Varde Kommune

Sidste chance for akkreditering: TIRPITZ bliver indviet med deltagelse af H.K.H. Kronprins Frederik

Del

TIRPITZ i Blåvand, som er tegnet af Bjarke Ingels Group, indvies officielt den 29. juni 2017. Museet er på forhånd udråbt som arkitektur i absolut verdensklasse og er på CNNs liste over de 13 mest imødesete byggerier i 2017 – på verdensplan. TIRPITZ er på spektakulær vis bygget ind i det karakteristiske vestjyske klitlandskab og rummer udstillinger om 2. Verdenskrig, rav og 20.000 års historie på den jyske vestkyst.

AKKREDITERING

Deltagelse fra pressen kræver akkreditering.

For akkreditering sendes en mail med angivelse af:

  • Medie
  • Navn på akkrediterede
  • Akkrediteredes funktion

Mailen sendes til:

Varde Kommune Kommunikation
Martin Kastoft
manr@varde.dk

Sidste frist for akkreditering er den 27. juni kl. 19.00

Der er udarbejdet en pressemappe til brug for indvielsen af TIRPITZ. Mappen indeholder praktisk information, kort, fakta mv. til pressen.

TIRPITZ er på CNNs liste over de mest imødesete byggerier i 2017

Om TIRPITZ

En af Atlantvoldens største kanonstillinger skulle have ligget ved Blåvand, men 2. Verdenskrig sluttede før bunkeren stod helt færdig. Bunkerruinen har gennem de seneste årtier været et velbesøgt museum og forbindes nu til et nyt museumskompleks med fire store gallerier med hver sin udstilling.

Den nye bygning er bygget ind det vestjyske klitlandskab bag Tirpitz-bunkeren. Museets svævende betontage er beplantet med marehalm, så bygningen fremstår som en harmonisk del af klitlandskabet.

TIRPITZ er opført i stål, glas og beton. Stål i sort og guld som rav – og beton, som er støbt på stedet akkurat som betonen til den gamle kanonbunker, der står som et monument på stedets særlige historie.

Museet rummer tre forskellige permanente udstillinger plus en særudstilling:

  • En hær af beton: De menneskelige fortællinger i skyggen af Hitlers enorme forsvarsprojekt, Atlantvolden, langs den jyske vestkyst.
  • Havets guld: Stor udstilling af rav med 40 mio. år gamle indkapslede insekter.
  • Den skjulte vestkyst: 20.000 års vestkysthistorie fortalt gennem 14 gribende og overraskende fortællinger.

Fra 2018 vil der desuden løbende være en særudstilling udover de tre permanente.

Udover H.K.H. Kronprins Frederik deltager Kulturminister Mette Bock ved indvielsen, samt følgende repræsentanter fra fonde, arkitekter og udstillingsdesignere bag byggeriet: Henrik Tvarnø, direktør for A.P. Møller Fonden, Henrik Lehmann, direktør i Nordea-fonden, Frank Rechendorff Møller, direktør i Augustinus Fonden, Bjarke Ingels, arkitekt BIG og Erik Bär, udstillingsarkitekt Tinker Imagineers.

Tirpitz åbner for besøgende den 30. juni 2017 – dagen efter den officielle indvielse.

FAKTA OM MUSEUMSBYGGERIET:

  • Byggeriet er finansieret med en stor donation fra A.P. Møller Fonden og med støtte fra Varde Kommune.
  • Det nye museum dækker i alt 2.500 m2.
  • Byggeriet krævede 10.560 ton beton og 600 ton armeringer i jern.
  • Alle synlige vægge og lofter af beton er støbt på stedet
  • Tagene over udstillingerne svæver næsten i luften, da de kun er forbundet til de ydre vægge og ikke har nogen forbindelse til den åbne indre plads i midten af de fire udstillinger.
  • Museets største betontag vejer 1.090 tons.
  • 460 lampeudtag er blevet støbt ind lofterne. Loftslamperne til TIRPITZ er specialdesignet af Louis Poulsen.
  • Det største af de enorme vinduespartier ud mod den åbne indre plads er det største enkeltstykke glas monteret på en bygning i Danmark. Det dækker 17 m2, er 6 meter højt og vejer 1,5 ton.
  • TIRPITZ bliver varmet op med geotermisk var¬me. Varmen kommer fra 23 brønde, som er 140 meter dybe.
  • Udstillingerne er muliggjort med støtte fra A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden, Augustinus Fonden og Varde Kommune.
  • Der forventes cirka 100.000 gæster om året.

Kontakter

Martin Kastoft
Kommunikationsmedarbejder i Varde Kommune
23 44 22 13
manr@varde.dk

Vedhæftede filer

Information om Varde Kommune

Varde Kommune
Varde Kommune
Bytoften 2
6800 Varde

7994 6800http://www.vardekommune.dk/

Om Varde Kommune:
- Det sydvestlige Jylland.
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- Visionen ”Vi i Naturen”.

Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum