Se billederne: Byggeriet af Vandkulturhuset på Papirøen er officielt gået i gang
26.4.2022 18:10:23 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse

Københavnerne og byens gæster kan nu for alvor se frem til svømmeoplevelser ud over det sædvanlige. Vandkulturhuset på Papirøen, der er placeret i hjertet af Københavns havn, er nemlig officielt gået i byggefasen.
Det blev i dag markeret med en grundstensnedlæggelse, hvor der blev nedsat en tidskapsel med forskellige tidstypiske genstande, der bl.a. er udvalgt af bygherre, de forskellige bidragsydere og arkitekten bag vandkulturhuset. Det indebar bl.a. en badehætte, en defekt iPhone, et brev til københavnerne og en flaske med rent badevand fra Københavns havn.
Frem mod 2025 bliver vandkulturhuset på Papirøen til virkelighed. Med en arkitektur, der ikke er set tidligere i København, vil vandkulturhuset have fokus på både indendørs og udendørs vandaktiviteter i Københavns havn og derudover tilbyde trænings- og mødefaciliteter. Formålet med det 5000 m2 store vandkulturhus er at skabe et folkeligt samlingssted til København, der vil huse alt fra foreningsliv og folkeskoler til vinterbadere og turister.
Overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen (S), glæder sig over, at man nu har taget første skridt på vejen mod det færdige byggeri:
”Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få flere idrætsfaciliteter i København. Derfor er det fantastisk, at det nye vandkulturhus begynder at rejse sig på en af havnens mest attraktive adresser,” siger Sophie Hæstorp Andersen og fortsætter: ”Havnen er københavnernes og er et fantastisk samlingspunkt med plads til alle. Det nye vandkulturhus bidrager til netop dét med plads til både morgensvømmeren og børnefamilien, som vil kunne få en badeoplevelse udover det sædvanlige.”
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B) ser frem til at byde københavnerne og foreningslivet velkommen i vandkulturhuset:
”Papirøen har tidligere været et Københavns mest populære samlingssteder. Når vand-kulturhuset står færdigt, med plads til både foreningslivet, københavnerne og turister, håber jeg, at vi kommer til at opleve det samme igen. Med grundstensnedlæggelsen kan vi for alvor begynde at se byggeriet tage form,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B).
Nordea-fonden, der er en af bidragsyderne til vandkulturhuset, ser frem til at åbne dørene til unikke oplevelser:
“Med vandkulturhuset får byens borgere og foreninger et folkeligt og helt unikt samlingssted for det gode liv - i og ved vandet,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter byggeriet med 400 mio. kr.
Bestyrelsesformanden for bygherren Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen, Erik Jæger, er stolt over at markere denne milepæl for byggeriet:
”Det er en unik arkitektonisk perle, der snart vil tone frem. Et vartegn for byen med fantastiske oplevelsesmuligheder for os alle,” siger Erik Jæger.
Fakta:
På dagen var der taler fra overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B), direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen, arkitekt Yuki Ikeguchi samt Erik Jæger, bestyrelsesformand for bygherre Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen.
Selve byggeriet består af teglstubbe, der ’svæver’ på en let konstruktion af glas. En af hovedattraktionerne er et udendørs bassin mellem byggeriets tagflader, som med dets opvarmede vand vil byde på en helt særlig badeoplevelse med mulighed for kig ud over havnen. Udendørs etableres der et havnebad med bademuligheder for børn og voksne. I husets foreningstårn indrettes mødelokaler samt større forsamlingslokale og træningslokale.
For visualiseringer af projektet, besøg Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøens hjemmeside.
Teamet bag Vand-kulturhuset:
Bygherre: Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen
Bidragsydere: Nordea-fonden og Københavns Kommune
Bygherrerådgiver: COWI A/S
Totalentreprenør: MT Højgaard Danmark
Totalrådgiver: Kengo Kuma & Associates
Underrådgivere: Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, Jesper Kongshaug, KI Rådgivende Ingeniører ApS, COWI A/S Building East og Cornelius Vöge, Atelier for Arkitektur.
Kontakter
Pressehenvendelser og spørgsmål til byggeriet: Kontakt bestyrelsesformand for Ejendomsfonden Erik Jæger via 31 68 31 00
For kommentarer fra Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden: Kontakt kommunikationschef Tine Wickers, tlf. 28 40 84 80
For kommentarer fra overborgmester Sophie Hæstorp Andersen: Kontakt Julie Bender Thomsen, tlf. 23 37 60 77 eller T53E@kk.dk
For kommentarer fra kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard via pressekonsulent Morten Vikær, tlf. 24 87 91 88 eller NW0W@kk.dk
Billeder
Information om Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Nyt uafhængigt ekspertudvalg er blevet udpeget. Nu skal de sætte retningen for Københavns kulturliv2.7.2026 09:02:03 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertudvalget, der består af syv medlemmer med forskellige erfaringer og perspektiver fra kultur-, samfunds- og erhvervslivet, skal granske rammerne for Københavns kulturliv og sætte en ny, ambitiøs og langsigtet retning for udviklingen af hovedstadens kulturliv.
Øger beredskab ved strand og havn i weekenden26.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det varme sommervejr i de kommende dage får Københavns Kommune til at indsætte ekstra livreddere og øge indsatsen fra Havne- og Natteværter. Det skal bidrage til en tryg og sikker weekend ved vandet.
Havneværterne sejler natten lang under studenterfejring24.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En udvidet natindsats på vandet i den kommende weekend skal bidrage til tryghed og sikkerhed, når tusindvis af studenter og andre festglade gæster samles ved Københavns Havn.
Sådan kommer Tingbjergs nye vartegn til at se ud16.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af arkitektkonkurrencen om Tingbjerg Multihal er fundet. Med plads til både kultur, idræt og hverdagsliv bliver den et nyt samlingspunkt for hele København.
HUSET rykker kulturen ud af huset - og ud i byen under renovering12.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns og Danmarks ældste kulturhus skal renoveres fra efteråret i år. Mens håndværkerne tager fat, flytter HUSET sit kulturprogram ud i København og fortsætter aktiviteterne på nye scener og lokationer rundt om i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


