Se vandpriser 2022 på interaktivt danmarkskort

Vandsektoren arbejder for den størst mulige åbenhed om deres formål med at understøtte folkesundheden og sikre miljøet. En kundetilfredshedsundersøgelse, som er udarbejdet af DANVA, har vist, at mange ikke kender navnet på sin vandleverandør, eller hvem der renser vandet, samt hvad det faktisk koster.
”Åbenhed er en af vandsektorens grundlæggende værdier. Derfor bestræber vi os på at gøre den ensartethed og forskellighed, som afspejler vandselskabernes vilkår, endnu mere transparent over for omverdenen,” siger fagleder i DANVA, Thomas Sørensen.
”DANVA ønsker med det grafiske overblik over vandprisen med tilhørende baggrundsinformationer desuden at sikre en korrekt og neutral fremstilling af selskabernes takster.”
For nogle selskaber er vandprisen steget mere end den normale prisudvikling, hvilket f.eks. kan skyldes større investeringer i klimaløsninger, etablering af nye vandværker eller ekstra pålagt skattebyrde.
Vandpriserne svinger fra selskab til selskab. Det skyldes lokale, strukturelle og politiske forskelle, der giver et stort spænd mellem de laveste og de højeste udgifter, som vandselskaberne har. Det kan være forholdsvist billigere at forsyne vandforbrugende virksomheder end små kunder. Geologiske forhold kan gøre det dyrere at hente vand op af jorden nogle steder i forhold til andre. Desuden kan forurening af grundvandet betyde, at der skal investeres i nye kildepladser til vandindvinding.
Der er herudover store forskelle på, hvor meget et selskab investerer i for eksempel kloakering og klimaløsninger og hvor mange kunder, der er til at deles om betalingen for investeringen. I for eksempel et tyndt befolket forsyningsområde med mange sommerhuse kan forbrugerne komme til at betale mere for vandet, fordi der ganske enkelt er færre kunder med et samlet mindre vandforbrug til at afdrage på den fælles investering.
Se mere om statistik og analyser fra vandsektoren i ”Vand i tal 2021”.
Datagrundlag:
Det interaktive "vandpris på danmarkskort" viser vandpriserne for de selskaber, som er underlagt vandsektorloven. Kortet er bygget op omkring de ca. 225 vandforsyninger, som efterfølgende er blevet tilknyttet et spildevandsselskab. Ved at køre musen hen over prikkerne på danmarkskortet vises en tabel, der angiver vandselskab og tilhørende spildevandsselskab med de respektive takster og udgiften ved tre forskellige årlige forbrug.
Kan man ikke finde sit vandværk på kortet, kan det skyldes, at det ikke er omfattet af vandsektorloven.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder
Links
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Randers-projekt vinder DANVAs Klimapris 20252.12.2025 15:05:13 CET | Pressemeddelelse
Tre stærke projekter var i spil – Storkeengen i Randers løb med hæderen. Projektet viser, hvordan langsigtet planlægning og samarbejde skaber værdi for både by og borgere.
Eksperter samles om løsninger på Danmarks udfordringer med vand1.12.2025 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
De næste to dage diskuterer rekordmanage vandeksperter løsninger på Danmarks mest presserende klima- og miljøudfordringer, der giver problemer med drikkevand, vandmiljø og oversvømmelser.
95 pct af alle vælgere vil have deres drikkevand beskyttet6.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set hele Danmarks befolkning ønsker at få drikkevandet beskyttet nu, viser en ny analyse fra DANVA forud for kommunalvalget. Den viser også, at danskerne stadig har høj tillid til drikkevandet, at de er bekymrede for tilstanden i vandmiljøet samt de skader fra vand, som klimaforandringer bringer med sig.
Danskerne slår rekord i at spare på vandet23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVAs nøgletal for vandsektoren, ”Vand i Tal 2025”, viser, at danskerne sparer på vandet som aldrig før og at vandselskaberne leverer vand til lave priser. Den viser også, at nye opgaver og investeringer i Danmarks sundhed, miljø og sikkerhed nødvendiggør prisjusteringer i fremtiden.
Behov for lovgivning om beredskab af vandforsyning i krisetider3.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verden står i en alvorlig situation med krig i Europa og angreb med droner. Det understreger behovet for at beskytte Danmarks kritiske infrastruktur – herunder vandforsyningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

