Selvmål af regeringen at sætte DSV for klima-bordenden
At regeringen inviterer transportbranchen ind til fælles drøftelser om, hvordan vi som erhverv kan bidrage til at løse klimaudfordringen er fremragende. Men det er betænkeligt, at regeringen sætter DSVs øverste direktør for bordenden i Sektorpartnerskabet på transportområdet, mener DTL - Danske Vognmænd.
Umiddelbart giver det mening. DSV hører til blandt verdens største transportkoncerner med en omsætning på den anden side af 100 mia. Men graver man sig lidt ned i koncernens forretningsmodel i Danmark, kan det undre, at DSV kun tegner sig for ca. 1 procent af de knap 40.000 godskørselstilladelser der er udstedt af Færdselsstyrelsen til danske vognmandsvirksomheder til godskørsel i bl.a. Danmark. Men dette lave tal afspejler ikke på nogen måde hvor mange DSV-transporter, der udføres på Dansk grund.
- DSV driver en meget stor del af sin virksomhed i udlandet og benytter sig primært af udenlandske vognmænd og lavtlønschauffører fra andre lande til at trække godset rundt, også i Danmark. Alene af den grund er udpegningen meningsløs, for det er jo reelt en virksomhed, der for en stor dels vedkommende opererer under andre landes lovgivning. Et bidrag til det danske transportmarkeds klimaforbedringer kommer jo ikke primært derfra. Det skal komme fra reelle repræsentanter for den danske godstransport, udtaler DTLs adm. direktør Erik Østergaard.
Det er næppe en hemmelighed - slet ikke efter Kurt Beier sagen, der rullede sidste efterår - at det danske landtransportmarked gennem mange år har været plaget af social dumping og en markant skævvridning i konkurrencen – primært som følge af en markant årlig stigning i antallet af østeuropæiske lastbiler og lavlønschauffører, der opererer i Danmark – ofte som underleverandører for danske virksomheder. Derfor er det ekstremt vigtigt, at klimaomkostningerne, som fremover kommer til at påføres danske transportvirksomheder, ikke åbner en ny fløj af skævvridning gennem klimadumping, som kun rammer danske men ikke udenlandske vognmænd – uagtet at de opererer i Danmark.
Regeringens ambitiøse klimamålsætninger skal derfor indfries ved at trække på den branchespecifikke viden, der findes blandt den brede kreds af danske vognmænd med danske biler og danske chauffører. Erik Østergaard, er da også glad for at skulle deltage i arbejdet, der begynder på Marienborg på onsdag under ledelse af Statsminister Mette Frederiksen. Men regeringen bør nøje overveje hvem, der sættes i spidsen for dette arbejde for at undgå, at der efterfølgende kan rejses spørgsmål om habilitet.
Nøgleord
Kontakter
Adm. direktør Erik Østergaard, tlf. 40151225
Pressechef Morten Lindbo, tlf. 21201400
Information om Dansk Transport og Logistik
Dansk Transport og Logistik og er en brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU og hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
16 transportorganisationer kræver aftale om mobilitetspakke10.12.2019 14:27:53 CET | Pressemeddelelse
16 europæiske transportorganisationer, der repræsenterer mere end 65.000 medlemsvirksomheder, kræver, at forhandlingsparterne bag ved EU's mobilitetspakke nu endelig får indgået en aftale.
DTL: Ny PostNord-redningskrans en hån mod både erhvervsliv og kunder6.12.2019 10:16:52 CET | Pressemeddelelse
For hvem ved hvilken gang står politikerne klar med en redningskrans til PostNord i 100-millioner kroners klassen. Uanset hvem, der har magten i Danmark, fortsætter farcen med skatteyderfinansieret hjælp til det notorisk kriseramte PostNord. Nu må det få en ende, mener DTL-bossen Erik Østergaard.
Miljøministerium skal finde løsning på problem skabt af nye miljøzoneregler14.11.2019 13:35:41 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeriet er trukket i arbejdstøjet og arbejder i disse dage på at finde en løsning på et problem for landets vognmænd, som er skabt af de nye miljøzoneregler. Det kan DTLs adm. direktør Erik Østergaard oplyse efter netop at have talt med miljøminister Lea Wermelin (S).
Godt startskud på klimapartnerskab13.11.2019 18:17:01 CET | Pressemeddelelse
DTL - Danske Vognmænds administrerende direktør Erik Østergaard deltog i dag i det indledende møde om erhvervslivets klimapartnerskaber på Marienborg. Dermed har statsminister Mette Frederiksen afgivet startskuddet på arbejdet med at løse klimaudfordringerne.
DTL direktør indtræder i bestyrelsen for International Road Transport Union8.11.2019 13:15:28 CET | Pressemeddelelse
DTLs adm. direktør Erik Østergaard er blevet valgt til medlem af bestyrelsen – kaldet ”Presidential Executive” – i den internationale vognmandsorganisation IRU.
DTL: Varm støtte til nyt udvalg mod social dumping26.8.2019 14:46:13 CEST | Pressemeddelelse
Transportministeren og beskæftigelsesministeren vil nu nedsætte et lovforberedende udvalg om bekæmpelse af social dumping på landevejene med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. DTL - Danske Vognmænd bakker op og roser regeringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum