Sebastian Fini glæder sig til VM i Haderslev
20.7.2022 07:58:02 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Tirsdag morgen lidt før klokken 7 stævnede Sebastian Fini ud på VM-ruten fra Haderslev Vandrerhjem. Sammen med to lokale ryttere fra HMIF MTB skulle han køre de 40 kilometer, der udgør én omgang på den rute, der er rammen om VM i MTB maraton den 15.-17. september.
"Det er mega stort at have et VM på dansk grund. Jeg glæder mig helt vildt til at køre løbet og går efter en god placering på hjemmebane. Danmark har ikke så mange bjerge, som mange er vant til at køre i, men området er utroligt skønt og det bliver et fedt løb på en hurtig rute", sagde Sebastian Fini undervejs på ruten.
Ruten til VM starter på Gravene i Haderslev og går gennem Haderslev Dyrehave, Pamhule Skov, over Hammelev og Tørning Mølle, tilbage gennem Pamhule Skov, over Hørregård og gennem Damparken tilbage til Gravene.
Undervejs på rutegennemkørslen tirsdag var nogle af HMIF MTBs børne- og ungdomsryttere mødt op i Pamhule Skov, hvor Sebastian Fini tog sig god tid til at hilse på dem, skrive autografer og vise hvor hurtigt han kan køre på de sværeste stykker i skoven.
”Det betyder rigtig meget for de spirende talenter i de lokale klubber, at der kommer en stjerne som Fini forbi. Det giver dem blod på tanden og lyst til at give den en skalle med deres sport”, siger Bent Skov, der er Haderslev Kommunes projektleder for MTB VM.
Udover de store stjerner som Sebastian Fini kommer der ryttere fra hele verden til Haderslev i dagene omkring VM, hvor de skal træne på ruten i dagen op til løbet den 17. september, så der bliver nok at opleve for de unge talenter fra klubber i hele landet.
VM i MTB maraton foregår fra den 15. til den 17. september 2022 i Haderslev og arrangeres af HMIF MTB og Haderslev Kommune i samarbejde med Sport Event Denmark, Danmarks Cykle Union og Trekantområdet Danmark.
Ud over cykling er der også både foredrag og koncert på programmet for publikum. Programmet opdateres løbende og findes på www.haderslev2022mtb.dk
Kontakter
Joan LøgstrupKommunikationskonsulentHaderslev Kommune
Tlf:74 34 00 13jjoh@haderslev.dkBilleder
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Bevaringsværdige sejlskibe vender tilbage til Haderslev24.4.2026 08:32:10 CEST | Pressemeddelelse
Det var et smukt syn, da 52 bevaringsværdige sejlskibe besøgte Haderslev Havn i juli 2024. Nu byder Haderslev Kommune begivenheden velkommen igen i 2026.
Haderslev Lysfest 2026 markerer befrielsen i en urolig tid20.4.2026 10:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Når Haderslev Lysfest i 2026 tænder lys, sker det i en tid præget af krig, konflikter og global usikkerhed. Netop derfor får markeringen af Danmarks befrielse i 1945 en særlig aktualitet.
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
