Mobile Industrial Robots

Seks danske MiR-robotter har nu gennemført 500.000 missioner i Texas

Del
Før brugte seks medarbejdere 60 % af deres arbejdsdag på at transportere vogne rundt manuelt, og de tilbagelagde op mod 20 km hver. Nu aflaster dansk robotteknologi fra MiR de ansatte, som har fået et sundere job med større variation. Deres arbejdsgiver er den multinationale producent af bildele DENSO, der nu bruger MiR-robotter på i alt otte af sine fabrikker i Europa og USA.
I en tid med stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, har det været værdifuldt for DENSO at kunne frigøre ressourcer ved at automatisere interne logistikopgaver.
I en tid med stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, har det været værdifuldt for DENSO at kunne frigøre ressourcer ved at automatisere interne logistikopgaver.

Det tog under end ét år for seks mobile robotter at tjene sig selv hjem, da de blev sat i gang med at automatisere interne transportopgaver i et produktionsanlæg på 74.000 kvadratmeter. I 2020 implementerede DENSO robotterne for at aflaste de ansatte i Athens, Tennessee i Texas, USA. Siden har robotterne været på 500.000 transportmissioner rundt på fabrikken med materialer til de transmissionssystemer, der produceres dér.

Større arbejdsglæde, sundere jobs

I en tid med stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, har det været værdifuldt for DENSO at kunne frigøre ressourcer ved at automatisere interne logistikopgaver. Det fortæller Travis Ollinger, der er logistik- og automationsingeniør hos DENSO.

"At automatisere gentagne og anstrengende opgaver med nye teknologier, der gør arbejdet mindre belastende, er helt klart med til at fastholde vores medarbejdere. Der er mange andre og mere værdiskabende arbejdsopgaver i vores produktion, som de nu løser i stedet. Vi vil meget hellere betale vores ansatte for at producere komponenter end på at flytte rundt med dem”, siger Travis Ollinger. 

Før MiR-robotterne kom ind på fabrikken, brugte seks ansatte hos DENSO i Texas godt 60% af deres arbejdstid på at skubbe vogne rundt fra sted til sted med materialer og de tilbagelagde op til 20 kilometer til fods dagligt. Nu løser de inspektionsopgaver og andre mere givende arbejdsopgaver. Personalet har taget godt imod automatiseringen af intralogistikken; Medarbejdere i andre afdelinger begyndte også at efterspørge robotstøtte til transport af vedligeholdelsesmaterialer og reservedele. DENSO købte derfor for nylig yderligere fem MiR500-robotter til fremtidige transportprojekter, der kræver tungere nyttelast.

AMR fremfor AGV

DENSO er i dag blevet storforbruger af MiRs robotter globalt på sine fabrikker på tre kontinenter. Valget faldt på AMR, autonome mobile robotter, som produktkategori frem for AGV (automated guided vehicles).

”Vores produktionsmiljøer er ekstremt dynamiske, så vi har brug for robotter, der let kan implementeres, selv kan kortlægge områder og ændringer og fleksibelt kan navigere rundt. Vi ønskede at undgå teknologi, der krævede kostbar installation af infrastruktur i fabriksgulvene”, fortæller Travis Ollinger.

I næste led af beslutningsprocessen afprøvede og sammenlignede DENSO et udvalg af AMR fra forskellige producenter.

"Efter at have testet AMR'er fra et par forskellige leverandører, stod det klart, at MiR-robotter giver betydelige fordele i fleksibilitet, sikkerhed og brugervenlighed. MiR var bare ekstremt intuitiv sammenlignet med de andre platforme, vi så på: Den intuitive flådestyring med MiR Fleet-softwaren, enkel kortlægning og missionsoprettelse samt simpel ændring af lokationer/stationer. MiR skilte sig også ud på evnen til at integrere med vores øvrige systemer via REST API-kald til at kommunikere med robotterne", siger Travis Ollinger, DENSO. 

Især robot-modellen MiR250 er DENSOs favorit i kraft af dens evne til at tilbagelægge to meter i sekunder og transportere 250 kg last, også på områder med begrænset plads. Ved at vælge standard-topmodulet MiR Shelf Carrier 250, som passer til alle vognene fra MiRGo-partneren ROEQ, er det let for DENSO at udvide anvendelsesområdet: Når DENSOs ingeniørteam bliver bedt om at automatisere flere interne transportopgaver, kan de nemt designe stativer til robotvognene, hvilket hjælper med at frigøre plads, øge fleksibiliteten og hurtigere opnå fordele.

