Sex & Samfund intensiverer den globale kamp for retten til at bestemme over egen krop
28.5.2020 08:00:00 CEST | Sex & Samfund | Pressemeddelelse

- Globalt er der en voksende modstand mod fri abort, ligestilling, LGBT+ rettigheder og andre kampe, vi troede var næsten vundet. Men den seneste tids tilbageskridt i Polen, USA, Østafrika og andre dele af verden viser os, hvor vigtigt det er, at vi fortsat er kampklædt og beredt. Det vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at sikre.
Sådan lyder det fra Sex & Samfunds bestyrelsesleder Josephine Obel, der netop er blevet valgt ind som en af i alt 9 repræsentanter fra medlemsorganisationer i den nye globale bestyrelse i International Planned Parenthood Federation, hvor der i alt sidder 15 medlemmer.
Globalt er retten til at bestemme over egen krop under pres. Hver fjerde kvinde i udviklingslande med behov for beskyttelse mod uønsket graviditet har ikke adgang til prævention. Graviditet og fødsel er globalt den største dødsårsag blandt unge piger på 15-19 år, og mere end 800 kvinder dør dagligt af graviditetsrelaterede årsager.
Det er de kæmpe udfordringer, Josephine Obel skal være med til at finde løsninger på, når hun skal sidde med i den øverste bestyrelse af International Planned Parenthood Federation, som er den internationale føderation, som Sex & Samfund er medlem af.
IPPF har i alt 132 medlemsorganisationer, der arbejder i 143 lande, og er dermed den største globale civilsamfundsorganisation, der kæmper for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, som sikre fødsler, adgang til prævention og abort samt LGBT+ rettigheder.
Frontløbere på dagsorden
I Danmark har vi i mange år været frontløbere på denne dagsorden, det fokus skal vi blive ved med at have, forklarer Josephine Obel:
- Jeg glæder mig meget til at bidrage til IPPFs arbejde med at sikre LGBT+ personers rettigheder og at alle mennesker får adgang til fx prævention, abort og sikre fødsler. Særligt fordi vi lever i en tid, hvor en stærk global civilsamfunds-organisation er et både nødvendigt og centralt bolværk mod de tiltagende angreb på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Netop et styrket IPPF er en af de mekanismer, der er uundværlige, hvis den globale værdikamp om retten til egen krop skal vindes. Jeg glæder mig til at være med i dette arbejde sammen med resten af Sex og Samfund.
Josephine Obel har de seneste to år fungeret som bestyrelsesleder i Sex & Samfund og er speciallæge i gynækologi og obstetrik samt master i international sundhed. Hun har arbejdet for flere FN-organisationer med udvikling og implementering af SRSR-programmer i Mellemøsten, Stillehavsregionen og Afrika samt som læge og gynækolog i det danske sundhedsvæsen.
Nøgleord
Kontakter
Thea GregersenPresseansvarlig
Tlf:29714222tg@sexogsamfund.dkBjarne B. ChristensenGeneralsekretær
Tlf:27290309bbc@sexogsamfund.dkBilleder
Information om Sex & Samfund
Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.
Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.
Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.
Følg pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Ny undersøgelse: Danskerne er de dårligste i Norden til at bruge kondom28.4.2026 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens kondombruget stiger i resten af Norden, går udviklingen den modsatte vej i Danmark – og tilbagegangen er størst blandt danske unge. De fleste danskere ser ellers positivt på, at en sexpartner tager initiativ til kondom – men i praksis sker det for sjældent. Det viser ny nordisk undersøgelse fra RFSU.
Nye aborttal: Flest tidlige aborter og færre blandt unge22.4.2026 13:56:48 CEST | Pressemeddelelse
De nyeste aborttal viser en mindre samlet stigning i antallet af aborter på 1,7 procent fra 2024 til 2025. Langt de fleste aborter foretages fortsat tidligt i graviditeten og færre unge får abort. Samtidigt er der en stigning i antallet af aborter mellem 12. og 17. graviditetsuge blandt voksne kvinder. Sex & Samfund peger på, at der er tale om mindre udsving over en længere periode, men vurderer samlet set, at den nye abortlov virker efter hensigten.
Uge Sex 2026: Puberteten udfordrer trivslen hos de 10-15-årige2.2.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Når kroppen forandrer sig, bliver hverdagen sværere for de 10-15-årige. Mere end tre ud af fire oplever at have pubertetstegn, de ikke kan lide. Næsten tre ud af fire sammenligner deres krop med andres. Det påvirker deres følelser og deltagelse i fællesskaber negativt. Derfor sætter Sex & Samfunds kampagne Uge Sex i år fokus på puberteten og kroppens betydning for børns trivsel og adfærd – og hvordan man som voksen kan starte den måske akavede, men vigtige samtale.
Tilbagegang i klamydia blandt danske unge – se hvor udbredt sygdommen er i din kommune26.11.2025 04:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år med kedelige rekorder er antallet af påviste klamydiatilfælde faldet blandt danske unge. Men med over 24.000 tilfælde i 2024 er klamydia fortsat den mest udbredte sexsygdom i Danmark. Den lave testrate – særligt blandt unge mænd – skaber bekymring om et mørketal.
Danske unge har generelt meget sex - og god sex, viser Sex & Samfunds nye undersøgelse6.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Danmark har generelt et positivt forhold til sex og samtykke. De har ikke mindre sex end tidligere, og de fleste oplever at have et godt sexliv. Når de søger viden om sex, vægtes chatbots lavt og seksualundervisning højt. Men for mange har stadig ikke nogen at tale med om sex, for mange får ikke tilstrækkelig seksualundervisning og for mange anvender usikre præventionsformer. Det viser Sex & Samfunds nye ungeundersøgelse SexLiv 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

