Shipping-talent er årets lærling
Nicolai Lyse Krathaus vinder prisen for at tage overbevisende hånd om specialgods og kolleger

Fra hovedkontoret i Fjerritslev sidder Nicolai Lyse Krathaus med overblikket over Silvastis særtransporter rundt omkring i Europa. Nicolai er nyuddannet inden for spedition og shipping, men er allerede en nøglemedarbejder. En fænomenal indsats i løbet af elevtiden – både fagligt og personligt – har i dag gjort Nicolai til årets lærling 2021.
- Nicolai fortjener om nogen den her anerkendelse. Han er et talent inden for vores branche, og så er han en stædig rad, der bare klør på og hele tiden bliver bedre og bedre. Allerede i elevtiden tog han ansvar for store og komplicerede opgaver, mens vi måbende stod og så på, hvordan han klarerede det hele til UG, siger Mikael Schmidt, CEO hos Silvasti Transport A/S
Silvasti Transport A/S er blandt de største og førende firmaer inden for transport og spedition af specialgods og vindmøllekomponenter. Det stiller store krav til den koordinering, der foregår bag kulisserne, hvor Nicolai sidder.
- Først og fremmest kræver det indblik i komplicerede programmer og systemer. Det kræver planlægning og forberedelse af egne chauffører, og så kræver det møder med eksterne vognmænd, hvor der skal forhandles pris og betingelser. Opgaver, som Nicolai har påtaget sig fra dag ét. Også i perioder, når tingene for alvor er spidset til, fortæller Mikael Schmidt.
- Desværre kørte en af Nicolais første transporter i grøften. Her var det imponerende at se hvordan Nicolai bevarede roen og fik klaret situationen. Han fik hurtig givet kunden og myndighederne besked. Han fik arrangeret bjærgning, men vigtigst af alt, så tog han også hånd om chaufføren.
Et forbillede
På kontoret hos Silvasti Transport A/S er Nicolai også kendt for netop at være en god og hjælpsom kollega. For det første ved at bidrage aktivt til et varmt og respektfuldt arbejdsklima. Men også med helt konkrete tiltag, som kommer kollegerne til gode. Nicolai laver blandt andet illustrationer og videoklip, som hjælper chaufførerne med at bruge ”flådesystemet”, som han selv er superbruger af. Det sociale aspekt i at være en god lærling og god kollega er noget af det, som vægtes højt i DI Aalborgs lærlingepris.
- Når vi kårer årets lærling, så er det helt afgørende, at det er et forbillede, som andre unge mennesker kan spejle sig i. Det gælder rent fagligt og uddannelsesmæssigt, så det bliver tydeligt, hvilke karrieremuligheder en erhvervsuddannelse kan åbne. Men det skal også være en lærling, som med tydelighed viser, hvordan man er en god kollega. Når alt kommer til alt, er det trods alt det vigtigste. Dét viser Nicolai, og jeg må bare tage hatten af for den måde, han går til opgaverne på, siger Peter Rindebæk, viceadministrerende direktør hos Bladt Industries A/S og formand for DI Aalborg.
Nicolai blev tidligere i dag overrasket af familie og kolleger, som var mødt op for at fejre ham. Prisen blev overrakt af formanden for DI Aalborg, Peter Rindebæk, og af borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade.
Fakta om lærlingeprisen
- Årets vinder bliver fundet blandt lærlinge på DI’s mere end 1.000 medlemsvirksomheder i Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommuner.
- Nicolai Lyse Krathus er 28 år, bor i Aalborg og er uddannet fra Aarhus Business College.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger – kontakt:
- Chefkonsulent, Henrik Marcher Larsen, heml@di.dk, tlf.: 4015 8858
- Presserådgiver Nis Peder Kolby, nipk@di.dk, tlf.: 4032 3400
Billeder

Information om DI Aalborg
For yderligere information om DI Aalborg:
Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Aalborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Aalborg
Ninna er årets lærling i Aalborg20.5.2022 09:36:33 CEST | Pressemeddelelse
Da årets lærlingepris blev uddelt i DI Aalborg, var det 32-årige Ninna Abildgaard fra Siemens Gamesa, der løb med opmærksomheden
Hobro-firma får DI-pris for at gøre robotter til allemandseje8.12.2021 15:39:40 CET | Pressemeddelelse
Automationshuset Technicon A/S er vokset med rekordfart, siden de to studiekammerater, Casper Hansen og Jakob Rømsgaard, stiftede virksomheden i 2014. Alene de seneste to år har virksomheden fordoblet medarbejderstaben fra 30 til 60 personer. Bag Technicons succes ligger et brændende ønske om at ”demokratisere robotterne”. De vil gøre automation til en integrereret del af produktionen hos alle landets fremstillingsvirksomheder. I dag blev virksomheden hyldet med DI Aalborgs Initiativpris 2021.
Nordjylland mister borgere og arbejdskraft29.10.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frem til 2045 får Nordjylland 7,3 procent færre borgere i den arbejdsdygtige alder fra 20-64 år. Og langt færre i områdets landkommuner. Det er trist for livet og dynamikken især i landkommunerne – og det giver mindre arbejdskraft til de allerede nødlidende virksomheder.
DI-undersøgelse: Vesthimmerland i front på grøn udvikling1.9.2021 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge de lokale virksomheder er Vesthimmerlands Kommune dygtige til at skabe rammerne om grøn udvikling. Det er konklusionen i DI’s nye undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed, hvor Vesthimmerland i den kategori er bedst i Nordjylland og sjettebedst i hele landet. De nordjyske kommuner gør det generelt godt på den grønne front, mens det overordnede billede af den nordjyske erhvervsvenlighed er mere broget. Aalborg er dog fortsat den mest erhvervsvenlige storbykommune i Danmark.
DI-måling: Rebild Kommune har det bedste erhvervsklima i Nordjylland30.11.2020 19:30:00 CET | Pressemeddelelse
Rebild Kommune er den mest erhvervsvenlige kommune i Nordjylland ifølge de lokale virksomheder. I DI’s årlige Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse lander Rebild kommune på en 11. plads i Danmark. Omvendt går Aalborg kommune tilbage i undersøgelsen, men kan dog fortsat – på et hængende hår – kalde sig landets mest erhvervsvenlige storbykommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum