Sebastian H. Mernild i spidsen for SDU’s klimasatsning
7.4.2022 15:39:58 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Lederen for SDU’s nye klimacenter – SDU Climate Cluster - er fundet.
Det bliver den internationalt anerkendte klimaprofessor Sebastian H. Mernild, som skal løfte SDU’s største forskningsmæssige satsning nogensinde inden for klima, bæredygtighed og grøn omstilling.
Han er i dag konstitueret leder af SDU’s klimacenter og prorektor på SDU.
Et enigt ansættelsesudvalg har efter et grundigt rekrutteringsforløb valgt at ansætte Sebastian H. Mernild i stillingen. Med valget af den internationalt anerkendte klimaprofessor har ansættelsesudvalget udpeget en både visionær og ambitiøs leder – der samtidig har en stærk faglighed - til at løfte det tværfaglige klimacenter til højeste internationale niveau.
- Vi får ikke en bedre person til at stå i spidsen for SDU’s tværvidenskabelige klimasatsning end Sebastian H. Mernild. Han har kompetencer, viden og et netværk inden for feltet i verdensklasse. Han har alle de nødvendige forudsætninger for at kunne løfte og styrke SDU Climate Cluster, som er en stor prioritet for SDU, lyder det fra Jens Ringsmose, rektor på SDU.
Excellent forsker og leder
Sebastian H. Mernild har – også før han kom til SDU – qua sin forskningsbaggrund skabt synlige resultater inden for klima og bæredygtigheds-dagsordenen.
Bl.a. som administrerende direktør for det anerkendte forskningsinstitut Nansen Center i Bergen i Norge, og professor på universitetet i Bergen, ligesom han gennem en længere årrække var ansat bl.a. i USA ved Los Alamos National Laboratory. Endvidere var han medforfatter på FN's klimapanels seneste store rapport, som udkom sidste år.
- Verden efterspørger en stigende klimamæssig og bæredygtig forståelse, integration og løsninger, såvel adfærdsmæssigt som teknologisk, og jeg glæder mig til at stå i spidsen for at udvikle SDU’s Climate Cluster, som kan være væsentlig bidragyder til netop det. I et excellent og tværfagligt forsknings- og undervisningsmiljø vil vi skabe videnskabelige gennembrud – til værdi for samfundet, siger Sebastian H. Mernild.
SDU’s rektorat går nu ind i en proces med at afklare rektoratets sammensætning fremadrettet.
Kontakter
For yderligere oplysninger:
Kontakt professor Sebastian H. Mernild: mobil: 29666328
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Historisk dag: SDU åbner ny campus i Vejle1.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle bliver i dag universitetsby, når Syddansk Universitet officielt åbner sin nye campus i byen. De første 178 studerende begynder på fire engelsksprogede bacheloruddannelser inden for Artificial Intelligence, Computer Science, Interactive Technology Engineering og Software Engineering.
Tilskud med vitamin K og D kan bremse udviklingen af åreforkalkning31.8.2026 08:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital har vist, at et tilskud med vitamin K2 og D3 bremser udviklingen af åreforkalkning hos patienter, som i forvejen har svær åreforkalkning.
Anne Binderkrantz bliver ny prorektor på SDU28.8.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet og har omfattende erfaring med forskning, uddannelsesledelse og strategisk universitetsarbejde.
Ny hospitalsrobot tager imod patienter og viser dem vej25.8.2026 17:12:29 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års udvikling har et dansk-tysk forskerhold bygget og testet tre robotprototyper på hospitaler i Danmark og Tyskland. Den humanoide robot HuGo kan blandt andet tage imod patienter, tale med dem og følge dem hen til deres destination.
SDU-forskere hjælper hudlæge med grønnere hudbiopsi24.8.2026 13:16:46 CEST | Pressemeddelelse
Hudlæge Kristine Pallesen undrede sig over, at stålsakse og pincetter blev kasseret efter en enkelt hudbiopsiprocedure. Sammen med forskere fra SDU har hun udviklet prototyper og analyseret klimaaftryk og materialevalg til en ny bæredygtig biopsi, som samler flere funktioner i ét genanvendeligt instrument.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

