SF-borgmester: Det skal være slut med at bruge brændeovn om natten i København
29.10.2020 06:00:00 CET | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse

Skadelige partikler spreder sig hver dag fra kommunens cirka 17.000 brændeovne. Sammen med biltrafik er ovnene den største lokale kilde til luftforurening i København, og de er den største udleder af partikler. Sundheds- og omsorgsborgmester i København, Sisse Marie Welling (SF), ønsker skrappere regler for brændefyring generelt, og i første omgang vil hun forbyde at fyre om natten.
- Hvert år dør 460 københavnere for tidligt på grund af luftforurening og langt flere bliver syge. Allerhelst så jeg brændeovnene totalt forbudt i de store byer. Men de regler fastlægges af staten, så mens jeg venter på, at Christiansborg vågner op, vil jeg have efterprøvet, hvor langt vi selv kan gå i København, bl.a. i forhold til et forbud om natten, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling.
Fyring i områder med mange børn skal begrænses
Borgmesteren vil foreslå Borgerrepræsentationen at få undersøgt, hvor langt kommunen kan gå i forhold til at forbyde brændefyring – dels om natten, men også i områder i byen, hvor mange børn bor eller færdes.
- Børn er ekstra sårbare overfor luftforurening, blandt andet fordi deres lunger og immunforsvar ikke er fuldt udviklet. Derfor skal vi passe ekstra godt på vores børn og oprette zoner i områder, hvor der er mange børn – f.eks. omkring daginstitutioner og skoler – hvor brændefyring bandlyses, siger Sisse Marie Welling.
Forslaget skal behandles af Borgerrepræsentationen i dag den 29. oktober. Bliver det vedtaget, skal Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejde en såkaldt brændeovnsforskrift for Københavns Kommune, der skal begrænse brugen af private brændeovne mest muligt.
Nøgleord
Kontakter
Rune GleerupPressekonsulent
Tlf:23440979r168@kk.dkBilleder
Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Ekspertgruppe genopstår for at sætte fokus på ren luft i København17.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns politikere genopliver ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sænke luftforureningen i byen til gavn for københavnernes sundhed.
København indfører ventetidsgaranti til kvinder med fødselsgener7.9.2026 05:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der oplever gener efter en fødsel, skal ikke vente mere end en uge på hjælp. Politikerne bag Københavns Kommunes nye budgetaftale indfører nu en ventetidsgaranti.
Sundheds- og omsorgsborgmester vil oprette særligt plejehjemstilbud til yngre borgere27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere under 65 år, der har brug for en plejebolig, skal ikke være spredt ud på kommunens mange plejehjem, hvor alle andre beboere er markant ældre. Det mener sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V), som håber, at et særligt tilbud for yngre plejehjemsbeboere kan være med til at forebygge ensomhed.
Københavns Kommune sender ældre københavnere på højskole for at bekæmpe ensomhed14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed blandt ældre skal bekæmpes med flere sociale relationer og fælles oplevelser. Derfor har de københavnske politikere afsat 2 mio. kr. årligt til at tilbyde ældre borgere et ophold på en seniorhøjskole på kommunens regning.
København styrker hjælpen til børn og unge i psykisk mistrivsel25.6.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge i psykisk mistrivsel skal nemt og hurtigt kunne få den rette hjælp. Derfor er der nu flere penge på vej til kommunens lettilgængelige tilbud, som giver børn, unge og deres forældre én fælles indgang til kommunens tilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
