Blå Kors Danmark

Senfølger, bagage og oprydning ved Marie Brixtofte

Del

Barnets Blå Hus inviterer til foredrag med Marie Brixtofte i ALFA i Aars onsdag den 9. november kl. 19.00. Formålet er at sætte fokus på børn der vokser op med forældre i misbrug.

I den første halve time vil Marie i dette foredrag fortælle om, hvordan det var at vokse op i en dysfunktionel familie – med en far, der drak. Hun vil på hudløs ærlig vis fortælle om alle de strategier, hun lærte som barn, for at få mest mulig kærlighed og nærvær – og Marie vil invitere deltagerne til at reflektere over, hvad de selv har med i bagagen.

Resten af foredraget vil handle om hvordan vi tager ansvar for den bagage, vi nu engang har fået med os – og hvordan vi så kan komme i gang med at rydde op i den.

Marie Brixtofte har i mange år arbejdet som psykolog, så hun kender både som professionel og som barn med bagage, hvordan vi kan arbejde med de forskellige senfølger. Marie vil præsentere egne og gængse modeller for at arbejde med blandt andet behovet for kontrol, lavt selvværd, over-ansvarlighed, søvnproblemer, problemer med at sige fra, høje krav til sig selv og andre, trangen til at misbruge, fornemmelse af kun at have sig selv at stole på, den kronisk dårlige samvittighed, følelsen af at være passager i sit eget liv, angsten for at blive afsløret, overudviklede følehorn/antenner, og hvordan vi kan blive omsorgsfulde over for os selv (selvomsorg).

Foredraget varer 2,5 time, og den sidste halve time er reserveret til spørgsmål.

Fakta om Marie

Social-liberal, humanist, eksistentialist, mor til tre, økonom, autoriseret psykolog, forfatter, foredragsholder og medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune for Radikale Venstre.

  • Født 12. januar 1979 af politiker Peter Brixtofte og skoleleder Karen Magne Lauritsen (dengang Petersen)
  • Søskende: Signe Magne Brixtofte, Vibeke Jacobsen Brixtofte (samme far), Søren Magne Lauritsen (samme mor) og Ane Magne Lauritsen (samme mor)
  • Forældre skilt i 1982
  • Opvokset primært i Farum, boede dog i Mols Bjerge i alderen 8-13 år
  • Flyttede til London i starten af 1999 og tilbage til Danmark i 2009.

For bestilling af billetter tryk på link.

https://www.ticketmaster.dk/event/VHM0911J?language=da-dk

Kontakter

Billeder

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Snaremosevej 23F
7000 Fredericia

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum