Secop Group og B Medical Systems indgår innovativt samarbejde om udstyr til transport af livreddende medicin

Del

Transport og opbevaring af livreddende vacciner mod sygdomme som COVID-19 og Ebola samt af biomateriale til celle- og genterapi skal sikres endnu bedre. Også i tropiske omgivelser. Det er målet bag nyt samarbejde om udvikling af fremtidens medicinske køleenhed mellem Secop (tidligere Danfoss Compressors) og B Medical Systems.

Jan Ehlers, CEO hos Secop GmbH
Jan Ehlers, CEO hos Secop GmbH

Transport af de nye såkaldte mRNA-baserede vacciner er svær og kræver fortsat nytænkning. Vaccinerne skal nemlig opbevares i ekstremt lave temperaturer i alle dele af kølekæden - i lighed med mange andre biomaterialer. Det giver traditionelt udfordringer i transporten og ved opbevaringen af vaccinerne.

Secop, der fremstiller medicinske kølekompressorer og B Medical Systems, der leverer medicinske køleløsninger, vil derfor skabe en ny transportenhed til ultrakøling baseret på et nyt kaskade-kompressorsystem, der kan nå ultralave temperaturer. Selv under transport og opbevaring i tropisk klima. Under samarbejdet gennemfører partnerne en række udviklings- og testøvelser, der kombinerer Secops store erfaring med mobile kølekompressorer og B Medical Systems solide ekspertise i udvikling af medicinske kølebokse, køleskabe og frysere.

Innovation skal sikre livreddende vacciner
“Secops ingeniørteam har gennemført intensive udviklings- og testaktiviteter for at skabe og optimere en innovativ køleenhed drevet af en kaskade af kompressorer, der kører på batteri. Køleenheden når ultralave temperaturer på ned til -86°C, som kræves til den nye generation af mRNA-baserede vacciner. Temperaturen kan holdes stabil selv i et klima på op til 43°C. Vores udviklingsaftale med B Medical Systems er et markant skridt fremad for Secop Group. Begge virksomheder opnår nye færdigheder og teknologier i udviklingen af et banebrydende produkt, der kan understøtte bæredygtig udvikling af kølekæden og bidrage til bedre transport og opbevaring af de livsvigtige vacciner verden over,” siger Jan Ehlers, CEO hos Secop GmbH.

"Pålidelig transport ved ultralave temperaturer af såvel vacciner som andre temperaturfølsomme prøver bliver mere og mere afgørende. Vores udviklingsaftale er et væsentligt skridt på rejsen mod at levere næste generation af udstyr til den medicinske kølekæde. Ved at samle Secops ekspertviden om kompressorteknologi og B Medical Systems' ekspertise i udvikling af medicinske kølekædeløsninger, kan vi snart sende endnu mere pålidelige løsninger på markedet. Og på den vis sikre opbevaring og transport af små mængder vacciner, lægemidler og prøver ved ultralave temperaturer”, siger Luc Provost, CEO hos B Medical Systems.

Samarbejdet mellem Secops og B Medical Systems' forsknings- og udviklingsteam om de fælles udviklingsaktiviteter under aftalen er allerede i gang. Begge virksomheder sigter mod at afslutte udviklings- og testfasen på kort tid for at levere den nye ultrakølekædeløsning.


Om Secop
Secop er ekspert i avancerede hermetiske kompressorteknologier og køleløsninger inden for kommerciel køling. Virksomheden udvikler stationære og mobile køleløsninger med høj ydeevne til førende internationale køleproducenter. Secop designer og producerer køleløsninger i de tre forretningssegmenter; Stationær køling, mobil køling og medicinske kølekæder.

Koncernen har 1.350 ansatte på verdensplan med produktion i Slovakiet og Kina samt forskningscentre i Tyskland, Østrig, Slovakiet, Kina og USA. Hertil kommer et dedikeret motorkompetencecenter (MCC) i Tyskland til støtte i udviklingen af ​​elektronik og motorstyring.

Læs mere på www.secop.com


Om B Medical Systems
B Medical Systems er en global producent og distributør af medicinske kølekædeløsninger. Med base i Luxembourg, blev virksomheden grundlagt i 1979, da WHO henvendte sig til Electrolux for at levere en løsning til sikker opbevaring og transport af vacciner rundt om i verden. På tværs af de tre forretningsporteføljer af ”Vaccine Cold Chain”, ”Medical Refrigeration” og ”Blood Management Solutions” tilbyder virksomheden mere end 100 produkter.

B Medical Systems' vigtigste produkter omfatter vaccinekøleskabe, laboratoriekøleskabe, laboratoriefrysere, apotekskøleskabe, ultrakøle frysere og transportløsninger. B Medical Systems' produkter bruges på tværs af 140+ lande og har en installeret base på mere end en halv million produkter over hele verden. B Medical Systems har datterselskaber i USA og Indien og er del af Azenta, Inc., en førende leverandør af life science-løsninger på verdensplan.


Læs mere på www.bmedicalsystems.com.

Kontakter

Billeder

Jan Ehlers, CEO hos Secop GmbH
Jan Ehlers, CEO hos Secop GmbH
Download

Information om Secop Group

Secop Group



Følg pressemeddelelser fra Secop Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.