To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.DENSO øger både effektiviteten og arbejdsglæden med en flåde af MiR250-robottterVideokanal

Nøgleord

Kontakter

Katrine Kjeldsgaard, Group Marketing Coordinator, MiR
+45 27 83 54 43​, kae@mir-robots.com

Billeder

I en tid med stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, har det været værdifuldt for DENSO at kunne frigøre ressourcer ved at automatisere interne logistikopgaver.
I en tid med stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, har det været værdifuldt for DENSO at kunne frigøre ressourcer ved at automatisere interne logistikopgaver.
Download
Før MiR-robotterne kom ind på fabrikken, brugte seks ansatte hos DENSO i Texas godt 60% af deres arbejdstid på at skubbe vogne rundt fra sted til sted med materialer og de tilbagelagde op til 20 kilometer til fods dagligt. Nu løser de inspektionsopgaver og andre mere givende arbejdsopgaver.

Seks danske MiR-robotter har nu gennemført 500.000 missioner på DENSOs fabrik i Texas.
Seks danske MiR-robotter har nu gennemført 500.000 missioner på DENSOs fabrik i Texas.
Download
Efter at have testet AMR'er fra et par forskellige leverandører, konkluderede DENSO, at MiR-robotter giver betydelige fordele i fleksibilitet, sikkerhed og brugervenlighed.
Efter at have testet AMR'er fra et par forskellige leverandører, konkluderede DENSO, at MiR-robotter giver betydelige fordele i fleksibilitet, sikkerhed og brugervenlighed.
Download
DENSOs produktionsmiljøer er ekstremt dynamiske, så koncernen har brug for robotter, der let kan implementeres, selv kan kortlægge områder og ændringer og fleksibelt kan navigere rundt.
DENSOs produktionsmiljøer er ekstremt dynamiske, så koncernen har brug for robotter, der let kan implementeres, selv kan kortlægge områder og ændringer og fleksibelt kan navigere rundt.
Download
DENSO er i dag blevet storforbruger af MiRs robotter globalt på sine fabrikker på tre kontinenter.
DENSO er i dag blevet storforbruger af MiRs robotter globalt på sine fabrikker på tre kontinenter.
Download

Links

Information om Mobile Industrial Robots

Mobile Industrial Robots
Mobile Industrial Robots
Emil Neckelmanns Vej 15F
5220 Odense SØ

+45 20 377 577http://www.mobile-industrial-robots.com

Mobile Industrial Robots (MiR) udvikler og markedsfører branchens mest avancerede sortiment af kollaborative og sikre autonome mobile robotter (AMR'er), der hurtigt, nemt og omkostningseffektivt kan styre intern logistik, så medarbejdere frigøres og kan udføre aktiviteter med en højere værdi. Hundredvis af mellemstore og store multinationale virksomheder og logistikcentre, foruden flere hospitaler verden over, har installeret MiR’s innovative robotter. Som globalt markedsførende har MiR et globalt distributionsnetværk i over 60 lande og har regionskontorer i New York, San Diego, Singapore, Frankfurt, Barcelona, Tokyo, Seoul og Shanghai. MiR er vokset hurtigt siden starten i 2013, og omsætningen vokser betydeligt hvert år. MiR er grundlagt af erfarne fagfolk fra den danske robotindustri og har hovedkvarter i Odense. I 2018 blev MiR opkøbt af Teradyne, der er førende inden for levering af automatiseret testudstyr. Der er flere oplysninger på www.mobile-industrial-robots.com.

Følg pressemeddelelser fra Mobile Industrial Robots

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mobile Industrial Robots

Danske MiR og amerikanske AutoGuide fusionerer for at udvikle verdens stærkeste AMR-flåde5.10.2022 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det globale marked for intern logistik kalder på komplette løsninger, der kan automatisere transport af både små og store emner gennem hele værdikæden. Derfor bliver Mobile Industrial Robots og AutoGuide Mobile Robots nu samlet til én unik leverandør af autonome mobile robotter (AMR) som skal kunne styres af samme software. Selskaberne, der i dag begge er en del af koncernen Teradyne, får navnet Mobile Industrial Robots (MiR), og hovedkontoret placeres i Odense.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye