DI - Dansk Byggeri

Seks års opsving har givet 31.800 nye job i byggeriet

Del
I april kom 4.700 flere lønmodtagere i job end i måneden før, 300 af dem i byggeriet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Opsvinget på arbejdsmarkedet kan dermed fejre seks års jubilæum, hvor der hver eneste måned er kommet flere i arbejde. De seneste seks år er der i gennemsnit skabt 14,5 nye job i byggeriet - hver eneste dag.

- I alt var der 2.784.100 lønmodtagere i Danmark i april. Aldrig i danmarkshistorien har der været så mange i job som nu, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

- Men selv om det danske opsving er bundsolidt, så er vi en lille åben økonomi. Det betyder, at vi uundgåeligt vil blive ramt blandt andet af den økonomiske afmatning i Tyskland og den fortsat uafklarede handelskrig mellem USA og Kina.

2.400 nye byggejob siden nytår – men kurven flader ud
Zoomer man ind på bygge- og anlægsbranchen, er der skabt 2.400 nye job siden årsskiftet - heraf beskedne 300 i april, når der korrigeres for sæsonudsving.

- De seneste seks år er der også i byggeriet måned for måned skruet op for aktiviteten. Lige fra gravkøerne på de store projekter til den lokale tømrer, som sætter nye vinduer i parcelhuset fra 60´erne. Som situationen er nu, er der rigelig plads til og brug for både dansk og udenlandsk arbejdskraft i byggeriet, siger Dansk Byggeris cheføkonom.

Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen forventer dog en mere flad udvikling i beskæftigelsen i andet halvår af i år og i 2020, blandt andet fordi der kan spores en afmatning andre steder fx hos rådgivere og arkitekter. Det vil uundgåeligt slå igennem overfor bygge- og anlægsbranchen.

Kontakter

Cheføkonom Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk, telefon 28 50 38 19
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye