YouSee

Se den nye YouSee Original ‘Frit land’ fra den 11. april

Del
Det er et barskt og ærligt kig ind i den kriminelle underverden, der bedst beskriver YouSee’s nye original ’Frit land’. I serien følger vi karakteren Nicki og hans rejse op i hierarkiet i den lokale bande på den københavnske Vestegn. På rollelisten står blandt andet Sebastian Bull, Gustav Giese, Christopher Læssø og Alba August, mens Carl Emil Petersen og Anders Trentemøller står for titelsangen i en nyfortolkning af Ulige Numres ’Frit land’.
Gustav Giese og Sebastian Bull i den nye YouSee Original 'Frit land', som får premiere den 11. april. Foto: Daniel Overbeck
Gustav Giese og Sebastian Bull i den nye YouSee Original 'Frit land', som får premiere den 11. april. Foto: Daniel Overbeck

Fællesskaber har afgørende betydning for menneskers identitetsdannelse, og havner man i de forkerte af slagsen, kan det få store konsekvenser. Det er præcis, hvad der sker for hovedkarakteren Nicki (Sebastian Bull), når han i sin søgen efter fællesskab og identitet, finder vej ind i den lokale bande på den københavnske Vestegn. I sin iver efter at rykke op i hierarkiet og blive indlemmet som en del af kernen, ser han pludselig sig selv stå i et ubærligt dilemma, der kan vende op og ned på hans liv.

’Frit land’ er på mange måder en mere barsk, rå og poetisk fortælling, end hvad YouSee hidtil har kastet sig over. Hos YouSee glæder man sig til at præsentere seerne for den nye serie.

”Med YouSee Originals ønsker vi at levere danskproduceret kvalitetsindhold, der både kan overraske og underholde. Det er vigtigt for os at give plads til forskellige stemmer og fortællinger. I ’Frit land’ har skaberne bag fået den kreative frihed, det kræver at producere en ærlig og vedkommende historie," fortæller Kim Poul Christensen, mediedirektør i Nuuday.

Af skaberne bag ’2 Døgn’

Serien er skabt af Oscar Giese og Nicolai Achton, som også står bag YouSee’s actionserie ’2 Døgn’, der tidligere i år blev nomineret til en tv-pris for bedste korte tv-serie. For dem har det været vigtigt at give et ærligt billede af det kriminelle miljø og nuancere et ofte ensidigt billede af livet som kriminel.

”Mediernes udlægning af kriminelle er ofte en meget endimensionel fortælling. I historien om Nicki forsøger vi at fortælle om de nuancer, der kan ligge til grund for valget om et liv som kriminel. Nicki er interessant at følge, fordi han, som alle andre i livet, søger efter sin identitet og har et brændende ønske om at blive elsket. Blandt andet derfor søger han ind i det fællesskab, der findes i den lokale bande,” fortæller Nicolai Achton.

Nicki spilles af Sebastian Bull, som har haft nemt ved at se sig selv i rollen af én helt særlig årsag.

”Jeg har haft nemt ved at se mig selv i karakteren ”Nicki”, fordi jeg kan spejle mig i mange af de følelser, han bærer rundt på. Særligt følelsen af at komme fra et miljø, hvor man ikke passer ind – sådan har jeg også altid haft det. Jeg havde meget krudt i røven som lille og var ikke så god i skolen – min hjerne tænkte meget mere krøllet og kreativt,” fortæller Sebastian Bull.

Carl Emil Petersen, tidligere forsanger i det danske band Ulige Numre, har sammen med producer Anders Trentemøller lavet en genindspilning af nummeret ’Frit land’ til serien. Nummeret udgives den 1. april, hvor der også vil blive offentliggjort en musikvideo.

Se traileren til ’Frit land’ her.

Om ’Frit land’
I ’Frit land’ møder vi Nicki, en low-life kriminel, som skrubber toiletter for den lokale bande og stammer sig gennem tilværelsen. Han er nederst i hierarkiet, men drømmer om at rykke op og en dag blive indlemmet som en del af familien.

Alting ændrer sig pludseligt, da Markus “MH” bliver løsladt fra fængslet. Han er en charmerende og kynisk fyr – alt det, som Nicki drømmer om at blive. De to former en umage alliance, og før Nicki ved af det, står han med en unik mulighed for at stige i graderne, og opnå alt det, han har drømt om.

Det nye bekendtskab viser sig dog at være noget andet end det først så ud til, og Nicki står pludselig midt i en konflikt, der risikerer at ødelægge ham. Det gør det ikke nemmere, at Xenia, hans store kærlighed, midt i al kaosset er begyndt at vise interesse for ham. For er der plads til kærlighed, hvis man drømmer om at blive gangster? Nicki må jonglere mellem familie, kærlighed og loyalitet, og står til sidst i et dilemma, der kan koste ham alt.

  • ’Frit land’ har premiere hos YouSee mandag den 11. april
  • Serien består af 4 afsnit af ca. 22 min. varighed
  • Medvirkende: Sebastian Bull (Nicki), Gustav Giese (Markus), Niklas Herskind (Lund), Morten Poulsen (Jos), Christopher Læssø (Simon), Alba August (Xenia), Camilla Lau (Miriam), Stefan Pagels (Kevin), Morten Deleuran (Jacob)
  • Efter idé af: Oscar Giese og Nicolai Achton
  • Hovedforfatter: Oscar Giese
  • Instruktør: Nicolai Achton
  • Produceret af Drive Studios med producer Anders N. Berg ved roret

Kontakter

Billeder

Gustav Giese og Sebastian Bull i den nye YouSee Original 'Frit land', som får premiere den 11. april. Foto: Daniel Overbeck
Gustav Giese og Sebastian Bull i den nye YouSee Original 'Frit land', som får premiere den 11. april. Foto: Daniel Overbeck
Download
Foto: Lasse Ulvedal Tolbøll
Foto: Lasse Ulvedal Tolbøll
Download
Foto: Lasse Ulvedal Tolbøll
Foto: Lasse Ulvedal Tolbøll
Download
Foto: Lasse Ulvedal Tolbøll
Foto: Lasse Ulvedal Tolbøll
Download

Information om YouSee

YouSee
YouSee
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://yousee.dk/

Om YouSee
YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.

Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

Tinka slår Wham og Mariah Carey som ny juleklassiker23.12.2023 18:00:00 CET | Pressemeddelelse

Burhan G’s julehit ”Tinka” er blevet en ny dansk jule-evergreen. For selvom Tinka-julekalenderen ikke er at finde på nogen tv-kanal i år, topper titelsangen listen over danskernes mest streamede julehits. Sangen har faktisk så mange afspilninger, at den slår internationale klassikere som 'Last Christmas' og 'All I Want For Christmas Is You' af pinden. Det viser tal fra YouSee Musik, som er streamingplatform for hundredtusindvis af danskere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye