SkillsDenmark

Se hele listen: 286 unge talenter er klar til DM i Skills 2023

Del

De største unge talenter i 45 forskellige faglige uddannelser er klar til DM i Skills 2023. Se hele listen over deltagerne fra hele landet ved det kommende Danmarksmesterskab for unge faglærte her.

Bagerkonkurrencen ved DM i Skills 2023. Foto: Søren Schnoor.
Bagerkonkurrencen ved DM i Skills 2023. Foto: Søren Schnoor.

Danmarks bedste unge kok, snedker, murer, tømrer, tjener, frisør, urmager og 38 andre skal findes 2. – 4. februar 2023 ved det årlige Danmarksmesterskab for unge faglærte – DM i Skills.

Her dyster 286 unge fra 45 forskellige fag om at blive Danmarksmester og æren ved at hænge medaljen om halsen den 4. februar. De dygtige unge har været igennem et langt udskilningsløb af skolemesterskaber og regionale mesterskaber og har dermed allerede bevidst, at de er blandt de bedste af de bedste indenfor deres fag. Men ved DM i Skills kåres den allerbedste efter 3 dages intens konkurrence.

”DM i Skills er en hård konkurrence om at være den bedste, og alle deltagerne har trænet i flere måneder – og brugt mange timer af deres fritid – for at blive klar til mesterskaberne. Derfor kan man se det ypperste danske håndværk på DM i Skills. Men det er også et kæmpe oplevelsescenter for unge, der overvejer deres uddannelsesvej. Hvert fag har nemlig et såkaldt ”prøv, mærk og føl” område, hvor man selv kan prøve kræfter med faget. Derfor er det en fantastisk mulighed for at komme helt tæt på de mange uddannelsesmuligheder en faglært karriere giver, siger direktør i SkillsDenmark, Simon Neergaard-Holm.

Deltagerne kommer fra hele landet og repræsenterer både erhvervsskoler og virksomheder fra alle regioner i Danmark. Se hele listen over deltagerne her, hvor det er muligt at søge på kommune, skole, virksomhed og fag.

Deltagerliste: Konkurrencedeltagere - SkillsDenmark

Så alle deltagerne fordelt på et danmarkskort her: https://www.google.com/maps/d/u/0/edit?mid=1LGySMUzSbH6lD4jnneq57wfBj3yfOIM&usp=sharing

DM i Skills 2023 foregår i MesseC i Fredericia 2.-4. februar 2023. Der er gratis adgang alle dage. Læs mere på www.skillsdenmark.dk

For yderligere information og kontakt til enkelte deltagere:

Kommunikationschef, SkillsDenmark: Rudi Damkjær – 20 92 34 64 / rda@skillsdenmark.dk

Nøgleord

Billeder

Bagerkonkurrencen ved DM i Skills 2023. Foto: Søren Schnoor.
Bagerkonkurrencen ved DM i Skills 2023. Foto: Søren Schnoor.
Download
Fremvisning af teknologi ved DM i Skills 2023. Foto: Per Daugaard.
Fremvisning af teknologi ved DM i Skills 2023. Foto: Per Daugaard.
Download
Alle vindere ved DM i Skills 2022. Foto: Per Daugaard.
Alle vindere ved DM i Skills 2022. Foto: Per Daugaard.
Download

Links

Information om SkillsDenmark

SkillsDenmark
SkillsDenmark
Ny Kongensgade 15, 1. sal
1472 København K

http://www.skillsdenmark.dk

Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum