Sidder svanen fast på isen?
Når temperaturen falder under frysepunktet og søer og åer begynder at fryser fast, så får Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral mange opkald fra borgere, der er bekymrede for svanerne. På bare en weekend i starten af januar modtog 1812 knap 60 opkald fra borgere, der havde set en svane sidde passivt på isen.
Knopsvaner flyver ikke nødvendigvis sydpå om efteråret. De fleste danske knopsvaner bliver i Danmark, hvor de søger ud til fjorde og kyster om vinteren. Ikke alle knopsvaner opsøger dog fjorde og kyster, så når frosten rammer, er der stadig mange i søer og moser. Derfor får Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 henvendelser fra bekymrede borgere, der mener, at de har spottet en svane, der er frosset fast i den lokale sø.
”Hvis man ser en enlig svane sidde helt stille på isen en vinterdag, så er det vigtigste faktisk, at man ikke forstyrrer den. Fuglen er højst sandsynligt i gang med at spare på energien, indtil vejret bliver mildere og den får bedre adgang til maden under isen,” siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Svaner er ikke elegante på glatis
Alene i januar 2021 har Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral modtaget 69 opkald, hvor borgere har været bekymret for svaner i frostvejr. I og med svanen er bygget til at flyve eller flyde, så gør det frosne vand det ikke nemt for svanen at bevæge sig.
”Når folk ser en svane, der basker vildt ude på isen, så tænker de som regel, at fuglen er i nød. Men det er sjældent tilfældet. Den er bare ligesom Bambi på glatis og i stedet for at gå, så basker og skraber den sig vej over isen. Svaner fryser kun fast, hvis de er svækkede af andre årsager end kulde. Det derfor selvfølgelig vigtig fortsat at ringe 1812, hvis man er bekymret for om en svane er i nød,” afslutter Michael Carlsen.
Kontakter
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:22799436mc@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Oldenår giver mange mus: Sådan håndterer du dem dyrevenligt26.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2023 var et oldenår, og det giver flere mus. Har de sneget sig ind i dit hjem, og vil du gerne af med dem, men på en dyrevenlig måde? Så har Dyrenes Beskyttelse en guide klar til dig.
Dyreinternater er bekymrede: Kaniner fylder inden højsæsonen25.4.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere dyreværnssager i april har fyldt landets dyreinternater op med kaniner. Det er bekymrende, da højsæsonen står for døren, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Ny rapport: 222.620 dyr blev brugt til forsøg i Danmark24.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af dyr, der bruges til forsøg i Danmark, steg til 222.620 dyr i 2022, viser rapport fra Dyreforsøgstilsynet. En rigtig trist udvikling, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse, der appellerer til at anvende forskning uden dyr.
Tre rottweilerhvalpe fra slem dyreværnssag er nu klar til adoption22.4.2024 14:17:20 CEST | Pressemeddelelse
Tre rottweilerhvalpe fra en dyreværnssag på Fyn er klar til få nye hjem. De resterende hunde fra sagen var desværre så plagede af fysiske skavanker, at de måtte nødaflives. Video viser de overlevende hvalpe i fuld vigør.
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag19.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En landmand fra Sydsjælland er dømt til 30 dages betinget fængsel og må ikke beskæftige sig med kreaturer i tre år. Dommen faldt flere år efter den første af mange anmeldelser fra Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum