Selvstændige glemmes i ny aftale om corona-ramte børn
11.9.2020 15:48:07 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Den netop indgåede trepartsaftale betyder, at har man børn, der går hjemme og fx venter på svar på en corona-test eller er smittet, kan man få lov at passe dem på barselsdagpenge.
Men aftalen gælder kun forældre, der er lønmodtagere. For den lille selvstændige frisør, maler eller mekaniker er der ingen hjælp at hente. Han eller hun må selv tage regningen, hvis butikken må holde sygelukket.
Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark er yderst utilfreds:
”Vi taler så meget om ligestilling. Men forældre, der er selvstændige, må igen nøjes med at betale deres skat, uden at få andel i en række velfærdsydelser. Det er desværre ikke første gang siden corona-krisens start, at de små og mellemstore virksomheder bliver svigtet. Det er dybt skuffende. De store erhvervsorganisationer sidder ellers med ved bordet, når der forhandles, men fokus har desværre - igen - været på de store virksomheder og lønmodtagerne,” siger han.
Det fremgår klart af aftalen, at ”ordningen omfatter alene lønmodtagere i ansættelse” på trods af, at den lille selvstændige kan have præcis de samme udfordringer som den ansatte, hvis deres barn er hjemsendt.
Han appellerer til, at de selvstændige i højere grad bliver tænkt ind i forhandlingerne, når der skal laves aftaler om velfærdsydelser til danskerne på arbejdsmarkedet.
“Selvstændige og freelancere udgør en stigende andel af arbejdsmarkedet, derfor er det også et levn fra fortiden at lade arbejdsmarkedets parter danse deres rituelle stammedans med lønmodtagerne i fokus,” siger han og fortsætter:
”Det er desværre ikke første gang i denne coronakrise, at arbejdsmarkedets parter glemmer den del af arbejdsmarkedet, der udgøres af selvstændige og SMV’er. Det skete første gang ved forårets aftale om lønkompensation. Den var også skabt til de store lønmodtagerarbejdspladser, da det var alt for dyrt for mindre virksomheder at skulle betale 25 pct. af lønnen, uden at medarbejderne måtte arbejde for den del af lønnen, virksomheden selv betalte. Anden gang var ved aftalen om arbejdsdeling. Den er også kun for store virksomheder. I en lille virksomhed har du ikke 20 medarbejdere med samme jobfunktion, og bogholderen kan ikke dele sit arbejde med chaufføren eller sælgeren. Arbejdsmarkeds parter scorer hattrick i at glemme SMV’erne. Skuffende. Historien viser, at de øvrige organisationer glemmer de selvstændige og SMV’erne, når de forhandler. Det skal vi ændre på,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år6.7.2026 07:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har mistet omkring 1.170 detailforretninger siden 2020, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Samtidig viser tallene, at tilbagegangen tog yderligere fart fra 2023 til 2024, som bød på det største årlige fald i perioden.
Erhvervstilliden falder bredt, men SMV’erne er fortsat mest optimistiske23.6.2026 11:08:10 CEST | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra SMVdanmark viser et udbredt fald i erhvervstilliden i juni hos både SMV’er og store virksomheder. Faldet går på tværs af brancher, men SMV’erne er fortsat mere optimistiske end de store virksomheder. Industrien står for det største fald.
SMVdanmark roser regeringen: Skaber sikkerhed om motionsfradrag og styrker danske softwarevirksomheder19.6.2026 15:40:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen genfremsætter nu lovforslagene om motionsfradrag og bedre skattemæssige vilkår for softwareudvikling. SMVdanmark glæder sig over, at der nu skabes sikkerhed for både danskernes mulighed for at få fradrag for motion og for danske IT-virksomheders konkurrenceevne. Også afskaffelse af bogmoms og kaffeafgift bliver nu effektueret.
Foreningen Danske Revisorer og Cereda fusionerer i ny stærk brancheforening: Regnskab & Revision15.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen Danske Revisorer og Cereda er fusioneret og fortsætter som Brancheforeningen Regnskab & Revision, som bliver Danmarks største brancheorganisation på området målt på antal medlemsvirksomheder. Sammen med SMVdanmark vil den nye brancheforening styrke det politiske arbejde for færre, enklere og mere smidige regler på regnskabsområdet.
Ny analyse sætter tal på byrderne: Bureaukrati koster SMV’erne 53 mia. kr. årligt og kræver 83.500 fuldtidsstillinger13.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder bruger i gennemsnit 7,4 timer om ugen på bureaukrati. Det svarer til 83.500 fuldtidsstillinger og en samlet regning til SMV’erne på 53 mia. kr. om året. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der håber på handlekraft fra den ny regering, som har høje ambitioner om at nedbringe byrderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

