Se listen: Her er boligskaderne, vi får flest af
9.6.2022 07:31:57 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Utætte rør, der har dryppet over en lang periode, pludselig sprængte rør eller pakninger, der sender vand rundt i hjemmet. Vandskader kan starte på mange måder, men de starter ofte ét sted. Ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige og NRGi viser nemlig, at hver fjerde boligskade de seneste tre år skete i VVS-installationer. Et billede der bliver bakket op af skadetal fra Gjensidige, der viser, at rør- og vandskader er de mest anmeldte boligskader.
”Det er især gamle rør og installationer med forskellige typer metal, der tærer og laver utætheder, eller ganske enkelt mange års slitage samt manglende vedligeholdelse, der er skyld i de fleste rør- og vandskader. Det er den type skade, vi ser suverænt flest af, og derfor matcher undersøgelsens resultater ganske fint det skadebillede, vi ser,” siger Henrik Sagild, direktør for Skade i Gjensidige.
Gennemgang af boligen kan forhindre mange skader
Mange større vandskader kan dog forhindres, hvis man er opmærksom på sine installationer, lyder det fra NRGi, der blandt andet laver tilstandsrapporter og yder anden rådgivning ved boligkøb.
”Når man renoverer sin bolig, er det en god ide at tænke VVS-installationerne ind i renoveringen, da de ofte er nedslidte og kan forårsage store og dyre følgeskader. Men det står desværre sjældent øverst på køberens ønskeseddel at bruge penge på rør og installationer, medmindre køkken eller badeværelse skal udskiftes,” siger Bo Halm Andersen fra NRGi og kommer med en opfordring;
”Vi anbefaler, at man altid holder et vågent øje med sine installationer. Når vi laver et boligeftersyn, råder vi ofte boligejerne til at få installeret en vandalarm. Det gør det muligt at opdage en eventuel utæthed i tide, hvormed man undgår, at den udvikler sig til en dyr følgeskade,” lyder det fra Bo Halm Andersen.
Top fem over boligskader (Kantar Gallup, 2022)
- Skade på VVS-installationer 24 %
- Skade med fugt eller råd 15 %
- Skade på tag-konstruktion 14 %
- Skade på vinduer eller døre 12 %
- Skade med skadedyr 8 %
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Ny undersøgelse: Danskerne bruger AI til symptomer, diagnoser og behandling15.9.2026 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en naturlig del af danskernes hverdag. Og teknologien bruges ikke kun til arbejdsopgaver, informationssøgning og inspiration. Nu bruger flere danskere den også, når de oplever problemer med deres helbred. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Hedebølge og naturbrand: Danskerne genovervejer næste års sommerferiedestination10.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom sommeren først netop er slut, har hedebølge og naturbrande i Sydeuropa allerede fået danskerne til at genoverveje, hvor de skal holde sommerferie til næste år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

