ALK

Seks gode råd om allergivaccination

Del
Skal, skal ikke – blive vaccineret for pollenallergi? Seniorforsker i ALK Jørgen Nedergaard Larsen giver her hjælp til pollenallergikere i tvivl.
Allergivaccination genopretter immunsystemet ved gradvis at opbygge tolerance over for de allergener, du ikke kan tåle. (Foto: www.alk.dk)
Allergivaccination genopretter immunsystemet ved gradvis at opbygge tolerance over for de allergener, du ikke kan tåle. (Foto: www.alk.dk)

Sæsonen for kløende øjne, løbende næse og influenzalignende symptomer er lige om hjørnet. Heldigvis kan man gøre noget ved pollenallergien, hvis man er hårdt ramt og symptomdæmpende medicin ikke virker i tilstrækkelig grad. Seniorforsker i den danske allergivirksomhed ALK Jørgen Nedergaard Larsen giver her seks gode råd om vaccination mod pollenallergi.

Allergivaccination eller ej? Det kommer an på, hvor svære symptomer du har. For nogle patienter er symptomerne så svære, at livskvaliteten er nedsat og sygdommen har negativ indflydelse på den daglige funktion på arbejdspladsen og på øvrige aktiviteter. Er du hårdt ramt, selvom du tager symptomdæmpende medicin, bør du tale med din læge, om allergivaccination er en mulighed for dig.

Kan alle blive vaccineret for pollenallergi? Nej. Allergivaccination er for de patienter, der er så hårdt ramt af deres allergi, at symptomdæmpende medicin ikke virker tilfredsstillende.

Hvordan foregår vaccinationen? Allergivaccination kan ske på forskellige måder, alt efter hvilken allergi du har. Allergi over for eksempelvis birkepollen behandles med injektionsvacciner, mens græspollenallergi og husstøvmideallergi i dag kan behandles med tabletvacciner.

Er det besværligt at blive vaccineret? Injektionsvaccinerne gives af en speciallæge og begynder med en opdoseringsperiode, hvorefter du overgår til en vedligeholdelsesbehandling hver 6.-8. uge i tre år. Tabletvaccinerne mod græspollenallergi og husstøvmideallergi skal tages én gang dagligt i tre år og kan tages derhjemme, efter den første tablet er blevet taget under lægeligt opsyn.

Forsvinder mine symptomer, hvis jeg bliver vaccineret? Allergivaccination går ud på, at man får tilført en nøje afmålt dosis af det stof, som kroppen reagerer på. Dermed genopbygger man immunforsvarets tolerance. Dette betyder for nogle, at de kun har meget få symptomer og for andre, at de svære symptomer mindskes og antallet af dage med svære symptomer reduceres. Allergivaccination virker også efter, at behandlingen er afsluttet.

Hvornår er det bedst at blive vaccineret? Allergivaccination skal påbegyndes i så god tid som muligt inden pollensæsonen.

Du kan læse mere om pollenallergi og allergivaccination på www.alk.dk.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Seniorforsker hos ALK, Jørgen Nedergaard Larsen, 41608134 eller pressechef i ALK Jeppe Ilkjær, 30502014

Billeder

Allergivaccination genopretter immunsystemet ved gradvis at opbygge tolerance over for de allergener, du ikke kan tåle. (Foto: www.alk.dk)
Allergivaccination genopretter immunsystemet ved gradvis at opbygge tolerance over for de allergener, du ikke kan tåle. (Foto: www.alk.dk)
Download

Information om ALK

ALK
ALK
Bøge Alle 1
2970 Hørsholm

+45 45 74 75 76https://www.alk.net/

Om ALK
ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Den markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og ydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.300 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.

Følg pressemeddelelser fra ALK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ALK

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye