Økovejen.dk

Sidste trin på øko-trappen er nået: Salget af økologisk slik tager nu fart

Del
Søde sager er det sidste, økologiske forbrugere lægger i indkøbskurven, og først nu er markedet for slik og chokolade modent. Det økologiske supermarked økovejen.dk oplever netop nu en eksplosion i salget.
Ifølge forskning fra Aarhus Universitet udvider økologiske forbrugere hele tiden mængden af økologiske varer. Nydelsesmidler som slik og chokolade er de sidste varer på den økologiske trappe. Foto: PR.

De første spæde skridt som økologisk forbruger bliver taget foran montrerne med mejeriprodukter. Og er man først begyndt at købe én type vare økologisk, stopper man ikke igen. Fra mælk udvider de økologiske indkøb sig til grøntsager, frugt, bageartikler og æg. Sådan lyder konklusionen på forskning fra Aarhus Universitet, der betegner fænomenet som den økologiske trappe. Ifølge Henrik Hindborg, der er markedschef hos Økologisk Landsforening, er nydelsesmidler som slik og chokolade det allersidste trin på trappen.

– Det er jo et paradoks, at forbrugere med kurven fuld af økologiske varer i mange år har købt fredagsslik proppet med kunstige farvestoffer og smagsforstærkere og et utal af E-numre. Det skyldes, at sundhed og økologi hænger sammen i vores bevidsthed. Når vi alligevel synder med slik, spiller økologi instinktivt en meget lille rolle. Basisvarerne kommer i første række, og først når alle andre varer er økologiske, begynder vi at købe nydelsesmidler som slik i økologiske varianter, siger Henrik Hindborg, der er markedschef ved Økologisk Landsforening.

Tygger ikke på plastik

Det økologiske online-supermarked Økovejen.dk har i det seneste år oplevet en eksplosion i efterspørgslen på netop økologisk slik og chokolade. Alene fra foråret 2018 til efteråret steg salget af chokolade med over 250 procent, ligesom salget af økologisk vingummi er mere end fordoblet fra første halvår af 2018 til det sidste. Tyggegummi indtager dog pladsen som den vare, der er steget mest i løbet af 2018. Fra starten af året til slutningen er salget firdoblet, og Lars Schmidt Larsen, der er direktør i Økovejen.dk, tilskriver den stigende efterspørgsel et større kendskab til, hvad konventionelt slik indeholder.

– Økologisk slik er bedre end konventionelt på alle områder. Smagen er renere, og vingummierne er farvet med frugter og grøntsager, ikke kunstige farvestoffer og tilsætningsstoffer. Økologisk tyggegummi er lavet på naturgummi i stedet for plastik. Derfor nedbrydes det i naturen efter seks uger og tager ikke 50 år om at forsvinde fra veje og fortove. Forbrugerne er heldigvis ved at opdage, at det er muligt med et næsten 100 procent økologisk liv – også når der skal hygges med fredagsslik, siger Lars Schmidt Larsen.

Han pointerer, at udbuddet af økologisk chokolade er stort, mens der er færre producenter af de øvrige slikvarer. Økovejen.dk har landets største udvalg med over 100 varianter og arbejder konstant på at udvide sortimentet.

Salget af økologisk slik stikker af

Ifølge Danmarks Statistik er det samlede salg af økologisk slik steget med 83,7 procent siden 2010 til en værdi på næsten 400 millioner kroner. Økologisk Landsforening forudser, at udviklingen accelererer i de kommende år.

– Før et segment kan vokse inden for økologi, kræver det nogle pionerer som Økovejen.dk, der gør det tilgængeligt for forbrugerne. Det er først nu, at man kan få alt slags slik i økologiske varianter, så jeg kunne nemt forstille mig, at salget kun bliver endnu større fra nu af. Der er næppe en anden varegruppe, hvor tilsætningsstoffer bliver brugt mere flittigt end i slik, så det giver jo rigtig god mening at købe det økologisk og dermed fravælge 330 forskellige tilsætningsstoffer for sig selv og ens børn, siger Henrik Hindborg.

Han pointerer, de veluddannede byboere med små børn, er de mest ihærdige økologer. Denne gruppe, der bliver betegnet som heavy users og udgør 11 procent af befolkningen, køber 45 procent af alle økologiske varer i Danmark.

Nøgleord

Kontakter

Lars Schmidt Larsen, direktør i Økovejen.dk.
(+45) 60 20 20 71
lsl@gbonline.dk

Billeder

Ifølge forskning fra Aarhus Universitet udvider økologiske forbrugere hele tiden mængden af økologiske varer. Nydelsesmidler som slik og chokolade er de sidste varer på den økologiske trappe. Foto: PR.
Ifølge forskning fra Aarhus Universitet udvider økologiske forbrugere hele tiden mængden af økologiske varer. Nydelsesmidler som slik og chokolade er de sidste varer på den økologiske trappe. Foto: PR.
Download
Henrik Hindborg, der er markedschef hos Økologisk Landsforening, forudser, at markedet for økologisk slik og chokolade er modent nu, og forventer, at salget tager fart fra nu af. Foto: PR.
Henrik Hindborg, der er markedschef hos Økologisk Landsforening, forudser, at markedet for økologisk slik og chokolade er modent nu, og forventer, at salget tager fart fra nu af. Foto: PR.
Download
Det økologiske supermarked Økovejen.dk har i løbet af 2018 oplevet en massiv stigning i efterspørgslen på økologisk slik og chokolade. I slutningen af 2018 solgte Økovejen 250 procent mere chokolade end i begyndelsen af året. Foto: PR.

Ifølge Henrik Hindborg kræver det pionerer som Økovejen.dk før forbrugerne får øjnene  op over for muligheden for økologisk slik. Foto: PR
Ifølge Henrik Hindborg kræver det pionerer som Økovejen.dk før forbrugerne får øjnene op over for muligheden for økologisk slik. Foto: PR
Download

Links

Information om Økovejen.dk

Økovejen.dk
Økovejen.dk
Fiskerengen 12
3250 Gilleleje

70252580https://oekovejen.dk/

Økovejen.dk er et online supermarked med 100 procent økologiske og bæredygtige varer. Virksomheden er drevet af en passion for at fremme økologiske og miljøvenlige dagligvarer. www.oekovejen.dk

Følg pressemeddelelser fra Økovejen.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Økovejen.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye