Seniorer i Esbjerg Kommune inviteres til kaffe, musik og fællessang
28.10.2021 10:07:34 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
I november åbner Esbjerg Kommune sammen med Ældrerådet og Ældre Sagen i Esbjerg, Bramming og Ribe dørene til en række arrangementer med musik og fællessang for kommunens seniorer.
Her kan seniorerne nyde et par hyggelige timer i hinandens selskab og sammen få en god oplevelse gennem levende musik, fællessang og en god samtale omkring bordet over kage og en kop kaffe.
For den musikalske underholdning står henholdsvis Trine Gadeberg, som blandt andet er kendt fra revyer og musicals, og Maja H. Morthorst, der sammen med en saxofonist eller bassist vil lede fællessang fra klaveret.
- Det gode liv er noget, vi skaber sammen. Derfor er jeg rigtigt glad for, at vi sammen med Ældrerådet og Ældre Sagen har fået mulighed for at invitere kommunens seniorer til musik og fællessang, hvor man samtidig kan mødes med andre og få en god snak over en kop kaffe. Jeg håber, at mange vil benytte sig af tilbuddet, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, Olfert Krog.
Hvor og hvornår
Arrangementerne finder sted:
Trine Gadebergs Seniorkoncert:
Esbjerg Konference & Event, Gl. Vardevej 82, 6700 Esbjerg
17. november 2021 kl. 10.00-12.00
Ribe Fritidscenter, Sportsvej 8, 6760 Ribe
17. november 2021 kl. 14.00-16.00
Fællessang ved Maja Morthorst m.fl.:
Kvaglundhallen, Askekrattet 4, 6705 Esbjerg Ø
19. november 2021 kl. 14.00-16.00
Gørding Idræts- og kulturcenter, Skolegade 17, 6690 Gørding
23. november 2021 kl. 14.00-16.00
Kongeåhallen Gredstedbro, Gredsted Kjærvej 10, 6771 Gredstedbro
24. november 2021 kl. 14.00-16.00
Bramming Kultur- og Fritidscenter, Idræts Alle 10, 6740 Bramming
29. november 2021 kl. 10.00-12.00
Kultur- og Aktivitetscenter Egebæk-Hviding, Egebækvej 30, 6760 Ribe
30. november 2021 kl. 10.00-12.00
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Man kan tilmelde sig alle hverdage kl. 10.00-12.00 på tlf. 40 11 95 43 eller 20 37 43 94 eller elektronisk på www.esbjerg.dk/sundhedscentre.
Kontakter
Olfert Krog, formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Esbjerg Kommune, tlf. 29 88 01 45
Arne Nikolajsen, direktør, Fritid, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28
Gertrud Hansen, Ældrerådet, tlf. 21 69 62 89
Peter Ried-Larsen, Ældre Sagen, tlf. 71 90 45 25
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
