Seksuelle krænkelser er et hyppigt emne på BørneTelefonen
22.10.2020 20:30:00 CEST | Børns Vilkår | Pressemeddelelse
- Jeg tror også bare, at jeg som mange unge var bange for at sige fra. For så er man jo pludselig ikke en del af det fællesskab.
- Jeg var ikke klar til at snakke med mine forældre om det, og jeg var ikke klar til at blive afhørt. Jeg har hørt så mange skrækscenarier, så jeg tænkte: "Hvad nu, hvis de ikke tror på mig?".
Hos BørneTelefonen i Børns Vilkår genkender man ovenstående tanker, som en række unge kvinder sætter ord på i dokumentarserien ”Partiernes skjulte overgreb”, som TV2 viser første del af torsdag aften.
I 2019 havde rådgiverne på BørneTelefonen i alt 1.621 samtaler om seksuelle krænkelser, som ikke var begået af nære relationer såsom forældre, søskende og bedsteforældre. Samtidig er der ugentligt unge, som henvender sig, fordi de oplever, det er svært at sige fra i seksuel sammenhæng.
”Fælles for dem, der henvender sig om seksuelle krænkelser og overgreb, er, at de er meget i tvivl. De er i tvivl om, hvorvidt det var et overgreb. Om de kan tillade sig at have det, som de har det, og om de kan tillade sig at handle på det. Samtidig er de nervøse for, om de bliver taget alvorligt: Vil man tro på mig? Vil der overhovedet ske noget, hvis jeg siger noget – og vil jeg løbe den risiko og så risikere at blive efterladt bagefter?” siger børnefaglig konsulent på BørneTelefonen, Ida Hilario Jønsson.
Flere af de unge kvinder, der står frem i TV2-dokumentarserien, fortæller, at de følte, de var en del af et unikt fællesskab i ungdomspartierne og derfor følte, det var svært at sige fra. Dette genkender Ida Hilario Jønsson fra BørneTelefonen:
”Som ung er det fællesskabet, man orienterer sig imod. Det bliver en del af ens selvrefleksion og selvforståelse. Hvis man er 14-15 år, så navigerer man efter, hvad andre synes og lægger sig i slipstrømmen af det. Det gør det alt andet lige sværere at være den, der siger fra – uanset køn,” forklarer hun.
Det er aldrig din skyld
Følelser som skyld og skam fylder ofte meget i samtaler om seksuelle krænkelser på BørneTelefonen.
”Vi fortæller dem, at det aldrig er deres skyld, og at der kan være mange reaktioner på det, der er sket, og at alle reaktioner er helt naturlige – måske frøs man fuldstændig i situationen, hvilket er helt normalt. Vi prøver at få den unge til at reflektere over, hvem han eller hun kan betro sig til, for det er vigtigt, man ikke står alene i sådan en proces. Man kan vakle mange gange undervejs, så man har brug for nogen, der er der, og som minder én om, at man ikke er forkert,” siger Ida Hilario Jønsson.
Hun understreger, at når unge siger fra og taler højt om overgreb, så skal der være nogle konsekvente voksne, der lytter og handler – og hjælper. I den forbindelse er det helt normalt, at mange unge kan have svært ved at betro sig til deres allernærmeste, nemlig forældrene.
”Mange unge siger ikke noget til deres forældre, når de oplever, at deres grænser bliver overtrådt, bl.a. fordi de er bange for, at de så møder et forbud mod at være med i det fællesskab, der optager dem – og som jo også heldigvis kan indeholde mange positive ting,” siger Ida Hilario Jønsson.
Hun opfordrer til, at forældre alligevel prøver at tage en dialog med deres børn om grænser. Man kan for eksempel stille konkrete spørgsmål som:
”Har du selv en fornemmelse af, hvad du kan gøre, hvis du eller nogen andre oplever noget, der ikke er okay?” – Vil du fortælle mig lidt om det?
”Har du talt med venner eller veninder om den slags? Har I talt om, hvordan man fornemmer, at noget går over ens grænser, og hvordan man siger fra eller får hjælp til at få det stoppet?”
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Ny undersøgelse: Snyd med AI er udbredt blandt skoleelever, men reglerne er uklare10.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en del af hverdagen på danske skoler. Især blandt elever i 9. klasse er det udbredt at bruge ”chatten” til skolearbejde, og seks ud af ti har mindst en gang brugt tjenesten på en måde, de selv karakteriserer som snyd. Det viser en ny undersøgelse, som Børns Vilkår offentliggør i dag.
En af Danmarks mest anerkendte samtidskunstnere laver værk for Børns Vilkår7.9.2026 13:20:30 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstner Evren Tekinoktay står bag årets kunstplakat, som sælges til fordel for Børns Vilkår.
BørneMobilen ruller ud til 4.500 børn og unge i Frederikshavn Kommune7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Undervisere fra Børns Vilkår sætter sig endnu en gang bag rattet i BørneMobilen, når turen fra start september går til Frederikshavn Kommune. Her kører BørneMobilen ud til ca. 4.500 elever for at oplyse dem om BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT og gøre dem opmærksomme på, at de altid - dag og nat - har et sted at søge hjælp.
Gode råd til forældre: Hjælp dit barn trygt tilbage til skolens krav og fællesskaber9.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For de fleste voksne er sommerferien hurtigt ovre, og meget er som regel uforandret, når man møder retur på arbejde tre uger senere. Som barn er sommeren anderledes lang, og den vante skoledag kan pludselig virke fjern og fremmed. Børns Vilkår råder til, hvordan man bedst hjælper sit barn godt tilbage i skole.
Børn og unge jagter uopnåelige kropsidealer: ”Udseende er vigtigere end personlighed”18.6.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange børn og unge føler sig pressede til at styre mod uopnåelige kropsidealer, og jo mere indhold om krop og udseende, de ser på sociale medier, jo mindre tilfredse er de med deres egen krop. For flere end halvdelen i 6. og 9. klasse bliver sport og motion en måde at ændre deres vægt eller størrelse. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum