Shelters og bålhytter på vej til børn og lokalsamfund
10.5.2021 12:12:54 CEST | Egedal Kommune | Pressemeddelelse

Med bålhytter, madpakke- og drivhuse kan Egedals børn se frem til et rigere udeliv med flere udendørs aktiviteter, læringsforløb og naturoplevelser i hverdagen. Også lokalsamfundene vil kunne få glæde af uderummene, og det forventes, at der kan etableres omkring otte shelters mv. for de tildelte midler.
Ud i skolehaven og mad over bål
Egedals skoler og institutioner byder selv ind med deres ønsker – det kunne fx være skolehaver og bålhytte, hvor eleverne selv kan følge udviklingen fra jord til bord. For når traditionelle faglokaler rykker udendørs, smelter teori og praksis sammen til meningsfuld og virkelighedsnær læring: I en skolehave vil eleverne kunne opøve praktiske kompetencer som at så, luge og høste og samtidig blive klogere på fotosyntese, jordbundsforhold og vandets kredsløb i en praktisk sammenhæng - og det hele kan afsluttes med tilberedning af egen høst i en bålhytte, der giver læ og gode rammer for fællesskabet.
- Rigtig mange børn bliver både gladere og dygtigere, når udeliv og natur får en større plads i skoledagen. Nu glæder jeg mig til, at vi kommer et skridt nærmere de konkrete løsninger, siger formand for Skoleudvalget Betina Hilligsøe.
Rikke Mortensen, formand for Familieudvalget supplerer:
- Et rigt udeliv løfter børnenes trivsel, og det er en meget klar erfaring fra corona-tiden, som vi har taget med os, at der simpelt hen er mere ro og færre konflikter ude i det fri. Et madpakkehus eller et shelter vil give nogle fantastisk gode muligheder for at dyrke udelivet en større del af året, også for de allermindste, som tit har brug for mere læ i det danske vejr, siger hun.
Fakta
- Skoleudvalget og Familieudvalget har godkendt en fordeling på 335.000 kr. og 665.000 kr. til hhv. institutioner og skoler, en fordeling, der tager udgangspunkt i skole- og dagtilbudsområdets nuværende børne- og elevtal.
- Det forventes, at budgetrammen vil kunne give omkring otte nye shelter, bålhytter mv., som skoler, dagtilbud samt lokalsamfund kan få glæde af. Der er mulighed for lokalt samarbejde med foreninger, klubber og ældreområdet m.fl.
- Egedal Kommunes vision er ’hverdag i fællesskab og bevægelse’, og et af tre fokusområder er her ’mere natur i hverdagen’.
Kontakter
Sara RavnmarkKommunikationsrådgiver
Tlf:72596236sara.ravnmark@egekom.dkBilleder

Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
Birgitte Neergaard-Kofod udpeget som borgmester i Egedal Kommune5.12.2025 11:22:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for Egedal Kommune i perioden 2026-2029 har i går den 4. december 2025 holdt konstituerende møde. Her blev Birgitte Neergaard-Kofod (C) udpeget som borgmester. Jens Skov (F) blev valgt som 1. viceborgmester, og Karsten Søndergaard (V) blev valgt som 2. viceborgmester.
Salg af IT-udstyr betaler analog dannelse24.10.2025 08:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne i Egedal har i løbet af sommeren solgt sine gamle skærme og computere. Indtægterne fra salget bruges nu til at købe analoge undervisningsmaterialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
