om Nattelivspuljen
Nattelivspuljen er en ny pulje i Københavns Kommune, hvor der to gange årligt gives støtte til projekter og særlige indsatser i Københavns natteliv. Nattelivspuljen er på 1 mio. kr. årligt.

Nattelivspuljen blev nedsat ifm. vedtagelsen af Københavns Kommunes Restaurations- og Nattelivsplan 2021.

Københavns Nattelivsudvalg uddeler midlerne fra Nattelivspuljen. Udvalget består af i alt 15 medlemmer. Fire medlemmer har sæde i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation. De resterende 11 medlemmer repræsenterer forskellige aktørgrupper i Københavns natteliv.

Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard er forperson for Københavns Nattelivsudvalg.

Kontakter

Spørgsmål kan rettes til Kultur- og Fritidsforvaltningens pressetelefon: 33 66 23 45

Links

Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V

+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff

Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye