YouSee

Se den nye danske actionserie 2 Døgn på Xee fra den 22. februar

Del
2 Døgn er en ny dansk actionserie, der udspiller sig i et fiktivt mikrounivers af kriminalitet og vold og er filmet i autentiske omgivelser på den københavnske Vestegn. Der er lavet et originalt soundtrack til serien med numre fra bl.a. Tessa og ICEKIID. 2 Døgn har premiere på Xee den 22. februar.
Foto: Camilla Winther
Foto: Camilla Winther

2 Døgn handler om fætrene Otto og Christian, der bliver tvunget til at se deres mørkeste sider i øjnene i en flugt på livet, der udfordrer fætrenes venskab, moral og menneskelighed. Med 2 Døgn kan Xee for første gang vise en YouSee Original, der tager udgangspunkt i actiongenren.

"Hos Xee har vi allerede haft stor succes med comedy og dramedy, og nu glæder vi os meget til at præsentere Xee’s seere for en actionserie. Det har været en stor fornøjelse at arbejde med dette team, som fra start til slut har vist, at de brænder for at fortælle en spændende historie, der foregår over to døgn på Københavns Vestegn. Og hvor vi sammen med Universal har skabt et originalt soundtrack, der på en helt ny måde spiller sammen med seriens univers,” siger Linda Etgar, der er ansvarlig for de danske produktioner på Xee.

Serien er inspireret af instruktør Nicolai Achtons egen opvækst på Københavns Vestegn. Også seriens mange karakterer er inspireret af personer fra hans eget liv.

”Jeg har altid gerne ville lave en fortælling, som tager udgangspunkt i Vestegnen. Jeg er selv vokset op i Tåstrup, hvor serien er optaget, og alle karaktererne tager udgangspunkt i personer eller typer fra min opvækst. Dog tilført et kriminelt lag. Vi har været enormt heldige, at mange af de unge i området har været interesserede i vores projekt. Det har været en stor hjælp at kunne sparre med dem undervejs, og på den måde har vi haft muligheden for at skildre miljøet indefra og ud,” siger Nicolai Achton.

Oscar Giese har skrevet manuskriptet sammen med Simon Weil og spiller hovedrollen i serien. Han fortæller, at serien er en poetisering over de mere brogede afkroge af Danmark, som holdet har haft unik adgang til via konsulenter i miljøet samt et street-cast fra lokalområdet.

”2 Døgn er et forsøg på at lave den tv-serie, jeg selv har savnet som ung mand. Det er en actionserie proppet med poesi, romantik og vold. Med inspiration fra de danske film, jeg selv er vokset op med, og med et nik til mine største forbilleder i udlandet lige nu, er serien et forsøg på at nuancere den måde, vi kan lave tv-serier til unge på herhjemme,” siger Oscar Giese

Der er i samarbejde med Universal Music lavet et originalt soundtrack til 2 Døgn med bl.a. kunsterne som Tessa, Artigeardit og ICEKIID. Alle sangene er skabt specielt til serien og udgives i takt med det afsnit, hvor sangen bliver præsenteret.

”Soundtracket til 2 Døgn er vores forsøg på at videreudvikle soundtrack-formatet både kunstnerisk og strategisk. Serien skildrer et miljø og en underverden, som er så tæt forbundet med netop hiphop og rap, hvorfor det ikke alene handler om et stærkt lydbillede, men også om at tappe ind i og skabe en kultur, hvor musikken og serieuniverset spiller sammen, og hvor begge parter løfter hinanden,” siger Sara Chloé Cantor fra Universal Music.

Soundtracket indeholder numre fra række meget forskellige kunstnere, som f.eks. Tessa, Artigeardit, ICEKIID, Jamaika, Carmon og Shooter Gang mens det også præsenterer nogle af morgendagens stjerner som f.eks. Lamin, Michael Williams, J-Mix, Speedy, 8Trappy og BeneBoom.

Se trailer her.

Om 2 Døgn
I 2 Døgn møder vi Otto, en ung mand der er vokset op på den københavnske Vestegn. For at overleve i et hårdt miljø, hvor man sjældent snakker om sine følelser, har Otto lært at lade fysikken tale.

Otto flytter sammen med sin storby-fætter Christian, der i modsætning til Otto snakker sig igennem livet og er vant til, at tingene altid går hans vej.

Da de fætre sættes under det ultimative pres, bliver deres roller sat på prøve, og fætrene bliver tvunget til at tage stilling til, hvilket slags menneske de gerne vil være.

2 Døgn har premiere på Xee den 22. februar kl. 21.30. Serien kan selvfølgelig også streames.

  • Serien består af 6 afsnit a ca. 35 min.
  • Medvirkende: Oscar Giese, Kasper Stensbirk, Maria Rich, Dejan Cukic, Clara Rosager, Amanda Radeljak, Morten Poulsen, Sebastian Bull, Lukas Løkken m.fl.
  • Idé: Nicolai Achton og Oscar Giese
  • Manuskript: Oscar Giese & Simon Weil
  • Instruktør: Nicolai Achton
  • Produceres af Drive Studios: Anders N. Berg, Maj-Britt Landin og Mikkel Vogt.

Oscar Giese
Efter at have etableret sig som skuespiller i Danmark siden 2013 har Oscar nu vendt opmærksomheden mod sin anden store lidenskab som manuskriptforfatter. Han blev optaget på den Danske Filmskole som forfatter i 2019 for at forfølge interessen for det plotdrevne action- og krimidrama.

Nicolai Achton
Nicolai Achton er tidligere partner med Casper Christensen i produktionsselskabet Marvin Entertainment. Her arbejdede han som instruktør, og senest skabte han Viaplay-serien ’Undskyld Norge’. Marvin Entertainment udviklede underholdning på tværs af genrer, blandt andet fiktion, reportage, talkshows, skjult kamera, comedy, satire og musik.

Nicolai er selv vokset op i det miljø, der portrætteres i ’2 døgn’, hvilket gør det muligt for ham at forme seriens tone med autenticitet i både stil og udtryk.

Simon Weil
Simon Weil er uddannet fra filmskolens manuskriptuddannelse, og har arbejdet som episodeforfatter på serier som Rita, krimien Norskov, og julekalenderen Juleønsket. Han var medskaber på Ramasjang-serien Kanonkongen Freja i 2015 og underviser i dramaturgi og historiefortælling på Den Danske Filmskole.

Billeder

Foto: Camilla Winther
Foto: Camilla Winther
Download
Foto: Camilla Winther
Foto: Camilla Winther
Download
Foto: Camilla Winther
Foto: Camilla Winther
Download

Information om YouSee

YouSee
YouSee
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://yousee.dk/

Om YouSee
YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.

Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

Tinka slår Wham og Mariah Carey som ny juleklassiker23.12.2023 18:00:00 CET | Pressemeddelelse

Burhan G’s julehit ”Tinka” er blevet en ny dansk jule-evergreen. For selvom Tinka-julekalenderen ikke er at finde på nogen tv-kanal i år, topper titelsangen listen over danskernes mest streamede julehits. Sangen har faktisk så mange afspilninger, at den slår internationale klassikere som 'Last Christmas' og 'All I Want For Christmas Is You' af pinden. Det viser tal fra YouSee Musik, som er streamingplatform for hundredtusindvis af danskere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye